Vindens energi-indhold justeret 7,5% ned pr. 1. januar 2006

Som beskrevet i artikel i Naturlig Energi december 2005 betød ny viden om langtidsvindforhold, at det danske vindenergiindeks burde revideres. Dette er nu en realitet, og modsat tidligere, hvor niveaujusteringer er foretaget, er ændringen denne gang ført bagud. Begrundelsen for dette er, at justeringen er så markant, at det vil være uforsvarligt at anvende de tidligere data som grundlag for investeringsbeslutninger vedrørende nye vindmøller.

Såvel det nye som det ”gamle” indeks kan hentes som Excel-regneark på www.vindstat.dk.

Kun få justeringer i 2001-2002

På siden med Vindens Energiindhold vil der fra januar 2006 således være nye tal at finde, også for de tidligere år. Den generelle justering af niveauet er 7,5% som beskrevet i tidligere omtalte artikel. Det betyder, at de seneste to års indeks bliver hævet ca. 7,5%, så 2005 nu har indeks 93,2 mod 86,3 i tidligere udgave.

Går man længere tilbage i tiden er korrektionen imidlertid ikke entydigt 7,5%. Dette skyldes, at vindindeks er ”hovedrenoveret” med inddragelse af væsentlig flere møller som datagrundlag. For 2001-2002 er der kun foretaget mindre justeringer, henholdsvis 2% og 1%, da der i det gamle indeks i disse år var et mere spinkelt grundlag grundet den store udskiftning og derfor frafald for mange af de møller, som hidtil havde været grundlag for indekset. Længere bagud, 1994-2001, bliver justeringen imidlertid omkring 10%.

For 1979-1990 er datagrundlaget spinkelt, da der kun er få reelle produktionsdata i Energistyrelsens Stamdata-register. Der er her ikke forsøgt yderligere justeringer end dem, der tidligere er foretaget, dvs. 5% ned, som var resultatet af overvejelser tilbage i 1991, og 3% op som følge af overvejelser i 2003, hvor EMD overtog indeksberegningen – altså resulterende i 2% ned i forhold til de oprindeligt offentliggjorte indekstal.

Møller-produktioner passer med indeks

I skemaet er vist et eksempel på test, hvor næsten 4000 møller opstillet 1988-2000 vises med gennemsnitlig vindkorrigeret produktion måned for måned og år for år relativt til disse møllers forventede vindkorrigerede produktion baseret på det nye version 2006-indeks. Det ses, at der er meget flot overensstemmelse og dermed generelt et velfungerende indeks for de seneste 15 år, hvor en meget stor gruppe møllers gennemsnitlige vindkorrigerede produktion højest afviger i størrelsesordenen 2% fra forventet langtidsgennemsnit. Længere tilbage i tiden er datagrundlaget for spinkelt til at konkludere vidtgående.

Baggrund for nedjustering af vindindeks

Hvad betyder det for mølleejerne?

Betydningen af justeringen for mølleejerne er, at vi må indstille os på, at langtidsforventningerne til møllernes energiproduktion nedjusteres. I stedet for at dividere 2005-produktion med 0,863 for at få forventet langtidsproduktion, skal nu divideres med 0,932 – det giver præcist 8% mindre.

Til gengæld bliver driftserstatningerne større for de ganske vist få møller, der er sat op i de seneste år.

Nogle vil nu nok spørge: Hvorfor kunne vi ikke forudse det allerede, før man købte sin mølle for nogle år siden? Det er mere detaljeret forklaret i artikel i december 2005, men kort opsummeret:

1) Første gang ved EWEA-konferencen i London i november 2004 fremkom teorier om, at vindforholdene i Nordeuropa var påvirket af NAO-indekset, og at dette havde været langt over gennemsnit i perioden 1985-95 – det var ny viden, som gik imod den generelle opfattelse, der kort beskrevet lød: Har man 10 års vindstatistik, så har man et forsvarligt grundlag at forudsige vindmølleproduktion i investeringsperioden (20 år).

2) Det, der yderligere kom til, var mine egne studier i forbindelse med det tyske indeks, der viste, at mindre, ældre, stallregulerede møller opførte sig markant anderledes end nye større pitchregulerede – variationerne i produktion mellem lav- og højvindperioder er væsentlig større for de ældre. Dette kombineret med, at vi primært havde højvindsperioder i historikken, da indeksniveauet blev fastlagt (ved seneste revision), var yderligere med til at forskyde forventningerne.

Så der er altså to forklaringer, der begge forskyder i samme retning – om disse kunne have været forudset? Tja, med en mere omfattende og mere systematisk løbende indsats, ville man måske kunne.

Men da vindindekset altid har været udført som mere eller mindre ”frivilligt” arbejde uden større budgetter bag, og tidligere udelukkende baseret på frivilligt indrapporterede mølleproduktioner (og dermed de seneste år frem mod 2002 fra et meget lidt repræsentativt udsnit), kunne man ikke.

Per Nielsen, EMD International A/S. Per Nielsen er tillige konsulent for Danmarks Vindmølleforening.

Mere om vinden

Flere fakta