Regeringsudspil: Ambitionsniveau højere end forventet, men lavere end nødvendigt

Leder i Naturlig Energi, maj/juni 2018

Regeringens forslag til, hvordan Danmarks energiforsyning skal udvikle sig over det kommende årti, er endelig blevet offentliggjort. Helt overordnet er forslaget mere ambitiøst end forventet og mindre ambitiøst end nødvendigt. Der er langt mindre havvind end håbet, mens landvind fylder mere, end man havde turde håbe på.

Regeringens overordnede ambitionsniveau for den vedvarende energi er langt under, hvad der er nødvendigt for at nå regeringens egen ambitionen om et fossilfrit Danmark inden 2050. I regeringsgrundlaget for trekøver-regeringen fik de Konservative tilføjet en mellemstation i form af et mål om mindst 50% vedvarende energi i 2030. De konkrete tiltag, der ligger i regeringens udspil, vil kun løfte VE-andelen med 4 procentpoint fra omtrent 40% vedvarende energi i 2020 til 44% i 2030 svarende til en årlig stigning i andelen af vedvarende energi på 0,4% procentpoint fra 2020 til 2030. I indeværende årti vil andelen af VE i Danmark stige med 1,8 procentpoint årligt fra 22% i 2010 til 40% i 2020.

De konkrete tiltag i regeringens udspil vil altså reducere tempoet i udbygningen med VE i Danmark i næste årti til mindre end en fjerdedel af udbygningstakten i indeværende årti. Det er langt fra nok til at retfærdiggøre titlen på regeringens udspil: ”Energi – til et grønt Danmark”.

Der skal afholdes valg til Folketinget inden de 18. juni næste år, og statsministeren ønsker øjensynligt at lukke en flanke overfor oppositionen inden valgkampen skydes i gang. Danskerne bakker kraftigt op den grønne omstilling, og han ønsker ikke at tabe for mange vælgere til oppositionen pga. regeringens noget fodslæbende miljø- og energipolitik.

Forslaget blev lanceret i etaper sammen med en ny, grøn charmeoffensiv fra Venstre, som midlertidigt ændrede farven på sit V-logo fra blå til grøn. Forud for offentliggørelsen skrev statsminister Lars Løkke Rasmussen, energiminister Lars Chr. Lilleholt og Danmarks ny miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (alle V) en kronik i Berlingske med titlen: ”Vi blå er også grønne,” som blandt andet løftede sløret for regeringens plan om at bygge en 800 MW havmøllepark inden 2027.

Der vil ikke blive meldt andre havmølleparker ud før 2022. Selv for de største pessimister, er det overraskende, at der ikke er mere havvind i udspillet, men der skal selvfølgelig også være lidt at give af i forhandlingerne. Socialdemokratiet vil have 2.500-3.000 MW havvind og de Radikale 3.000 MW inden 2030. Den Konservative politiske ordfører Mette Abildgaard havde søndag en interessant udtalelse om, at man forestiller sig 3 store havmølleparker, så debatten om flere møller på havet er næppe helt død – heller ikke internt i regeringen. Man vil igangsætte en storstilet screening for op til 10 GW havvind, som skal danne grundlag for yderligere parker frem mod 2030. Området for kommunal indsigelsesret foreslås udvidet fra 8 km til 15 km.

Regeringen foreslår, at udbudsmodellen for havmøller ændres fra et fastprisudbud til et fast pristillæg, som det er tilfældet for de teknologineutrale udbud af landvind, kystnære møller og sol. Danmarks Vindmølleforening anbefaler fortsat pristillægsmodellen for alle VE-teknologier i udbud. Det samme gør oppositionen.

Der afsættes 4,2 mia. kr til udbud af landvind, solceller og kystnær havvind over den 5-årige periode 2020 til 2024. Det er omtrent en fordobling af den finansielle ramme ift. 2018/19 udbuddene, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om før jul. Bølgekraft og vandkraft bliver også omfattet, hvilket ikke vil få nogen betydning. Derudover indeholder forslaget mulighed for at ny kraftvarme kan få del i pengene, hvilket i udgangspunktet virker besynderligt.

Med energistyrelsens antagelser om budpriser (ca. 11 øre/kWh) rækker pengene til godt 215 MW landvindækvivalenter om året eller 1.075 MW for den femårige periode frem til 2024. I forbindelse med det seneste energiforlig i 2012 blev man enige om 1.500 MW landvind for perioden 2012 til 2020, så ambitionsniveauet kan vi være godt tilfredse med – også i lyset af, at man må forvente lavere gennemsnitlige budpriser frem mod 2024, hvis renterne holder sig i ro og dermed flere MW. Derudover afsættes en ”VE-reserve” på 500 mio. kr. årligt fra 2025, som skal dække mankoen op til de 50%.

Der står ikke noget i forslaget om en revision af planlægningen for landvind og sol. Der henvises i forslaget blot til ”igangsættelse af generelle eftersyn af ordninger på vind- og solområdet, herunder køberetsordningen og udligningsordningen”. Eftersynet skal angiveligt ”sikre, at den grønne omstilling også lokalt drives af hensigtsmæssige incitamenter”.

Der er bestemt gode takter i regeringens forslag, ikke mindst den finansielle ramme for de teknologineutrale udbud overrasker i positiv retning. Afgiftsnedsættelserne er også vigtige, selvom de bør forbeholdes den vedvarende energi, som foreslået af Klimarådet. Men djævlen er som altid i detaljen.

Efter offentliggørelsen af regeringens forslag ændrede også regeringens støtteparti Dansk Folkeparti sit logo til grønt og udarbejdede et nyt banner med teksten ”JA TAK til flere vindmøller PÅ HAVET!”

Det er glædeligt, at Dansk Folkeparti har foretaget en U-vending og nu aktivt og åbent støtter mere vindkraft på havet. Men kravet om flere havmøller kom samtidig med et krav om stop for nye landmøller. Forhandlingerne er i gang, og hvis regeringen fortsat ønsker en bred aftale, er der god grund til at tro, at vi kan få en rimelig aftale på plads inden Danmark rammes af valgkamp.

15.5.2018

Læs mere

Flot initiativ for havvind

Nye udbud for vedvarende energi giver stabilitet

Usammenhængende udmelding om landvind fra Dansk Folkeparti

 

 


 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft