|
Leder i Naturlig Energi, november 2009
Før kommunevalget: Sort på hvidt
At et massivt flertal i den danske
befolkning går ind for vindkraft, og at den positive
indstilling er størst blandt folk, der har vindmøller i
nabolaget og ser dem til daglig,
er mildt sagt ingen nyhed. Det har meningsmålinger de sidste
tyve år gentaget gang på gang. Selv da JyllandsPosten -
formentlig i håb om et andet resultat - i 2001 bad et
analyseinstitut undersøge, om befolkningen delte
chefredaktørens foragt for forureningsfri energi fra
vindmøller, blev resultatet det samme.
Hvorfor oplever vi så alligevel ofte lokal
uro om placering af nye møller? Det er der flere gode grunde
til. De vigtigste er flere kortsigtede energipolitiske
hovsaløsninger gennem de seneste otte år og
folketingsflertallets berøringsangst i forhold til
ansvarlige beslutninger og klare udmeldinger om mål. Det har
skabt stor usikkerhed
og er den direkte årsag til en haltende eller helt
fraværende langsigtet vindmølleplanlægning i den samme
periode. Både nationalt og lokalt. Hertil kommer mangel på
tidlig og god lokal information om vindmøller og
begrundelsen for vindkraftudbygning i forhold til en del af
de nye projekter. Forvirringen har været
stor. Det har ikke været nemt at være kommunalpolitiker.
Eller kommende nabo til planlagte vindmøller, hvis man ikke
bliver informeret ordentligt
om sådanne væseners egenskaber. Protesterne
mod nye møller skyldes i vid udstrækning frygten for det
ukendte.
Når først møllerne står der, lever vindmøller og naboer
gerne fredeligt side om side. De vedholdende protester
stammer fra den lille, men meget højlydte gruppe af
modstandere, der ikke savner spalteplads eller omtale i
medier, der redigeres uden smålige hensyn til proportioner.
Adskillige forhold er værd at bemærke omkring den nyeste
meningsmåling, som Megafon har foretaget for Danmarks
Vindmølleforening og Vindmølleindustrien, og som kan
studeres i detaljer på de følgende sider. Den viser bl.a.,
at befolkningens øgede bevidsthed om klimaproblemerne de
senere år betyder, at man nu ikke kun foreslår mere ren
energi fra vindmøller, men klart
sætter navn på dem, der bør tage de nødvendige beslutninger,
nemlig politikerne. Og adressen er både
national og lokal. Mens regering og folketing fortsat tøver,
fastslår 94% af de adspurgte, at Folketinget bør sætte klare
mål for udbygningen, og 96%, at Folketinget bør støtte
udbygningen.
På det lokale plan mener kun 13%, at
vindmølleplanlægningen i hjemkommunen i ”meget høj” eller
”høj grad” er velfungerende og tilfredsstillende. 4/% mener
det kun i ”nogen grad”, og 40% mener det ikke eller aner det
ikke. Det er i det lys, man bør se det, når
ikke færre end 65% af deltagerne mener, at hjemkommunen i
meget høj grad eller i høj grad bør arbejde aktivt for at
finde placeringer til flere vindmøller. Men så risikerer
folk jo at få møller i nabolaget? Ja, men det synes faktisk
64% er i orden, mens 21% delvis tilslutter sig det. Kun 8%
er helt eller delvis imod, at udbygningen skal ske i ens
eget lokalområde. Også den meget omtalte
”ikke i min baghave”-effekt er altså stort set en myte.
Det ligger i demokratiets funktion, at politikerne går i
spidsen omkring samfundsmæssige reformer, og når der skal
ske markante ændringer til samfundets bedste. Det er den
funktion, de er valgt til, når analyser, vurderinger,
dokumentation og fagfolk har kortlagt behovet, mulighederne
og helst også konsekvenserne. Men først og
fremmest er politikerne i Folketinget og
kommunalbestyrelserne vælgernes repræsentanter. Og her er vi
altså nu i den situation, at vælgerne har overhalet
politikerne. Kandidaterne til de nye kommunalbestyrelser
behøver ikke være bange for at melde klart ud, at de vil
arbejde for en stærk og langsigtet vindmølleplanlægning i
kommunen. Og folketingets medlemmer kan roligt tage de
nødvendige beslutninger om mål for vindkraft på land.
Det er bemærkelsesværdigt, at den lokale opbakning omkring
vindmøller på land bliver stadig større og i dag er massiv.
Skulle nogen Christiansborg-politiker - eller
kommunalpolitiker forud for det kommende kommunevalg - være
i tvivl, foreligger nu vælgernes klare mening sort på hvidt,
så den ikke er til at tage fejl af.
29.10.09
|
