Klimastatus:
Vejrudsigten på langt sigt

Leder i Naturlig Energi, juli/august 2018

For første gang i en årrække steg CO2-udledningen i
EU-landene sidste år med 1,8%, så det var forståeligt, at EU-Kommissionen, Ministerrådet og EU-parlamentet natten til 14. juni enedes om at øge den fælles satsning på vedvarende energi til 32% i 2030.

Den gode nyhed kan man læse mere på de næste sider. Desværre står de dårlige nyheder også i kø, selvom de ikke har vakt megen opmærksomhed i medierne eller debatten:

- Verdens globale vagthund for energi og klima, Det
Internationale Energiagentur IEA, rapporterer, at energi- og især kulforbrug samt CO2-udledning i 2017 steg også i resten af verden.

- De globale storbanker investerer atter i fossil energi, herunder kul og ”verdens værste industri”, tjæresand, som giver massiv CO2-udledning ved udvaskningen og efterlader store søer af giftigt spildevand i sårbare naturområder.

- Golfstrømmen, som sikrer det milde nordeuropæiske klima, er svækket 15% på grund af CO2-udledning fra fossile brændsler og er nu på sit laveste niveau i 1600 år. Den langsigtede risiko, hvis svækkelsen fortsætter, fortæller sidste istidsklima i Nordeuropa om.

- Og for at sætte det hele i relief: Fra 2050 skal fjernes CO2 fra atmosfæren for at fastholde Paris-aftalens klimamål. Dvs. at selvom det til den tid skulle være lykkedes at holde temperaturstigningen
indenfor de 2 eller 1,5 grader, som verdens lande har forpligtet sig til i aftalen, skal al ekstra CO2-
udledning, fra f. eks. fly og transport, opsamles og fjernes. Ellers stiger temperaturen igen.

På den baggrund mødtes energiministrene fra verdens tyveøkonomisk største lande sidst i maj i Danmark og Sverige til en første drøftelse af ”negativ CO2-udledning”, som er det tekniske begreb for opsamling og deponering af CO2.

Sverige har som verdens første land lovgivet om det, og Norge har indført en CO2-skat, som gør det økonomisk rentabelt at indsamle og deponere CO2 frem for at udlede det.

Klimaforandringernes konsekvenser kan allerede opleves i de dele af verden, hvor de også i fremtiden rammer hårdest, f.eks. Nordafrika og Mellemøsten. Disse områder adskiller sig fra resten af kloden ved, at de højere temperaturer er mest mærkbare om sommeren, hvor man i forvejen lever med ekstrem
varme. Det er beregnet, at mens verden som helhed –
om alt går vel – får stigninger på maksimalt to grader, vil man her opleve op til seks graders højere sommertemperaturer.

Det tyske Max Planck Institut har konstateret, at forandringerne allerede er mærkbare i 18 byer i netop disse områder.

Men følgerne kan i høj grad komme til at berøre Europa. Analysen er forholdsvis simpel: Usædvanlig langvarig tørke, som man i Mellemøsten pludselig oplevede det for en halv snes år siden, tvang beboere på landet til byerne, da deres marker ikke længere kunne dyrkes. Det skete for en million mennesker i Syrien. Politisk blev deres problemer ignoreret, så da protester udviklede sig til oprør, sluttede titusinder af de nye byboere sig til det. Andre sluttede sig til IS, der brugte håbløsheden som rekrutteringsgrundlag, konstaterer Max Planck-analysen.

Resten er historie, som bl. a. har kunnet ses på landevejene ind i Europa.

Det handler udover tørke, ørkendannelse, støv- og partikelforurening om ekstreme temperaturer, som kan gøre store områder ”fra Marokko til Iran og fra Tyrkiet til Saudi Arabien” ubeboelige for mennesker. Temperaturer på 45-50 grader er ganske vist hidtil forekommet få dage hvert år, men klimaændringerne kan gøre temperaturer på 50 grader om dagen og ikke under 34 grader om natten til det normale i op til 200 dage om året. Det vil være uforeneligt med den menneskelige kropstemperatur, konstaterer Max Planck- Instituttet.

Aircondition kan hjælpe på ekstreme hedebølger for de mest velbjergede. Men allerede nu rammer klimaændringer først og fremmest de fattigste og mest sårbare. Og det er de fleste.

Så selv uden krigshandlinger kan temperaturændringerne i Nordafrika og Mellemøsten tvinge folk til at blive klima-flygtninge.
Og regionen kan dermed blive et lærestykke i følgerne
af klimaændringer – uanset hvad årsagen i øvrigt måtte være.

Konklusionen er ikke overraskende, at allerede næste generation vil komme til at leve med enten klimaforandringerne eller deres følger.

Det interessante er, som så ofte før, om de ansvarlige politiske ledere har modet til at tage ansvar for andre generationer end deres egen. De danske politikere har tilsyneladende ikke. Af et fortroligt notat, som blev lækket i sidste måned, fremgår det, at regeringens energiudspil vil øge udledningen af CO2 med 5-10 pct. frem til 2030.

21.8.2018

 
 


 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Da Danmark fik vinger. Bogen om 40 års vindmøllehistorie
 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft