Skyfri himmel og blæst gav negative elpriser

Samtidig med fejringen af 1. maj med solskin og skyfri himmel opstod der i elmarkedet en usædvanlig situation, hvor der var negative elpriser i en stor del af dagtimerne.

Situationen skyldes bl.a. eksportbegrænsninger på Skagerrak- og Øresundsforbindelserne kombineret med høj elproduktion fra sol og vind, som medførte et stort udbud af el i begge danske prisområder.

Den samlede vindproduktion i Danmark toppede omkring 3.300 MWh/time mellem kl. 17 og 18. Vindproduktionen var dog en smule lavere end forventet og derfor er der tegn på, at vindmøllerne har reageret på de negative spotpriser ved at en mindre gruppe vindmøller blev stoppet.

Årsagerne til eksportbegrænsningerne fra det danske marked var bl.a. vedligeholdelse i Sverige, som påvirkede Øresundsforbindelsen. Skagerrak-forbindelsen mellem Norge og Vestdanmark var også påvirket af vedligeholdelse, men her foregik vedligeholdelsesarbejdet internt i det danske elsystem.

Derudover var der også stor import af strøm fra Tyskland, som også oplevede negative elpriser i dagtimerne. Det tyske marked eksporterede både til Vest- og Østdanmark.

Søren Klinge, seniorøkonom i Danmarks Vindmølleforening, siger:
”Markedssituationen den 1. maj er en tydelig illustration af elprisernes afhængighed af mulighederne for eksport via udlandsforbindelserne i timer med høj vind- og solproduktion og derudover understreger situationen også, hvor stor en indflydelse det tyske marked har på prissætningen i det danske marked. Når ikke der er mulighed for at handle over alle grænserne i det indre marked sker der store udsving i elpriserne.”

Spotpriser i Vestdanmark (DK1), Østdanmark (DK2) den 1. maj 2017 og den samlede vindproduktion i hele landet

Spotpriser i Vestdanmark (DK1), Østdanmark (DK2) den 1. maj 2017 og den samlede vindproduktion i hele landet.
Kilde: Nord Pool Spot

2.5.2017

Læs mere

Læs mere om vindkraftens værdi

Læs mere om vindkraftens indpasning i elsystemet

 

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.