”Vi skriver energipolitisk Danmarkshistorie”

Leder i Naturlig Energi, juli 2017

Så skete det! Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fremlagde endelig regeringens stærkt forsinkede forslag til en reform af støtteordningen for landvind – og for solceller og kystnære møller. De tre teknologier skal nemlig konkurrere med hinanden i en teknologineutral udbudsrunde i hvert af årene 2018 og 2019.

”Vi skriver energipolitisk danmarkshistorie med denne udbudsmodel,” udtalte ministeren, og det har han ret i. For aldrig før er der i Danmark blevet fremlagt så erhvervsfjendtligt, usammenhængende og selvmodsigende et forslag til en fremtidig dansk energipolitik som torsdag den 29. juni 2017.

”Hidtil har det været sådan, at vi fra politisk side har bestemt, hvor meget vedvarende energi vi vil have fra en bestemt teknologi. Og så har vi betalt for det. Nu vender vi bøtten om og spørger markedet, hvor meget vedvarende energi det kan levere for en bestemt pose penge,” uddybede ministeren.

Det kan ikke have været indædte kampe med Finansmini­steriet, der har forsinket regeringens udspil, for den finansielle ramme er mildest talt beskeden. I 2018 skal der konkurreres om 470 mio kr., som udbetales over 20 år i form af et fast tillæg til elprisen på højst 15 øre/kWh. I 2019 er udbuddet på 800 mio. kr. Tilsammen vil budrunderne altså belaste Finansloven med godt 65 mio.kr om året. Er det mange penge? Tja, det er mere end de 48,2 mio. skattekroner, der blev brugt på Folkemødet på Bornholm sidste år og langt mindre end de 109 mio. kr., som Folketingets partier modtager i partistøtte fra staten.

Regeringen regner med, at der kan opstilles omkring 200 MW for pengene med et pristillæg på 13 øre/kWh i 20 år, hvilket nogenlunde svarer til solcelle-vinderbuddet på 12,89 øre/kWh i december 2016. Regeringen afslører ikke, hvordan de 200 MW antages at være fordelt mellem hhv. sol, landvind og havvind.

Hvis man forestillede sig, at landvind ryddede bordet, kan der med et tillæg på 13 øre/kWh opstilles 135 MW landvind fordelt med 50 MW i 2018 og 85 MW i 2019. Der blev opstillet 445 MW landvind og 193 MW solceller i Danmark i perioden 2015-2016. Derudover blev det – lidt fodslæbende - aftalt at bygge 350 MW kystnære havmøller. Det bliver vanskeligt at skabe effektiv konkurrence i et udbud med tre forskellige teknologier, når et enkelt projekt i princippet kan dække hele puljen.

Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, har regeringens ambitionsniveau for den vedvarende energi i Danmarks ramt et nyt lavpunkt. Mere frustrerende er, det at Danmark vil kunne få mere sol, landvind og havvind for pengene, hvis ministeren ikke nidkært holdt fast i det forkerte udbudsdesign. Lars Chr. Lilleholt og hans embedsmænd har ladet sig forblænde af en forfejlet og fuldstændig udokumenteret anbefaling fra Energikommission-en om at basere udbuddet på faste pristillæg frem for faste priser. Det vil betyde, at Danmark går enegang i Europa, øge risikoen og fordyre projekterne unødigt. Endelig vil udbud baseret på faste priser intet lære os om teknologiernes omkostninger under fri konkurrence.  De vil højst indikere noget om budgivernes risikoprofil og forventninger til den fremtidige elpris.

Regeringen har en ambition om, at vi skal have så meget grøn omstilling for pengene som muligt.  Vi skal være en del af EU's indre marked for energi og støtten skal udfases hurtigst muligt. Med sit forslag om udbud over faste priser handler man i direkte strid med sin egen politik på alle tre punkter.

En del af finansieringen til den nye udbudsordning (331 mio. kr.) bliver betalt af ejerne af eksisterende danske vindmøller i form af endnu en nedsættelse af balanceringsydelsen. Denne gang fra 1,3 øre/kWh til 0,9 øre/kWh med virkning fra 1. januar 2018. Det er muligvis i direkte strid med Energistyrelsens eget administrationsgrundlag, og det bryder helt sikkert med grundlæggende principper for energilovgivning at lade eksisterende ejere af landmøller betale for nye landmøller, havmøller og solceller. Omkostningerne til nettilslutning stiger også.

Der er megen dårligdom i forslaget. Men det er nok de projektudviklere, som har fået eller håber på at opnå en godkendt lokalplan i år, som vil blive hårdest ramt. Projekter skal have en godkendt lokalplan og VVM-tilladelse, der er dateret før 1. januar 2017 for at blive omfattet af den såkaldte overgangsordning. Har man det – og det er der ifølge Energistyrelsen 4 projekter med sammenlagt 43 MW der har – vil man blive tilbudt at modtage en 20-årig fast pris, svarende til det højest vindende bud i første udbudsrunde.

Overgangsordningen er et røgslør, der ingen reel effekt vil have. Den er direkte erhvervsfjendtlig, og det vil koste projektudviklerne millioner af kroner, hvis forslaget føres ud i livet. Ingen projekter, der nettilsluttes efter 20. februar 2018, vil komme under den nuværende ordning, og der indføres et loft på førnævnte43 MW. Regeringen foreslår altså forbløffende nok, at Christians-borg begynder at lovgive helt ned på projektniveau.

Med forslaget overtræder regeringen nogle helt fundamentale principper for god lovgivning og modarbejder direkte udviklingen indenfor en af landets absolutte styrkepositioner. Det må de politiske forhandlinger, der starter efter sommerferien, luge ud i.     

 

Læs også

Fastpriskontrakter er den hurtigste vej til at udfase støtte

Anbefalinger til en tilskudsreform for landvind. Henvendelse fra Folketinget fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Politikere, Energistyrelsen tænder advarselslampe, pressemeddelelse om Basisfremskrivning 2017, 13.3.17

Landvind #21Feb2018. Leder i Naturlig Energi, marts 2017

Følg på Twitter

#21Feb2018

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft