Postfaktuel debat og revolvermetoder

Leder i Naturlig Energi, januar 2017

Europakomissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt.” Sådan lyder den første sætning i Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 17. november.

Det er en bemærkelsesværdig indledning på en politisk aftale. Dels fordi udsagnet er lodret forkert, dels fordi Kommissionen slet ikke har kompetence til at erklære noget som helst for traktatstridigt – det kan kun EU-domstolen. Ikke desto mindre blev budskabet om den EU-ulovlige PSO bragt til torvs af blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (juli 2016), daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (17. november), finansordfører Jacob Jensen og politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (15. november). Fjernelsen af PSOen var en ”bunden opgave”, sagde man, på trods af at EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager allerede i foråret 2016 påpegede, at PSOen kunne køre videre på elregningen med en mindre justering, der ville give udenlandske producenter af vedvarende energi begrænset adgang til den danske PSO.

Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afviste allerede tilbage i maj en løsning, der giver udenlandske producenter af vedvarende energi adgang til danske støtteordninger. Kommissionen har imidlertid netop foreslået, at støttesystemer i hele EU gradvist åbnes for udenlandske producenter.
Det gælder ligegyldigt om støtten er finansieret over finansloven eller elregningen.

Nu er PSO-aftalen så på plads. Erhvervslivet fik sin skattelettelse på 4,4 milliarder kroner årligt, og det var vel det, det hele drejede sig om. PSO-afskaffelsen var målrettet erhvervspolitik, mere end den var energipolitik.

Det er ingen hemmelighed, at Danmarks Vindmølleforening helst havde set en fortsættelse af en revideret PSO. Udgifter til energi bør som hovedregel opkræves hos forbrugerne af energi, og en øget tilpasning af ordninger mellem EU-landene er vigtig, når fremtidens rammevilkår udformes. Når det er sagt, er det langt fra alt ved aftalen, der er dårligt. Det er generelt en god idé at reducere de alt for høje elafgifter – ikke mindst for husholdningerne. Den nye trekløver-regering må udforme et finanslovs-baseret system, der (gen)skaber investor-tilliden, som er blevet noget tyndslidt på det seneste.

Den sidste sætning i PSO-aftalen er ubestrideligt også positivt: ”Forliget bag Energiaftalen for 2012-2020 opretholdes.” Oprindeligt skulle aftalen genforhandles inden udgangen af 2018. Nu er det hensigten at fremlægge et oplæg til en ny bred energiaftale i efteråret 2017.

Og det er en god idé at fremrykke diskussionen om, hvad der skal ske efter 2020. Det er også nødvendigt. For inden udgangen af 2017 skal regeringen sandsynligvis sende et udkast til EU-kommissionen om Danmarks planer med henblik på at nå EUs og Danmarks 2030-klima- og energimålsætninger, inklusiv målsætninger for udbygningen for samtlige VE-teknologier.
Det er i hvert fald, hvad Kommissionen foreslår i sin Vinterpakke fra 30. november.

Apropos skatteyderfinansierede subsidier til erhvervslivet skal det blive interessant at følge sagen om Tyra-feltet. ”Vi slutter produktionen ved udgangen af 2018, hvis ikke man i 2016 kan komme frem til en økonomisk bæredygtig plan for fremtiden”, udtalte Mærsks landechef for olie i Danmark, Martin Rune Pedersen, i april 2016 på vegne af partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som foruden Mærsk består af statens olieselskab Nordsøfonden samt olieselskaberne Shell og Chevron.

”Jeg har noteret mig udmeldingen fra Mærsk Olie. Den viser jo klart udfordringen med en lav oliepris kombineret med, at en væsentlig del af infrastrukturen i Nordsøen skal genopbygges,” var Lars Christian Lilleholts reaktion på Mærsks trussel om lukning.

Ministeren er altså umiddelbart indstillet på at støtte en levetidsforlængelse af Tyra-feltet. Det er godt nyt for ejere af ældre danske vindmøller, der aktuelt er udfordret af meget lave elpriser. Levetidsforlængende foranstaltninger for danske vindmøller burde jo nyde samme politiske forståelse i regeringen som levetidsforlængelse af de danske olie- og gasfelter. (Så skidt med at olieprisen faktisk i dag er næsten det dobbelte af gennemsnitsprisen på $28 i 2003.)

Indtil i dag har der dog ikke været meget forståelse for problemet med de vedvarende lave elpriser for dansk vindmøllestrøm. Danmarks Vindmølleforenings medlemmer producerer 35 procent af Danmarks elektricitet.

Måske vindmøllefolket skulle gå over til at bruge Mærsks metoder og true med at stoppe produktionen for at få skabt politisk opbakning?

Godt nytår!

2.1.17

 

Deltag i Danmarks Vindmølleforenings årsmøde 25. marts 2017 i Vingsted
 
 
 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.