Presse- og kommunikations-
medarbejder søges

Vil du være med til at styrke Danmarks Vindmølleforenings kommunikation, formidling og pressearbejde?

Ud fra ønsket om at styrke foreningens synlighed både overfor medlemmer, politikere, medier og befolkning søger vi en ny medarbejder til vort sekretariat i Århus.
Det er en nyoprettet stilling, hvor du både skal arbejde selvstændigt og indgå i et team med foreningens øvrige medarbejdere.

Om jobbet

Den endelige stillingsbeskrivelse vil afhænge af, hvordan dine evner og interesser kan indpasses, men her er nogle ønsker:

  • Skrive og redigere artikler, pressemeddelelser, nyhedsbreve, kommentarer og debatindlæg.

  • Informere medlemmerne og synliggøre foreningens arbejde for medlemmerne.

  • Fremme foreningens synlighed i medierne og udbygge kontakt til pressen.

  • Bidrage til at foreningen er synlig på de sociale medier.
    Planlægge og afvikle arrangementer.

  • Tage aktivt del i de fælles opgaver i sekretariatet, f.eks. telefonbetjening, medlemsservicering og praktiske opgaver.

Om dig

Du har en uddannelse indenfor kommunikation, journalistik eller lignende og solid erfaring fra en lignende stilling.

Har kendskab til energisektoren.

  • God til at se historien og kommunikere fagligt, sobert og konkret.

  • Gode engelsk-kundskaber.

  • Kan formidle kompliceret politisk, økonomisk og teknisk stof både detaljeret og i letforståelig form.

  • Ansvarsfuld, initiativrig og engageret.

  • Lyttende, åben og villig til samarbejde og samtidig selvstændigt arbejdende.

  • Interesse i og forståelse for arbejdet i en politisk drevet medlemsorganisation.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt job med udfordringer, udviklingsmuligheder, indflydelse og ansvar.

  • 10 dygtige og engagerede kolleger.

  • Et uformelt arbejdsmiljø. Arbejdsstedet er sekretariatet i Århus.

  • 37 timers arbejdsuge med flekstid.

  • Løn efter kvalifikationer.

  • Tiltrædelse efter aftale.

Om os

Danmarks Vindmølleforening repræsenterer investorer og ejere af vindmøller samt øvrige vindkraftinteresserede.

Foreningen har en dobbelt målsætning: At oplyse om vindenergiens muligheder som en ren, miljøvenlig energikilde samt at varetage mølleejernes fælles interesser.

3 ud af 4 vindmølleejere er medlem af foreningen, der repræsenterer 40.000 ejere og medejere af vindmøller. Foreningens medlemmer producerer ca. 35 % af Danmarks elforbrug.

På foreningens sekretariat arbejder i dag 6 medarbejdere, mens 4 er spredt geografisk over hele landet.

Ansøgning

Send din ansøgning senest 11. juni 2018 til kommunikationsmedarbejder Linette Riis på lr@dkvind.dk, eller ring og hør nærmere hos direktør Christian Kjær på tlf. 9360 2023.

15.5.18

 

Læs mere

Læs mere om Danmarks Vindmølleforening

Medarbejdere i Danmarks Vindmølleforening

 

 

 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft