| |
Cepos-rapport om dansk vindkraft
er reelt amerikansk kul- og olielobbys angreb på Obama
Mens man i Danmark
betragtede Cepos-rapporten som et indlæg i den danske
vindkraft-debat, havde rapporten måske i virkeligheden
amerikansk adresse: Allerede dagen før offentliggørelsen af
danske Cepos-rapport med titlen ”Wind Energy - the case of
Denmark” kunne det amerikanske Institute for Energy
Research, IER, under den Hamlet-inspirerede overskrift
”Something rotten?” bruge rapporten som ”bevis” på
virkeligheden i Danmark.
IER, der er
lobby-organisation for olie- og kulindustrien i USA,
anvendte rapporten til et angreb på præsident Obama, der har
henvist til, at 20% af det danske elforbrug dækkes af
vindkraft. IER gentager Cepos-rapportens påstande om, at
under 10% af dansk vindproduceret el i virkeligheden bruges
i Danmark, og at resten stort set foræres bort. Til trods
for, at Hugh Sharman er ukendt udenfor en snæver kreds af
vindkraftmodstandere i Danmark, understreger IER hans
troværdighed som ”en prominent Danmark-baseret international
energikonsulent”. IER arrangerede følgelig et
"ekspert"-besøg i USA, hvor Hugh Sharman og Cepos-direktør
Martin Ågerup kunne ”forklare den amerikanske offentlighed,
hvad der i virkeligheden sker i Danmark”.
Cepos offentliggjorde
rapporten i USA den 14. september og i Danmark først dagen
ifølge henholdsvis IER's hjemmeside og Ritzau.
Lanceringen
og debatten på IERs hjemmeside
Danmarks Vindmølleforenings pressemeddelelse om
Cepos-rapporten: "En
vandrehistorie"
Der findes ikke nogen
mulighed for at opgøre, om det er en kul- eller
vindproduceret kWh, der på et bestemt tidspunkt sælges på
elmarkedet eller eksporteres fra det ene land til det andet.
Derfor er det også umuligt at fastslå, at strøm fra en
bestemt energikilde er solgt til en bestemt pris.
Sådan lyder dommen fra
Energinet.dk, der er det statslige balanceansvarlige
selskab, som styrer handlen med elektricitet til og fra
Danmark. Anledningen er, at en ingeniør Hugh Sharman har
regnet ud, at halvdelen af vindkraft foræres til udlandet,
og at det har kostet elforbrugerne et milliardbeløb.
En såkaldt tænketank,
Cepos, gjorde synspunkterne til sine egne og offentliggjorde
dem under overskriften, at ”Vindenergi ikke gavner Danmarks
CO2-regnskab”. Cepos-direktør Martin Ågerup forklarede
bl.a., at vindkraft er unødvendig, fordi der findes kul til
”tusinder af år” uden at berøre netop CO2-konsekvenserne.
Cepos hævder, at
vindenergi de sidste fem år kun har ”bidraget til 9,7 % af
danskernes elforbrug” - man mener formentlig, at vindkraft
kun har dækket 9,7 % af elforbruget - og at resten ”i stedet
eksporteres til meget lave priser – ofte helt gratis”. Søren
klinge, Energinet.dk, oplyser, at det ikke er muligt at
beregne, hvor stor en del af vindkraftproduktionen, der
anvendes hvor, herunder eksporteres til Sverige eller Norge.
Men at dansk el overhovedet foræres væk, er en lodret
forkert vandrehistorie, der ganske vist gentages ofte. Ved
nul-priser i Danmark deler Danmark og modtagerlandet
fortjenesten ved at sende strømmen til det land, hvor prisen
er højere.
”Men når strømmen kommer
ind i nettet, er det umuligt at se, om den er produceret ved
hjælp af vindkraft eller kul”, siger Søren Klinge. ”Og
ligeså umuligt er det at se, hvor den kommer fra, når den
sælges på elmarkedet”.
Tilsvarende kan man
heller ikke konstatere, at vindmøllerne har æren for, at
prisen går i nul, i de op til 80 timer årligt, hvor der er
så megen elektricitet i systemet. Overskuddet skyldes ikke
kun megen blæst, men at en række danske kraftvarmeværker
fortsat producerer el, uanset om der er brug for strømmen
eller ej. Netop danske kulkraftværker har de sidste fem år
i perioder med høje elpriser produceret maksimalt med sigte
på el-eksport til de øvrige nordiske lande. Det har givet
elselskaberne meget store indtægter, men den samfundsmæssige
pris har været, at den danske CO2-udledning samtidig er øget
markant.
23.9.09
|
