Fuldt stop: Dansk energipolitiks dyreste og dårligste forsikring

Leder i Naturlig Energi,
november/december 2017

Dansk energipolitik har i 40 år været kendetegnet ved brede, langsigtede politiske aftaler med stabile rammevilkår for energisektoren. Det sætter den indgåede aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om vilkårene for de kommende udbud for vindmøller og solceller i 2018 og 2019 en brat stopper for.

Man ofrer 40 års stabile rammevilkår i energisektoren med brede politiske forlig, fordi regeringen insisterer på at gå enegang i Europa med en uprøvet udbudsmodel, der er dyrere for statskassen og elforbrugerne end nødvendigt.

Den udbudsmodel som oppositionen og Danmarks Vindmølleforening sammen med en enig energisektor samt Dansk Industri har Danmark selv testet: den gav danskerne verdens dengang billigste havmøllestrøm på Kriegers Flak i Østersøen. Den har også givet Tyskland landets billigste landvind nogensinde.

Energiministeren fremhæver den statsfinansielle sikkerhed som det væsentligste argument for aftalens valg af udbudsmodel. Den ”livrem og seler-politik” har som selvmodsigende konsekvens, at skatteborgerne kommer til at betale mere, end de behøver for at få færre vindmøller sat op.

Besynderligt nok har regeringen ikke fundet det nødvendigt at kvantificere den risiko, man er så forhippet på at undgå, inden man besluttede sig for at gå enegang med Dansk Folkeparti. Hvis regeringen og embedsmændene havde gjort sig den ulejlighed at regne efter, ville man være kommet frem til, at den valgte udbudsmodel afdækker risikoen for, at afregningspriserne på det nordiske elmarked Nordpool over de kommende 20 år i gennemsnit vil blive lavere end ca. 17 øre/kWh. For at en model med fast pris vil være dyrere for statskassen end den valgte udbudsmodel, skal afregningsprisen for sol og vind i gennemsnit over de næste tyve år være under dette niveau.

Til sammenligning har de gennemsnitlige vægtede afregningspriser for vindmøllestrøm i de sidste 10 år været 27 øre, eller 55 % over det niveau regeringen forsikrer sig imod.

Energistyrelsen og Finansministeriet regner ifølge Basisremskrivning 2017 selv med en fremtidig elpris på 28 øre/kWh for perioden 2018 til 2030, hvor afregningsprisen for vindenergi typisk kan forventes at blive 10-15 % lavere.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med andre ord indgået en forsikringsaftale på vegne af skatteyderne, som har en meget høj pris, og som forsikrer dem mod en situation, der er en forsvindende lille risiko for vil opstå. Skulle Danmark mod al sandsynlighed opleve en gennemsnitlig afregningspris de næste 20 år på under 17 øre/kWh, ville det muligvis give en ubetydelig meromkostning på finansloven. Til gengæld ville dansk økonomi være begunstiget af uhørt lave energipriser, og mon ikke det ville give lidt flere penge på den finansministerielle kistebund? Det er på tide, at Finansministeriet erkender, at Finansloven ikke udgør den samlede danske økonomi.

Der eksisterer et helt samfund udenfor statens husholdningsbudget. Skulle det helt utænkelige ske – at elektricitet i gennemsnit kommer til at koste 0 øre/kWh på den nordiske elbørs NordPool i de næste 20 år – ville oppositionens foreslåede model have givet en maksimal indvirkning på Finansloven på 51 millioner kroner. Til sammenligning ændrede Finansministeriet sit skøn for statens indtægter alene fra erhvervsskatter med 4.200 millioner mellem august og december 2016.

Udover at fordyre den grønne omstilling unødvendigt har det overdrevne hensyn til variationerne i en budgetpost på 51 mio. kr. på statens budget alvorlige konsekvenser for opstillingen af vindmøller. Disse konsekvenser kan samlet udtrykkes med ordet usikkerhed. En usikkerhed, der både gælder for de projektudviklere, som har opstilling af vindmøller som levebrød og mere overordnet også for hastigheden og kontinuiteten i omstillingen til vedvarende energi.

Vi kigger ind i et dansk hjemmemarked for vindmøller, der vil stoppe brat den 21. februar 2018, hvor ordningen med 25-øren udløber. De projekter, der vinder udbuddene i 2018 og 2019, kommer tidligst op ved udgangen af 2020. Derfor stopper al udbygning af vindkraft i Danmark om godt tre måneder.

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti har som yderligere konsekvens, at det vil være praktisk taget umuligt at planlægge nye vindmølleprojekter. Ingen vil give sig i kast med nye vindmølleprojekter før regeringen har meldt ud, hvad der kommer efter 2019 – og de forhandlinger har regeringen udskudt til 2018.

2018-2020 bliver et historisk tilbageslag for udbygningen med vindkraft i Danmark. Derfor ligger der en kæmpe genopretningsopgave forude, når forhandlingerne om et nyt energiforlig går i gang i begyndelsen af det nye år.

15.11.17

 

Læs også

Ny aftale om udbud i 2018 og 2019

Ministeren vil nedsætte vindmøllers balancegodtgørelse for at finansiere nye udbud

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.