|
Udskrift fra www.dkvind.dk |
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
Uafhængig rådgivning
Danmarks Vindmølleforenings konsulenter ser problemerne fra møllekøbernes
og mølleejernes synspunkt. Konsulenterne er helt uafhængige af
vindmøllefirmaer og møllesælgere. Derfor kan du altid regne med at få et
uvildigt beslutningsgrundlag fra foreningens konsulenter.
Det er samtidigt en bedømmelse på et realistisk grundlag, idet konsulenterne
vejleder ud fra et meget stort erfaringsgrundlag.
Konsulenterne har mange års erfaring
Alle konsulenterne har mange års erfaring med vindmøller. De har et grundigt, ajourført kendskab til love og regler, og de holder sig løbende orienteret om tekniske nyheder og problemer på vindmølleområdet. Konsulenterne råder over professionelle EDB-værktøjer til produktionsberegning, beregning af rotorskyggekast, støjberegning, økonomiberegning og visualisering.
Uvildig rådgivning
Konsulenten fra Danmarks Vindmølleforening bør altid spørges til råds, før man underskriver en endelig kontrakt om køb af en vindmølle. Især er det vigtigt, at møllens fremtidige elproduktion bliver analyseret realistisk. Produktionsberegningerne er afgørende for, om et vindmølleprojekt kan hænge sammen økonomisk.
Sådan får du det bedste beslutningsgrundlag
Danmarks Vindmølleforenings konsulenter anbefaler ikke bestemte møllefabrikater frem for andre. Dette princip har foreningen altid fulgt. Men konsulenten kender de eksisterende mølletyper og de faktiske driftserfaringer med de forskellige fabrikater. Mølleejere kan derfor vælge på det bedst mulige grundlag.
Priser
| Timepris | 820 kr. |
| Timepris ikke-medlemmer | 1.170 kr. |
| Deltagelse i møllelaugsgeneralforsamling
(incl. transporttid (op til 2 timer) men excl. evt. forberedelse) |
1.170 kr. |
| Kørsel | Statens takster |
Alle priser er medlemspriser excl. moms
Se eksempler på konsulenternes opgaver.