Sommertema
Hvad bliver fremtidens elpris?

Det er helt afgørende for både ejere af eksisterende møller og folk, der påtænker at investere i nye møller, at kunne vurdere fremtidens markedspriser på el så korrekt
som overhovedet muligt.
Hvilke faktorer påvirker elprisen?
Hvor meget og hvordan?
Er det overhovedet muligt at lave en fremskrivning af elprisen?

For ejere af eksisterende møller er vurderingen af elprisen den vigtigste del af grundlaget for beslutningen om, hvorvidt det kan betale sig at reparere og vedligeholde eksisterende møller. Altså, hvor meget skal vi ofre med henblik på at producere videre med møllerne i mange år endnu? Med den rigtige indtægt for elsalg kan de bedste møller måske producere i 30 år i stedet for de 20 år, der var beregningsgrundlaget, da de blev fremstillet.

For nye potentielle mølleejere vil også få øres udsving pr. kWh være afgørende for, hvilken farve budgettets bundlinje får. Og det gælder både for investorer, der låner penge til en hel mølle, og for de, der vælger at købe andele i et af de mange nye vindmøllelav – f.eks. andele svarende til en produktion, der modsvarer familiens elforbrug.

Eksisterende mølleejere kan hos nogle af elhandelsselskaberne indgå fastprisaftaler. En fast afregning igennem kortere eller længere tid og dermed en fast elsalgsindtægt i en periode kan måske være fristende frem for den svingende spotpris. Men hvornår skal man slå til?
Hvilke faktorer påvirker elprisen, og hvordan påvirkes spotpriser og faste priser?

Det er velkendt, at det er en letsindig øvelse at spå om fremtiden. Men det er ikke det samme som at der intet kan siges om endog meget sandsynlige vurderinger.
Vi har derfor besluttet at lade spørgsmålet været tema for en række artikler i Naturlig Energi over de næste måneder. Vi har bedt en række fagfolk belyse forskellige
sider af spørgsmålet: Hvad bliver fremtidens elpriser? Vi lægger ud i dette nummer med en artikel om de fremskrivninger af både elpriser og andre brændselspriser, som Energistyrelsen laver med jævne mellemrum, og som er vigtige parametre både i konkrete projektvurderinger og i beslutningsgrundlaget hos energipolitikerne.

Herefter følger artikler om:
- Udvikling i kul og råstofpriser, CO2-kvotepriser og vandstanden i de nordiske vandkraftmagasiner og hvordan de påvirker elpriserne.
- Negative elpriser, mekanismen og risikoen, set fra vindkraftside.
- Samspillet med og påvirkning fra nabolandenes elsystemer og vindmølleudbygning.
- Hvordan fungerer den nordiske elbørs NordPool?
- En følsomhedsanalyse omfattende et scenarie med høje priser og et med lave priser.
- CO2-kvoteprisen, hvad betyder den, hvordan fastsættes den - og hvorfor virker den ikke?
- Analyse af danske vindmøllers økonomi (UEDP projekt fra EMD februar 2010)
- Og vindkraftens rolle i fremtidens el- og energimarked.

Vi har mange års erfaringer for, hvilke faktorer, der påvirker energipriserne. Elpriserne har været stigende gennem mange år, og intet tyder på, at denne udvikling standser. Da elmarkedet blev etableret i 1999, var elprisen faktisk kun 11 øre. Det er ikke meget mere end 10 år siden, og når man lægger budget for en ny vindmølle, bør man se 20 år frem. Og have i tankerne hvad der kan ske efter år 20…

Der er store udsving i elpriserne på kort sigt. Og da det er den økonomiske situation i verden, der er en hovedårsag, er det ikke muligt at vide, hvornår der periodisk kommer store bevægelser opad eller nedad.

Men hovedtendensen på lang sigt vil være stigende priser: Vi har en verdensbefolkning, der vokser, og vi har en udvikling, hvor de lande, der hidtil ikke har brugt megen energi, nu har en stærk industriel vækst og et ønske om at nå på samme levefod som f.eks. de stærkt energiforbrugende Europa og USA.
Samtidigt har vi et stærkt pres på ressourcerne af fossile brændsler.
Og vi har klimaproblemet og omkostningerne ved den lokale og regionale luftforurening fra afbrænding af fossile brændsler.
Markedsvirkningen vil uundgåeligt presse også elprisen opad.

God læselyst.

14.6.10