Udstykning af vindmølleparceller

I det efterfølgende gennemgås fordele ved en udstykning sammenlignet med tinglyst deklaration og en beskrivelse af foreliggende muligheder og begrænsninger.

I forbindelse med, at møllerne bliver større, og der er projektomkostninger på op mod 9 mio. kr., er spørgsmålet, om det er en idé at lave en direkte udstykning af vindmølle placeringer, i stedet for at lave en tinglyst deklaration, der maximalt må have en varighed på 30 år, jævnfør udstykningsloven § 16 stk. 1., der siger:
"Der må ikke stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet ejendom."

Det at lave en direkte udstykning af vindmølle placeringer, giver i princippet tidsubegrænset råderet over placeringen, så længe der er vindkraftproduktion på stedet.
Fordelen ved en udstykning sammenlignet med en tinglyst deklaration er:

  1. At mølleejer/møllelauget har fuld og ikke tidsbegrænset rådighed over den konkrete placering, så længe kommune- og lokalplan samt anden lovgivning giver mulighed for drift af en vindmølle på placeringen.
  2. At man ikke ved en given renovering, eller udskiftning af vindmøllen skal vurdere, hvor lang tid endnu man har placeringen til rådighed.
  3. Det er nemmere at gennemføre en financiering af møllen, idet det udstykkede areal, som hermed er en særskilt ejendom, kan prioriteres.
  4. Det gør ligeledes situationen omkring et generationsskifte nemmere bl.a. hvis man selv vil beholde vindmøllen, eller ønsker at andre arvinger skal have overdraget vindmøllen.
  5. De skattemæssige konsekvenser herunder ejendomskattemæssige kan herved skarpere adskilles ved at vindmøllearealet overdrages/erhverves af vindmølleejer.

I forbindelse med en udstykning kan man vælge, (alt efter hvilke fordele, der ønskes) alene at udstykke med stiftelse af en tidsbegrænset brugsret for vindmølleejer over arealet, der nu er en særskilt fast ejendom, (og ikke en del af en samlet fast ejendom) uden at ændre ejerforholdet af arealet.
Eller udstykke arealet og lade bruger (vindmølleejer) eje arealet.

Størrelsen af det areal, der skal udstykkes afhænger af vindmøllens fysiske rammer. Som et minimum skal det udstykkede areal være tilstrækkelig stort til at omfatte vindmølletårnet med tilhørende transformeranlæg m.m.

Et så lille udstykket areal kræver kommunens tilladelse, en tilladelse ikke alle kommuner er villig til at give.

Der kræves også, for at det kan gennemføres, at der på de tilstødende arealer tinglyses en servitut, (en sådan servitut har ingen tidsmæssige begrænsninger) der giver tilladelse til at det bestrøgne vingeareal må være skeloverskridende, svarende til yderste vingespids på en vandret vindmøllevinge. Deklarationen bør ligeledes indeholde en passus, der giver mulighed for en større vindmølle med større rotor.

Kan der ikke opnås tilladelse til at udstykke ovenstående lille areal, er den næste mulighed at udstykke så stort et areal at yderste vingespids med vindmøllevingen i vandret position ikke er skeloverskridende. I denne situation anbefales det at lave en omkostningsfri forpagtningsaftale med den oprindelige lodsejer vedr. pasning af arealet omkring vindmøllen. Ønsker man at sikre placeringen i forbindelse med udskiftning til en større vindmølle er det en god idé at tage dette i betragtning, ved at udvide arealet, når udstykningen foretages.
Kommunen skal for begge udstykningssituationer give dispensation i forhold til byggeloven m. m. vedr. afstand til skel.

Hvad siger lovgivningen

Landbrugslov

Udstykning af vindmølleparceller fra landbrugsejendomme kræver særskilt tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, jvf. Landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 3, hvorefter
"Landbrugsministeren kan tillade ophævelse af landbrugspligt på en landbrugsejendom eller på en del af en landbrugsejendom ved udstykning. Tilladelsen kan i almindelighed forventes meddelt, når særlige forhold taler derfor."

Ophævelse af landbrugspligten kan meddeles af jordbrugskommissionen efter ovennævnte lov på arealer, der påtænkes inddraget til en midlertidig ikke-jordbrugsmæssig anvendelse , f.eks. vindmøller, der ikke udelukker, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt.
Ved vurderingen, skal der lægges vægt på, at parterne har indgået bindende aftale om tilbagekøb af delarealerne til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom, når den midlertidige anvendelse ophører, idet denne aftale tinglyses efter krav fra Jordbrugskommissionen.

Planlov

Udstykning i landzone kræver tilladelse fra landzonemyndigheden, jævnfør lov om planlægning § 35. (uanset, at der er givet landzonetilladelse jævnfør § 35 til opførelse af vindmøllen).
Ved enkeltstående vindmøller er det kommunen, der er landzonemyndighed.

Hvad er mulighederne

Muligheden for at udstykke bør forud undersøges ved kontakt til en landinspektør.
Landinspektøren undersøger indledningsvis hvorvidt vindmøllearealet kan udstykkes på et stort eller lille areal, hvorvidt der kan indhentes tilladelse fra jordbrugs- kommissionen efter Landbrugsloven, hvorvidt der kan opnås landzonetilladelse til udstykning m.m.

En udstykningssag føres af en landinspektør, der sørger for sagsgangen til Kort- og Matrikelstyrelsen, herunder også koordineringen med advokat og dennes tinglysning af skøde og relaksation/pantehæftelser.

Ekspeditionstiden for en udstykningssag vil være minimum 6 måneder.

Alle udstykningssager bliver ved afslutning registreret og godkendt ved Kort- og Matrikelstyrelsen.

Omkostningerne ved en udmatrikulering er en del større end ved tinglysning af en deklaration, og beløber sig til 25-30.000 kr., heraf ca. 8.000 kr. i afgifter, men i betragtning af, at de samlede projektomkostninger på nye projekter beløber sig til 8 mio. kr. og derover, må det siges, at en udmatrikulerings sag er en lille meromkostning, der kan betale sig set i forhold til de problemer en tinglyst deklaration kan medføre på et langt senere tidspunkt.

Hent skabeloner

Hent standarddeklarationer, vedtægter mm til fri afbenyttelse