Forum indlæg

Emne: Velkommen!
Sendt af: Hugo Hviid
Dato/Tid: 19-09-2010 13:01:23

Velkommen til husstandsmøllegruppens eget lille forum for udveksling af erfaringer, synspunkter og oplevelser med det at have en husstandsmølle snurrende i baghaven.

Tidligere er der blevet gjort forsøg med en egentlig forening for husstandsmølleejere, men dengang måtte vi konstatere, at landets godt 180 husstandsmøller er spredt så godt ud over Danmarkskortet, at det var ganske umuligt at samle mere end en håndfuld af ejerne til en årlig sammenkomst ved DV’s årsmøde.

Derfor vil vi nu via denne it-platform forsøge at få skabt en bedre kontakt mellem alle med interesse for husstandsmøller. Der er ingen tvivl om, at interessen er stigende, og der er også nye mølletyper på vej til nye mølleejere.

Den stigende erkendelse af, at det er nødvendigt at bruge mere vindenergi skulle gerne betyde, at det også bliver lettere at få lov til at sætte en husstandsmølle op. Det er efter strukturreformen og kommunernes overtagelse af amternes overordnede vindmølleplanlægning stadig sådan, at de små møller ikke indgår i den samlede planlægning på vindmølleområdet, men kun en almindelig kommunal byggetilladelse.

Men det er jo ikke sikkert, at alle kommuner har forstået lovgivernes signaler om, at også de små møller skal snurre til gavn for miljøet – så lad os endelig høre fra jer, hvis der er problemer med at få byggetilladelse på egnede placeringer.

Og til de erfarne husstandsmølleejere: Hvordan får du selv mest glæde af strømmen fra din vindmølle? Lad din bedste idé gå videre til alle os andre gennem dette forum.

God vind
Hugo Hviid
Husstandsmøllegruppens kontaktperson


Hele tråden

EmneDatoSendt af
Velkommen!19-09-2010 13:01:23Hugo Hviid
     Re:Velkommen!19-09-2010 13:02:50Jan Paul
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:30:53kim christoffersen
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:34:00Inge og Niels Bentzen
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:34:04niels.bentzen@ntnu.no
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:34:11Hugo Hviid
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:34:17Ib Madsen
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:38:09Bo
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:38:15Peter Bak
          Re:Re:Velkommen!18-12-2013 21:06:24Kim hansen
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:38:21Bo
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:38:28Linette Riis
     Re:Velkommen!16-10-2010 22:38:34Leif Klestrup Hansen

Til oversigt