Dyrt, overflødigt og EU-stridigt forslag til ny elforsyningslov

Den 8. maj havde Folketinget andenbehandling af regeringens forslag til ny elforsyningslov, som regulerer driften af det danske elsystem.
Langt hovedparten af forslaget er implementering af EU’s lovgivning fra den tredje liberaliseringspakke. Det er et langt stykke hen ad vejen fornuftige og nødvendige tiltag, der sigter mod at understøtte det indre marked for energi ved at ensrette vilkårene for driften af elnettene i hele Europa.

Opgør med elmarkedet

Men godt skjult i en ministerbeføjelse til udstedelse af en bekendtgørelse indeholder regeringens forslag til ny elforsyningslov et opgør med elmarkedet, som vi kender det i dag. Regeringen vil med lovforslaget pålægge ministeren at afholde udbud til sikring af systemsikkerheden. Uden kendskab til de dybere tekniske egenskaber i vores elforsyningssystem lyder det umiddelbart som et godt, markedskonformt og omkostningsbevidst initiativ fra en liberal regering.
Forslaget er præcis det modsatte: Det er fordyrende, unødvendig og konkurrenceforvridende statsstøtte til de centrale danske kraftværker. Det er i strid med EU's konkurrenceregler og markedsødelæggende.

Danmarks Vindmølleforening indvendte i sit fælles høringssvar i december, at forslaget er spild af forbrugernes penge og forvrider konkurrencen på det danske elmarked. Beføjelsen til ministeren om at afholde et udbud for levering af systemydelser er mildest talt besynderligt i betragtning af, at der ikke er brug for ydelserne. Lovforslaget, som er på vej gennem lovmøllen, pålægger den til enhver siddende energiminister at købe et produkt, som elsystemet ikke har brug for, fordi ydelsen allerede leveres til markedet i rigelige mængder.

Det store spørgsmål

Spørgsmålet om forsyningssikkerhed i et elsystem baseret på vedvarende energi har længe været et af de store uafklarede spørgsmål for den grønne omstilling. Forsyningssikkerheden omfatter primært to ting: Effekttilstrækkelighed, som er et mål for tilstrækkelighed af energileverancer, og systemsikkerhed, som er et mål for kvaliteten af den leverede energi, blandt andet i forhold til spændingskvalitet.

Indtil for nylig har forsyningssikkerheden i det danske elsystem været afhængig af de store centrale kraftværker til at sikre egenskaber som spændingsregulering og systembærende egenskaber. Energinet har derfor betalt kraftværkerne for også at køre i de perioder, hvor prissignalet i elmarkedet ikke berettigede dem til at producere. Omkostningerne til disse tvangskørsler har typisk udgjort et trecifret millionbeløb om året, som forbrugerne betaler over eltarifferne.

Men der er ikke længere brug for de centrale kraftværkers ydelser. I en analyse fra sidste år fastslår Energinet, at det danske elsystem ikke længere har behov for de såkaldte tvangskørsler af kraftværker for at sikre forsyningssikkerheden. Helt i tråd med den konklusion er Energinet ophørt med at gennemføre udbud til sikring af forsyningssikkerheden. Derfor er det aldeles uforståeligt, hvorfor regeringen nu insisterer på at fortsætte betalingen til de centrale kraftværker ved at ændre på markedsreglerne. Det er i øvrigt også i strid med helt basale EU-konkurrenceregler. Det vil øge omkostningerne til den grønne omstilling og forvride konkurrencen.

Energinet påpeger endvidere, at behovet ikke genopstår i en overskuelig fremtid. Det skyldes, at den faktiske drift af elsystemet i 2017 viser, at nye komponenter i elnettet og ny teknologi indbygget i moderne vindmøller muliggør brug af ny teknologi i udlandsforbindelserne, som understøtter forsyningssikkerheden og overflødiggør tvangskørsler af kraftværker. Ifølge Energinets analyse er det en samfundsøkonomisk gevinst, at det ikke længere er nødvendigt at bruge ressourcer på at tvangskøre kraftværker alene af hensyn til forsyningssikkerheden.

Regeringens konkurrenceforvridende lovforslag

Regeringens lovforslag gør op med den ”energy-only”-markedsmodel, som er en af grundpillerne i vores elmarked – hvor det er elprisen, der bestemmer, hvilke aktører der leverer elektricitet. Man vil pålægge Energinet at indkøbe en ydelse, som allerede er til stede i tilstrækkelig grad i elsystemet. Udbuddet vil forvride konkurrencen, når de store centrale kraftværksblokke bliver holdt kunstigt i live på elmarkedet. Den skjulte statsstøtte vil forhøje tarifferne for de danske elforbrugere, som allerede en gang har betalt for komponenter i nettet, der understøtter forsyningssikkerheden. Statsstøtten vil desuden gøre det muligt at drive kraftværkerne længere end hvis de havde skullet producere på rene markedsvilkår, hvilket vil ramme de øvrige elproducenter i Danmark, inklusive danske vindmølleejere. 

Både Energistyrelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt er blevet gjort opmærksom på problemet, men har indtil nu valgt at sidde kritikken overhørig. Ministeren har endda givet urigtige oplysninger mindst to gange i svar til Folketinget, blandt andet ved at påstå – i strid med Energinets vurdering – at elsystemet havde brug for de centrale kraftværker 90 pct. af tiden for at opretholde forsyningssikkerheden. Få timer inden andenbehandlingen, hvor lovforslaget ellers skulle være godkendt, indrømmede ministeren sin fejl i et brev til Energipolitisk Udvalg: ”Disse tal er desværre beregnet ud fra forkerte antagelser, hvilket betyder at angivne tal var forkerte.”

Udvalget reagerede ved at sende lovforslaget tilbage til udvalgsbehandling i stedet for at vedtage forslaget. Forslaget skal efter tidsplanen til tredjebehandling den 17. maj. Danmarks Vindmølleforening har overfor ministeriet, Energistyrelsen og Folketingets partier anbefalet, at bemyndigelsen fjernes fra lovforslaget, indtil Energinet har underrettet ministeren om behovet for at støtte de centrale kraftværker til opretholdelse af systemsikkerheden.

Ministeren bør lytte til Energikommission

Ministeren bør lytte til sin egen Energikommission, som anbefalede, at forsyningssikkerheden fremadrettet skal opretholdes ved hjælp af ”energy-only”-markedet, hvor det er elprisen, der bestemmer, hvilke elproducenter der er aktive i elmarkedet, og ikke deres tekniske egenskaber.

Europæisk lovgivning tager allerede hensyn til vilkårene for varetagelsen af forsyningssikkerheden. Danmark er en del af EU's indre marked for energi, og der er ingen grund til danske særregler – og da slet ikke til betaling for produkter, der allerede er til stede i tilstrækkelig grad i elsystemet.

Det danske elsystem er et af de første i verden, som kan drives udelukkende med produktion på vindmøller, solceller, og decentral kraftvarme – uden store centrale kraftværker. Potentialet for et betydeligt bidrag til en omkostningseffektiv grøn omstilling er til stede, men det kræver en intelligent lovgivning og effektiv konkurrence – ikke en tilbagevenden til tiderne med skjult statsstøtte betalt af forbrugerne og de øvrige aktører på det danske elmarked.

15.5.18

 

Læs mere

Se lovforslaget og debatten i Folketinget

Behov for systembærende egenskaber i Danmark, analyse, Energinet.dk

Anbefaling fra Energikommissionen

 

 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft