| |
Leder i Naturlig Energi, februar 2010
Klar tale
Velkommen til Lykke
Friis
”Hvor vi tidligere så en
bipolær verden præget af USA og Sovjet, så oplever vi nu en
bipolær verden med dem, der sidder på de fossile
energireserver, over for dem, der ikke gør. Vi må se i
øjnene, at det ikke er EU, der sidder på reserverne, og
derfor er det afgørende, at vi bliver endnu mere ambitiøse
med vedvarende energi og energieffektivisering og med at
mindske afhængigheden af fossil energi. Efter COP15 skal vi
altså ikke lade os ramme af klimadepression, men tværtimod
begynde at gøre mere. Nu peger pilen på os selv.”
Klima- og
energiminister Lykke Friis i Information
”Selvom
mange efter det massive fokus på klimatopmødet nok hellere
vil gå over til helt andre punkter på dagsordenen, er der
ingen vej udenom: Energipolitik er i høj grad nøglen til
Europas velstand, sikkerhed og indflydelse i verden. Eller
for at sætte det på spidsen: Uden stabil og sikker energi
vil vores nationale og personlige frihed komme under pres.
Og derfor haster det med handling.”
Klima- og
energiminister Lykke Friis i Berlingske Tidende
Danmarks nye
klima- og energiminister Lykke Friis har med solid
udenrigspolitisk ekspertise i bagagen indledt
ministerkarrieren med en konstatering af klima- og
energipolitikkens mere og mere åbenlyst vigtige rolle i
fremtiden. FN-klimakonferencen i København leverede
anskuelighedsundervisning i, hvordan den nye verdensorden
fungerer, da USA's præsident nærmest måtte tiltvinge sig
adgang til afgørende forhandlinger mellem Kina, Brasilien,
Indien og Sydafrika.
Og Europa var slet ikke til stede.
Det satte
ifølge Lykke Friis ”en tyk streg under, at energipolitik er
fremtidens storpolitik”, hvor konkurrencen mellem stormagter
ikke længere går på ”at have flest soldater eller
sprænghoveder, men stabil og billig energi”, som ministeren
udtrykte det i en kommentar i Berlingske Tidende efter
topmødet. Her var hendes konklusion ikke blot, at Europas
lande sammen ”må investere massivt i grøn teknologi”, men
desuden at Danmark må yde en indsats på hjemmefronten, ikke
mindst i lyset af, at den nuværende olie- og gasproduktion
risikerer at være halveret om ti år, advarede Lykke Friis.
Klimaministerens erkendelse kan kun hilses velkommen. Dog er
den ikke ny i ministeriet. Og ligesom for Lykke Friis’
forgænger, Connie Hedegaard, gør erkendelsen og ministerens
vilje til at handle det ikke alene.
Spørgsmålet er,
om resten af regeringen er enig. Første del af svaret vil
formentlig komme med regeringens energiforsynings-strategi.
I juni skal der svares på EU-Kommissionen krav om
specifikation af de danske redskaber til at nå EU's vedtagne
2020-klimamål. I slutningen af september skal der reageres
på Klimakommissionens beretning, der vil skitsere, hvordan
Danmark kan realisere regeringens målsætning om den
uafhængighed af fossile brændsler, der foreløbig kun har
været gratis visioner og løfter.
Klimaministeren
skal foreløbig være tilgivet, at hun ikke har rullet et
katalog over løsninger ud. Kun har hun peget på besparelser
og energi-effektivisering, og det kan næppe nogen være
uenige i. Om ikke andet vil fremtidens energipriser sørge
for realiseringen.
Mere
problematisk står det til med fremme af rene energikilder,
hvor Lykke Friis overtager en række smukke
hensigtserklæringer om kontant støtte til udvikling af nye
energikilder. Med FN-topmødets klare erkendelse af, at
klokken klimamæssigt er fem minutter i tolv, er det et
spørgsmål, om vi har tid til at vente på resultatet af en
teknologisk produktudvikling, som for vindkraften, der
grundlæggende byggede på kendt teknologi, alligevel tog
20-30 år?
Så måske burde
Lykke Friis - også i EU sammenhæng og støttet af EU's nye
klimakommissær - sætte streg under sin
klimaminister-funktion og følge opfordringen fra nogle af de
største industrivirksomheder i Danmark, Europa og USA. De
har peget på, at kun ved at sætte reel pris på CO2-udledning
kan man give de rene energikilder de lige konkurrencevilkår,
som forlængst har gjort nogle af dem økonomisk rentable.
Opfordringen er tankevækkende, fordi den kommer fra
virksomheder, der også selv bliver ramt af en sådan
CO2-afgift, men som øjensynlig vægter deres samfundsansvar
og langsigtede forretningsmuligheder tungere, og som har
konstateret, at så længe man nøjes med symbolske og gratis
CO2-kvoter, vil effekten være - varm luft.
28.1.10
|
