I en jubilæumstid
Flaskehalse ude og hjemme

Leder i Naturlig Energi, april 2017

Elmarkedet kan i denne tid fejre flere jubilæer. I løbet af de sidste ti år er vedvarende energikilder, herunder ikke mindst vindkraft, gået fra at være en upåagtet faktor i elforsyningen til i dag at være den hurtigst voksende kilde til nyinstalleret el-kapacitet. Vedvarende energi leverer nu 7% af verdens elektricitet.

I samme periode har udfordringerne med transport og brug af den voksende elproduktion fra vindkraft sat skarpere fokus på den politiske passivitet omkring indpasning og fornuftig brug af vindmøllestrømmen. Den triste virkelighed illustreres i dag f. eks. af EU’s såkaldte indre energimarked.

Sidst, men ikke mindst kæmper en række af Europas gamle elselskaber med konventionelle ”sorte” kraftværker på 10. år for deres liv, fordi den traditionelt forudsigelige indtjening er styrtdykket i takt med, at prisen på elektricitet er faldet takket være prisen på strøm fra vindmøller.

Problemerne har ikke kun ramt de store elselskaber, som præsenterer det ene flercifrede milliard-underskud efter det andet og ser værdien af selskaberne selv blive udhulet. Alle elproducenter er ramt. Også vindmølleejerne, som - når de første års tilskud er udløbet - skal leve af markedsprisen på el, som deres vindmøller selv er med til at presse ned.

Paradoksalt nok var det for 40 år siden netop, hvad man påpegede ville blive en styrke ved vindmøller: At de ville kunne holde energiprisen nede i en urolig verden. Det er sket. Så elforbrugerne kunne have haft glæde af situationen, hvis ikke politikerne via afgifterne havde sørget for, at forbrugerprisen herhjemme i dag er ti gange så høj som den faktiske elpris.

Elafgifterne skulle for snart et halvt århundrede siden begrænse elforbruget, da kraftværkerne producerede først med olie og siden kul. I dag kan øget og fornuftigt elforbrug, herunder elvarme, være med til at løse indpasnings-problemet for den rigelige og billige vindmøllestrøm.

Men den rettidige politiske omhu, som i sin tid lå bag elafgifterne og som nu kræver tilpasning til det 21. århundrede, venter alle fortsat på hos nutidens regering og folketing.

Politikerne henviser bl. a. til det indre energimarked i EU, som skal få elektricitet til at flyde over EU-landenes grænser. Desværre sker det modsatte: Der bygges nationale mure op omkring elforsyningen. Mens eksempelvis den primære forbindelse mellem Jylland og Tyskland i årene frem til 2006 var åben for el-udveksling i op til 96% af tiden, er adgangen til det europæiske marked de sidste ti år faldet støt, så denne forbindelse i 2016 kun var åben i 11% af tiden (se side 16).

Problemet er, at især Nordtyskland har stor vindkraft-kapacitet, som gives fortrinsret til ledningsnettet sydpå i Tyskland. Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har påpeget, at der er taget initiativ til at begynde en udbygning af det tyske net. Det er rigtigt - det vil ifølge tyskerne være udbygget i 2024.

Hertil kommer, at tyske vindmølleejere på fast, høj afregningspris ikke behøver at tage hensyn til markedsprisen på el, heller ikke når den bliver negativ. Derfor oplevede man i julen, at danske elpriser blev negative, og danske møller blev standset, mens tyske møller sendte strømmen til Danmark.

En del kunne reeksporteres til Norge. Men Sverige lukkede næsten helt ned for forbindelserne fra Danmark.
Øresundsforbindelsens 1.700 MW var kun åben for 61 MW, da begrænsningen var størst. Uden den begrænsning ville elprisen i Danmark ikke være blevet negativ i julen 2016.

For Sverige er problemet indenlandske flaskehalse, som man vælger at flytte ud til grænsen til nabolandene. Dansk Energi har tidligere kaldt en lignende problemstilling misbrug af en dominerende markedsposition og indklaget Svenska Kraftnät for EU-kommissionen. Den klage, som var medvirkende årsag til, at Sverige blev opdelt i fire prisområder, kan også fejre ti års fødselsdag.

Danmarks Vindmølleforening hilser nu som tidligere et reelt indre energimarked velkommen. Især i Nordeuropa er behovet tydeligt.

Men selv det vil ikke fjerne den hjemlige politiske flaskehals: Det åbenlyse behov for, at den politisk vedtagne udbygning med vedvarende energi i Danmark følges op af de nødvendige politiske beslutninger om, hvordan den rene energi skal bruges.

Og ja, det handler om vindmøllers eksistens i en tid, hvor afregningspriserne af og til knap dækker drift og vedligeholdelse af en vindmølle.

Men det handler også om milliardstore samfundsmæssige tab, fordi skiftende regeringer og stort set hele Folketinget igennem de sidste 40 år har gennemført en fremsynet energipolitik, men indtil nu har undladt at sikre, at den nye, rene energi bliver brugt fornuftigt til gavn for samfundet, mølleejerne og elforbrugerne.

Redskaberne har længe ligget på bordet foran politikerne.

4.4.17

 

Vindkraftens værdi

Hvordan bliver afregningen til mølleejerne forbedret?

Hvordan får vindkraften større værdi for samfundet?

Læs mere her.

 

Indpasning

Indpasning af vindkraften i elssystemet.

Læs mere her.

 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.