|
Leder i Naturlig Energi, juni 2010
Sommertema
Hvad bliver
fremtidens elpris?
Det er helt afgørende for både ejere af
eksisterende møller og folk, der påtænker at investere i nye
møller, at kunne vurdere fremtidens markedspriser på el så
korrekt
som overhovedet muligt.
Hvilke faktorer påvirker elprisen?
Hvor meget og hvordan?
Er det overhovedet muligt at lave en fremskrivning af
elprisen? For ejere af eksisterende møller er
vurderingen af elprisen den vigtigste del af grundlaget for
beslutningen om, hvorvidt det kan betale sig at reparere og
vedligeholde eksisterende møller. Altså, hvor meget skal vi
ofre med henblik på at producere videre med møllerne i mange
år endnu? Med den rigtige indtægt for elsalg kan de bedste
møller måske producere i 30 år i stedet for de 20 år, der
var beregningsgrundlaget, da de blev fremstillet.
For nye potentielle mølleejere vil også få øres udsving pr.
kWh være afgørende for, hvilken farve budgettets bundlinje
får. Og det gælder både for investorer, der låner penge til
en hel mølle, og for de, der vælger at købe andele i et af
de mange nye vindmøllelav – f.eks. andele svarende til en
produktion, der modsvarer familiens elforbrug.
Eksisterende mølleejere kan hos nogle af
elhandelsselskaberne indgå fastprisaftaler. En fast
afregning igennem kortere eller længere tid og dermed en
fast elsalgsindtægt i en periode kan måske være fristende
frem for den svingende spotpris. Men hvornår skal man slå
til?
Hvilke faktorer påvirker elprisen, og hvordan påvirkes
spotpriser og faste priser? Det er velkendt,
at det er en letsindig øvelse at spå om fremtiden. Men det
er ikke det samme som at der intet kan siges om endog meget
sandsynlige vurderinger.
Vi har derfor besluttet at lade spørgsmålet været tema for
en række artikler i Naturlig Energi over de næste måneder.
Vi har bedt en række fagfolk belyse forskellige
sider af spørgsmålet: Hvad bliver fremtidens elpriser? Vi
lægger ud i dette nummer med en artikel om de
fremskrivninger af både elpriser og andre brændselspriser,
som Energistyrelsen laver med jævne mellemrum, og som er
vigtige parametre både i konkrete projektvurderinger og i
beslutningsgrundlaget hos energipolitikerne.
Herefter følger artikler om:
- Udvikling i kul og råstofpriser, CO2-kvotepriser og
vandstanden i de nordiske vandkraftmagasiner og hvordan de
påvirker elpriserne.
- Negative elpriser, mekanismen og risikoen, set fra
vindkraftside.
- Samspillet med og påvirkning fra nabolandenes elsystemer
og vindmølleudbygning.
- Hvordan fungerer den nordiske elbørs NordPool?
- En følsomhedsanalyse omfattende et scenarie med høje
priser og et med lave priser.
- CO2-kvoteprisen, hvad betyder den, hvordan fastsættes den
- og hvorfor virker den ikke?
- Analyse af danske vindmøllers økonomi (UEDP projekt fra
EMD februar 2010)
- Og vindkraftens rolle i fremtidens el- og energimarked.
Vi har mange års erfaringer for, hvilke faktorer, der
påvirker energipriserne. Elpriserne har været stigende
gennem mange år, og intet tyder på, at denne udvikling
standser. Da elmarkedet blev etableret i 1999, var elprisen
faktisk kun 11 øre. Det er ikke meget mere end 10 år siden,
og når man lægger budget for en ny vindmølle, bør man se 20
år frem. Og have i tankerne hvad der kan ske efter år 20…
Der er store udsving i elpriserne på kort sigt. Og da det er
den økonomiske situation i verden, der er en hovedårsag, er
det ikke muligt at vide, hvornår der periodisk kommer store
bevægelser opad eller nedad.
Men hovedtendensen på lang sigt vil være
stigende priser: Vi har en verdensbefolkning, der vokser, og
vi har en udvikling, hvor de lande, der hidtil ikke har
brugt megen energi, nu har en stærk industriel vækst og et
ønske om at nå på samme levefod som f.eks. de stærkt
energiforbrugende Europa og USA.
Samtidigt har vi et stærkt pres på ressourcerne af fossile
brændsler.
Og vi har klimaproblemet og omkostningerne ved den lokale og
regionale luftforurening fra afbrænding af fossile
brændsler.
Markedsvirkningen vil uundgåeligt presse også elprisen opad.
God læselyst. 14.6.10
|
