Sverige overvejer at fjerne kommunal vetoret på vindmøller

De svenske myndigheder foreslår at fjerne kommunernes afgørende bestemmelse over vindmølleparkers opførelse. Det sker på baggrund af, at flere hundrede vindmøllerplaner droppet de senere år.
Siden 2009 er den tekniske og miljømæssige sagsbehandling vedrørende vindmølleprojekter foregået centralt i Sverige, men det er dog den enkelte kommune, der siger endelig ja eller nej til et vindmølleprojekt.

På bestilling af den svenske regering har Energimyndigheten og miljøagenturet Naturvårdsverket nu barslet med rapporten ”Kommunal tillstyrkan av vindkraft”, der gør rede for problematikker og mulige løsninger, så sagsbehandlingen kan gøres smidigere og hurtigere. Og deres anbefaling er klar: Fjern den kommunale vetoret.

Hvis forslaget om fjernelse af vetoretten gennemføres, betyder det dog ikke, at kommunerne ikke stadig vil have indflydelse på, hvor parkerne skal opføres. I forslaget vil kommunerne fortsat være høringspartner og lave lokalplaner.

Ligheder og forskelle
mellem Danmark og Sverige

I 2016 blev der blot opsat vindmøller i 15 af Danmarks 98 kommuner. Derfor er det er relevant at se på, hvorvidt vi i Danmark har samme problemer, som man har i Sverige.

Her er en række forskelle og ligheder:

  • Den svenske regering igangsatte udredningsarbejdet med henblik på at gøre det lettere og hurtigere at behandle vindmølleprojekter. Denne proaktive tilgang savnes fra den danske regering, der endnu ikke har reageret på, at en række kommuner i strid med nationale interesser (s. 76), siger nej til store vindmølleprojekter og udtager udlagte vindmølleområder fra kommuneplaner, idet der f.eks. henvises til at ’man ikke kan bære planerne igennem politisk’. En opfordring fra KL, Danmarks Vindmølleforening, Vindmølleindustrien, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer om at nedsætte et planlægningsudvalg har indtil nu blot har resulteret i invitation til workshop, der pt. er udskudt.

  • I Sverige træffer kommunen beslutning om ja eller nej uden afsæt i regelsæt og uden at skulle begrunde en beslutning. I Danmark er kommunernes behandling af vindmøllesager reguleret i form af Planloven og Vindmøllebekendtgørelsen. I realiteten beror den endelige beslutning i danske kommuner dog, både hvad angår udlægning af områder til vindmøller og godkendelse af konkrete projekter, på en politisk stillingtagen, der ikke nødvendigvis har nogen klar sammenhæng med det formelle regelsæt.

  • I Sverige ser centrale myndigheder og projektudviklere det som et problem, at kommunerne ofte træffer deres beslutning meget sent i en planlægningsproces, idet kommunen derved vil have et fyldestgørende materiale at beslutte ud fra. I Danmark bør kommuner ideelt set træffe deres endelige beslutning, når det fulde beslutningsgrundlag er tilvejebragt i form gennemførte høringsprocesser af VVM, kommuneplantillæg og lokalplan. I realiteten opleves, at kommuner siger nej til projekter på vilkårlige tidspunkter i forløbet lige fra afvisning af at igangsætte behandling af projekter til at undlade at sende udarbejdede VVM- og planforslag i offentlig høring.

  • I Sverige kan kommuner, mens de centrale myndigheder gennemfører en miljøvurdering, ændre et tidligere ja til et projekt til et nej. Dette gør det svært for centrale myndigheder og projektudviklere at forudsige, om deres arbejde kan ende med at være spildt. Overført til danske forhold svarer det til, at kommuner via planmæssige udpegninger af vindmølleområder principielt har tilkendegivet et ønske om vindmøller, for derefter alligevel ende med at sig nej på et tidspunkt i processen for et konkret projekt.

  • Såvel de centrale myndigheder som projektudviklere i Sverige ser det som et problem, at det ofte tager op til seks måneder at få en afgørelse fra kommunen, og at de centrale myndigheder ikke kan andet end blot at afvente, at kommunen træffer en beslutning. I Danmark er der masser af eksempler på, at politiske overvejelser har betydet, at sagsbehandlingstider har strækket sig over en årrække f.eks. med henvisning til, at der ventes på resultater fra igangværende undersøgelse (helbredsundersøgelsen) eller ventes på kommende regelændring (lavfrekvent støj).

  • I Sverige kan en kommunes afgørelse alene påklages til domstolene, der er ikke som i Danmark overordnede klageinstanser som Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

  • I Sverige ses det af centrale myndigheder og projektudviklere som et problem, at kommunerne håndterer deres beslutningsrolle på forskellig vis. Det samme må siges at gælde i Danmark. Til trods for, at planlægningsprocessen hos os er lovreguleret, er der en stribe af eksempler på kommuner, der lægger egne særregler til grund for beslutninger om vindmølleprojekter, f.eks. 95 % lokal opbakning i lokalområdet eller mindsteafstand på 7 x møllehøjde.

  • At svenske kommuner har vetoret giver dem en stærk position i forhold til projektudviklere, og denne position udnyttes til at kræve en form for erstatning populært kaldet bygdepeng. Dette er dog i klar modstrid med den svenske lovgivning. I Danmark er kompensationer til lokalområde og naboer reguleret via Grøn Ordning, Køberetsordning og Værditabsordning. Der ses dog også i Danmark en stigende tendens til, at kommuner mere eller mindre direkte stiller yderligere krav om økonomiske fordele som betingelse for godkendelse af projekter.

”Kommunal tillstyrkan av vindkraft”, rapport, Energimyndigheten og miljøagenturet Naturvårdsverket

Den korte version af baggrunden for anbefalingen kan læses i denne pressemeddelelse (svensk) eller artiklen Sverige vil fjerne kommuners vetoret på vindparker (kræver login).

Vägledning om kommunal tillstyrkan vid tillståndsprövning av vindkraftverkprocessen

22.6.17

 

Læs mere

”Kommunal tillstyrkan av vindkraft”, rapport, Energimyndigheten og miljøagenturet Naturvårdsverket

Den korte version af baggrunden for anbefalingen kan læses i denne pressemeddelelse (svensk) eller artiklen Sverige vil fjerne kommuners vetoret på vindparker (kræver login).

Vägledning om kommunal tillstyrkan vid tillståndsprövning av vindkraftverkprocessen

 

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.