Vindmøllepark Kastrup Tiset Enge - Too Good To Go?

Too Good To Go er et ganske populært app-baseret koncept, der som mål har at undgå madspild, der har en betydelig negativ effekt på fremtidens klima. Ti procent af den menneskeskabte globale opvarmning vil om 30 år skyldes madspild.

Der er øjensynlig også behov for en To Good To Go-tænkning i forhold til vindmølleprojekter. Til trods for en gennemreguleret planlægning for arealanvendelse i kommuner ser vi, at kommuner spilder oplagte muligheder for CO2-reduktioner ved at smide færdigproducerede vindmølleprojekter ud.

Eksempelvis droppede Randers Binderup-projektet med fem møller; Tønder ville end ikke sende det store Haved-projekt med 30 møller ud i offentlig høring, Haderslev sagde 29. august nej til 39 vindmøller på Kastrup Tiset Enge og senest har Aalborg meldt ud, at man påtænker at droppe Øster Hassing-projektet med fem vindmøller.

Projektet Vindmølleparken Kastrup Tiset Enge er i sandhed for godt til at smide ud. Projektet udmærker sig positivt på en lang række parametre:

  • Projektet er lokalt forankret, centreret omkring 40 lodsejere og med intentioner om, at samtlige andele skal sælges i Haderslev kommune.

  • Planen var at nedtage 17 ældre møller i området og erstatte disse med 39 2.2 MW møller, så nettoeffekten ville blive en merproduktion på 227 MWh og en CO2-reduktion på 105-162.000 ton.

  • Tilbud til alle naboer inden for en kilometers afstand til vindmøllerne om, at man vil købe deres bolig, hvis de oplever, at de ikke kan bo i området, når vindmøllerne er rejst.

  • Man vil udlægge otte til ti hektar til natur i forbindelse med realisering af projektet. Det drejer sig blandt andet om mindre områder mellem vindmøllerne, som kan blive vanskelige at dyrke, når vindmøller med adgangsveje og arbejdsarealer er anlagt.

  • Dansk Ornitologisk Forenings afdeling i Sønderjylland roser de lokale landmænd, der har taget ornitologerne med på råd i planlægningen af 39 vindmøller i et intensivt dyrket område. Der vil blive udsigt til flere agerhøns og mere lærkesang. Tårnfalken vil få bedre tider, for der vil komme flere mus i området, og småfugle som bomlærke, tornirisk og bynkefugl vil få fremgang.

  • I driftsfasen skabes cirka 30 fuldtidsjobs til service og drift af vindmøllerne, når alle afledte effekter medregnes.

  • Hos Energinet.dk står der 7.755.000 kr. på tilsagnsrammen (den grønne ordning) til Haderslev kommune.

Med kommunalpolitikernes nej den 29. august er rigtig meget arbejde i den kommunale forvaltning og hos initiativtagerne spildt. Projektet blev anmeldt til Haderslev kommune tilbage i 2012 i overensstemmelse med, at Haderslev i løbet af 2012 udarbejdede og godkendte – af et samlet byråd – en ny vindmølleplan, der bl.a. udvidede vindmølleområdet Kastrup Tiset ganske betydeligt. I forbindelse med høring af vindmølleplanen indkom der 180 høringssvar med bemærkninger og indsigelser, så ingen byrådspolitiker burde være i tvivl om, at der er modstand mod planlægning for vindmøller.

I marts 2013 sendte et enigt byråd projektet i for-debat. Samtidig voksede modstanden blandt bekymrede borgere, hvorefter Dansk Folkeparti i august stillede forslag om og fik byrådets opbakning til, at alle beslutninger vedrørende vindmøller i Tiset enge og Kastrup udsættes til efter fremlæggelse af resultater fra den helbredsundersøgelse, der var på vej. Som et kuriosum er her et uddrag fra dagsordenforslaget:
”.. som Sundhedsministeren har igangsat vedrørende kæmpe vindmøllers påvirkning af de personers helbred der er naboer til disse monstrummer. Denne undersøgelse er klar i 2015, det er derfor Dansk Folkeparties ønske at beslutningen udsættes til efter offentliggørelsen af rapporten fra den nedsatte kommission, således at Haderslev byråd har et fornuftigt grundlag at handle på.”

Som bekendt foreligger der endnu intet fra helbredsundersøgelsen, og seneste melding er, at Sundhedsministeriet atter har accepteret, at deadline for færdiggørelse udsættes. Denne gang fra 1/9 2017 til 1/3 2018.

I juli 2016 rykkede Haderslevs borgmester for resultater fra helbredsundersøgelsen og fik svar fra tre ministre med forsikringer om, at det er deres klare opfattelse, at kommunernes arbejde med planlægning af vindmøller kan fortsætte, mens Kræftens Bekæmpelses undersøgelse pågår. Derefter blev forslag til kommuneplantillæg og lokalplan sendt i offentlig høring i september 2016 – alle på nær Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte for - vel vidende, at der ikke kunne træffes beslutning inden resultater fra helbredsundersøgelsen forelå.

Så er vi fremme i forsommeren 2017, hvor kommunalvalget i november begynder at fylde meget i bevidstheden hos lokalpolitikere. Socialdemokraterne holdt et pressemøde 8. juni, hvor deres borgmesterkandidat Henrik Rønnow forlangte, at sagen nu skulle afgøres, og han lagde ikke skjul, at efter hans mening må møllerne hverken kunne ses eller høres, og at Socialdemokratiet derfor kræver afstanden på 2.000 meter til nærmeste mølle.

Frem mod afstemningen i Byrådet den 29. august arbejdede initiativtagerne på politisk opbakning til et reduceret projekt med 25 vindmøller. Ved afstemningen stemte 18 imod og 12 for et projekt med 25 møller, og 22 stemte for og 8 imod, at projektet med de 39 møller ikke skulle godkendes. Radikale, Enhedslisten og fire socialdemokrater var for såvel 25 som 39 møller, mens to fra Venstres gruppe kunne gå ind for de 25, men ikke de 39.

Initiativtagerne står nu tilbage med store frustrationer over politikernes uberegnelighed samt spildte projektomkostninger på over 6 mio. kroner.
Hvad er det lige, der sker, når kommunalpolitikere først via deres kommuneplanlægning opfordrer erhvervsvirksomheder til at etablere vindmølleparker for derefter at feje disse af brættet i sidste ende – uden at det kan begrundes med nye faglige eller saglige informationer?

Spørger man politikere, der således ændrer mening, vil svaret typisk være: Vi lytter til borgerne.
Nu er det engang sådan, at når man lytter, hører man dem, der råber højest. Som i mange andre sammenhænge gælder også her, at det er dem, der er utilfredse med en foreslået ændring, der ytrer sig og derfor høres af politikerne.

At lytte til borgerne - underforstået at beslutte ud fra, hvad de højtråbende borgere ønsker - er ikke i overensstemmelse med det repræsentative demokrati. Som byrådsmedlem repræsenterer man en ubestemmelig gruppe vælgere, der har stemt på én i tiltro til, at byrådsmedlemmet vil træffe beslutninger til gavn for helheden.

Der kan ej heller herske tvivl om, at det nært forestående kommunalvalg påvirker beslutningsprocesser. Realisering af lokalpolitiske ambitioner kræver som det første, at man vælges til byrådet. Derfor er der stor opmærksomhed omkring ikke at gøre sig upopulær, og derfor oplever vi her frem mod kommunalvalget, at projekter – der i bund og grund er Too Good To Go – smides ud.

Af Jens Peter Hansen
Energipolitisk/økonomisk konsulent i
Danmarks Vindmølleforening

7.9.17

 

Vindtræf 2017

Planlægning for vindmøller er også blandt emnerne på Danmarks Vindmølleforenings Vindtræf 4. november 2017 hos LM Wind Power.

Program og tilmelding her.

Deltag i Danmarks Vindmølleforenings Vindtræf 4. november 2017 hos LM Wind Power

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft