En ny undersøgelse fra analyseinstituttet
Megafon om danskernes holdning til vindkraft bekræfter hvad
andre og tidligere undersøgelser også har vist, at der i
befolkningen er en massiv opbakning til udbygning med meget
mere vindkraft. Hele 85 % er også positiv overfor, at nye
møller bliver placeret i deres eget lokalområde.
”Det er et meget stærkt budskab til
politikerne”, siger Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks
Vindmølleforening.
”Der er tale om et klart ja tak til
vindmøller – også i min kommune. Kandidaterne til pladserne
i de nye kommunalbestyrelser kan i valgkampen helt roligt
fortælle vælgerne om deres positive interesse for en god,
langsigtet og ambitiøs kommunal vindmølleplanlægning”.
Undersøgelsen viser også, at over 90 % af
befolkningen mener, at vindkraft er den energiform, der skal
satses stærkest på frem mod 2020 og at Folketinget skal
sætte klare mål for vindenergiens andel af Danmarks samlede
energiforbrug.
Det er ren besked til regering og Folketing.
Nu må Christiansborg få taget de nødvendige konkrete
beslutninger om mål for vind frem mod 2020 på land og på
hav. Undersøgelsen viser klart, at det er en politisk
vindersag at sikre en fortsat vindkraftudbygning.
Se hele
Megafon-undersøgelsen