|
Leder i Naturlig Energi, januar 2010
Efter
klimatopmødet
Sandhedens time
FNs klimatopmøde i København er slut, og nu skal den danske
regering vise verden, om de smukke ord fra Danmark var andet
end tom snak. Der er stærke økonomiske og miljømæssige
begrundelser for at lade vindkraftudbygningen indgå som en
vigtig del af klima- og energipolitikken. Først og fremmest
er vi stadig blandt de lande i verden med den højeste
CO2-udledning pr. indbygger. En længe savnet langsigtet
dansk energipolitik vil tage form i løbet af det nye år og
bringer også for alvor den nye danske energi- og
klimaminister på banen.
Vindkraft bidrager med ren, vedvarende og indenlandsk
energiforsyning. Selv i en Lomborgsk fantasiverden, hvor det
påstås at være unødvendigt at bremse de menneskeskabte
udledninger af drivhusgasser, er udbygningen af vindkraft et
stærkt og nødvendigt værktøj for at mindske
importafhængigheden af brændsler. Efter Energistyrelsens
nyeste reserveopgørelser er det slut med den danske
selvforsyning med olie og naturgas i henholdsvis 2018 og
2020. På kort og mellemlang sigt er vindkraft sammen med
biomasse de eneste vedvarende energiteknologier, der kan
erstatte de fossile brændsler.
En stor del af den miljøpolitiske fokus er rettet mod
klimaproblemerne.
Men vindkraften bidrager også med miljø- og sundhedsmæssige
gevinster i form af nedbringelsen af f. eks. svovl, NOx og
skadelige partikler.
Udover klimaproblematikken er forsyningssikkerhed, miljø og
sundhed således de faktorer, der driver
vindkraftudbygningen.
Fremskrivninger fra både EU, IEA og den europæiske
vindkraftorganisation EWEA viser fortsatte stigninger i
vindkraftkapaciteten både globalt og i Europa med nye
vindkraftlande som Frankrig, UK, Portugal og flere
østeuropæiske lande på vej op. Det har været karakteristisk
for disse fremskrivninger, at siden slutningen af 1990’erne
er de fremtidige tal for den forventede vindkraftkapacitet
gang på gang blevet opjusteret i takt med, at den faktiske
vækst i vindkraftudbygningen løbende har overgået tidligere
forventninger.
En ambitiøs og global klimaaftale i København med bindende
målsætninger havde selvsagt kunnet skrue forventningerne
yderligere op. Mange gode kræfter pressede på. Men selv med
det magre resultat i Bella Centret forsætter
vindkraftudbygningen.
Fra de intense uger i København er det bl.a. værd at notere
sig de budskaber, som en række store internationale
erhvervsvirksomheder og industriorganisationer fremførte og
som – sagt i al ubeskedenhed – til forveksling ligner de
argumenter Danmarks Vindmølleforening også har fremført:
• Høj pris på CO2
• Langsigtede klare aftaler, som giver sikkerhed for
investeringer.
Det er præcis de budskaber, som skal gentages overfor den
nye danske energi- og klimaminister. Der er brug for en
omlægning af de økonomiske incitamenter, herunder skatte- og
afgiftspolitikken, for bedre at understøtte produktion og
forbrug af vindmøllestrøm.
Planlægning og investeringer i nye vindmøller fordrer, at
ansvarlige politikere udstikker klare og langsigtede mål.Det
gælder både udbygningen med ny kapacitet og de vindmøller,
det er nødvendigt at rejse alene for at opretholde den
nuværende kapacitet. Lykke Friis bliver en vigtig aktør i
det spil, som i løbet af 2010 kommer til at afgøre, om
Danmark igen vil rejse nye vindmøller.
Som en del af EUs nye direktiv om vedvarende energi skal
Danmark i sommeren 2010 ligesom de øvrige medlemslande
aflevere en detaljeret handlingsplan til EU-Kommissionen for
udviklingen i de vedvarende energiteknologier frem mod 2020.
I den kommer regeringen og den nye minister uundgåeligt til
at løfte i hvert fald en del af sløret for de langsigtede
energipolitiske perspektiver, som Danmark har manglet de
seneste år.
I efteråret 2010 fremlægger den danske Klimakommission sin
analyse af, hvordan Danmark på langt sigt kan frigøre sig
fra afhængigheden af fossile brændstoffer. De ti uafhængige
forskere i Klimakommissionen blev udpeget af regeringen i
marts 2008 og skal belyse mulighederne for reduktion i
udledningen af drivhusgasser, øget energieffektivitet,
fortsat høj forsyningssikkerhed og miljømæssig bæredygtig
udvikling. Selvom nogle af rapporterne fra diverse
regeringskommissioner de seneste år nærmest er blevet
bortdømt, før de blev læst, så vil netop Klimakommissionens
rapport blive studeret nøje i den danske energisektor.
Den nuværende energipolitiske aftale udløber med året 2011,
og mon ikke de indledende manøvrer til afløsning af denne
aftale vil blive taget allerede i 2010. Her kan
Klimakommissionens anbefalinger ikke undgå at komme til at
spille en rolle. Igen tegner det til et nyt spændende
vindkraftpolitisk år.
Godt nytår!
4.1.10
|
