Vindmøllepris til Energinets direktør Peder Østermark Andreasen

Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen overrakte på foreningens årsmøde den 17. marts Vindmølleprisen 2018 til direktør for Energinet, Peder Østermark Andreasen.

Kristian Jakobsen begrunder prisen således:

”Peder Ø. Andreasen har haft ansvaret for den samlede langsigtede planlægning af det overordnede transmissionsnet for el og gas siden han i 2005 fik ansvar for etableringen, udviklingen og ledelsen af Danmarks systemansvarlige virksomhed Energinet.dk.

Med Peder Ø fik vi en visionær leder af systemansvaret, der fokuserede på at løfte opgaven med at nå de politiske mål - blandt andet for vindkraft. I stedet for at påpege problemer, finder han løsninger. Det har været uvurderligt for Danmark i en periode, hvor dansk elforsyning er ændret dramatisk. Vi er gået fra 70 % fossile brændsler i elforsyningen til 70 % vedvarende energi i elforsyningen på bare 10 år.

Peder Ø har løftet Energinets opgave med at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene fantastisk flot, så vi i dag har et elsystem med verdens højeste forsyningssikkerhed; verdens ubetinget højeste andel af vindkraft; og nogle af verdens laveste elpriser.

De gode, danske erfaringer har Peder Ø delt med resten af verden, blandt andet som formand for de europæiske transmissions-selskabers brancheorganisation Entso-E.”

17.3.18

 

Læs mere

Se vindmøllepris-modtagere gennem tiden

 

 

 
 

 

 

Det mener vi

Se også vore pressemeddelelser, rapporter, notater mm.

 

Myter om vindkraft

Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på de første 12 myter om vindkraft

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.