Realpolitik
Thor Pedersens bremseklods
Mange husker formentlig tidligere finansminister Thor
Pedersens private korstog mod vindmøller og vedvarende energi,
da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde set
lyset og bekendte sin nye grønne overbevisning. Det gjorde
statsministeren selvsagt på regeringens vegne, men Thor
Pedersen lagde ikke skjul på, at han ikke var enig i frygten
for klimaændringer, som han nærmest mente var noget pjat.
Hvad færre måske ved, er, at det nu som før er Thor
Pedersen, der bestemmer. Som finansminister fastsatte han den
såkaldte kalkulationsrente, der benyttes, når det skal
beregnes af Finansministeriet, om det samfundsmæssigt set
giver over- eller underskud, hvis man går ind i store
projekter. Den officielle kalkulationsrente i Danmark er seks
procent. De fleste kan se, at det er ude af trit med det
faktiske renteniveau, og i vore nabolande, Norge og Sverige,
benytter man da også en statslig kalkulationsrente på fire
procent. Det gør det muligt at få fornuftig samfundsøkonomi i
projekter, som ellers ikke ville blive til
noget.
Den danske kalkulationsrente på seks procent forhindrer
tilsvarende projekter. Da alle større politiske beslutninger,
ikke mindst energipolitikken, skal en tur gennem
Finansministeriets regnemaskiner, giver ministeriets valg af
kalkulationsrente reelt ministeriet vetoret overfor
folketingsbeslutninger. Og statsministeren kan udstede grønne
løfter i tryg forvisning om, at kalkulationsrenten vil gøre
dem gratis.
Skulle kalkulationsrenten afvise projekter om f. eks. en
Storebæltsbro, kan staten dog gå ind med et statsgaranteret
lån og en til lejligheden meget lav rente. Men når det gælder
energipolitikken, kniber det åbenbart med at anerkende de
langsigtede gevinster.
Danmarks Vindmølleforening har sammen med
fjernvarmeværkerne opfordret Folketinget til at se på, om det
er fornuftigt, at en ellers samfundsnyttig energi- og
klimapolitik på denne måde bliver saboteret. Den høje
kalkulationsrente rammer naturligvis især investeringstunge
sol- og vind-baserede projekter. De koster dyrt i etablering
og finansiering. At "brændslet" er gratis og driftsudgifterne
således inflationssikret, er uden den store betydning for
Finansministeriet. Ligesom de kontante og
meget store samfundsmæssige økonomiske omkostninger ved
alternativet til vedvarende energi slet ikke interesserer
Finansministeriets regnedrenge.
Det er interessant, men også nedslående at iagttage den
langsommelige attitude, som regeringen og Finansministeriet
indtager, når det handler om at tilpasse diskonteringsrenten
til nutidige forhold og fremtidig grøn omstilling. Tilbage i
december 2008 – dengang finansministeren hed Lars Løkke
Rasmussen – blev det i et svar til Folketingets Finansudvalg
forklaret, at Finansministeriet forventede at have en ny
version af vejledningen om samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger klar i starten af 2009. Nu
hedder det sig, at vejledningen først er klar i efteråret
2010. I mellemtiden har nogle af de mere virkelighedsnære
aktører i den danske energiverden selv taget affære i retning
af en lavere diskonteringsrente. Eksempelvis
fremlagde Energinet.dk beregninger om henholdsvis indpasning
af vindkraft og elmålere i henholdsvis foråret og sommeren
2009 byggende på en 5% diskonteringsrente. Civil ulydighed på
det bureaukratiske plan.
Der er al mulig grund til allerede nu at udarbejde de
politiske beslutningsgrundlag med en diskonteringsrente langt
lavere end 6%. Læs blot hvad finansminister Lars Løkke
Rasmussen forklarede i sit svar til Folketinget tilbage i
december 2008: "Finansministeriet er
imidlertid opmærksomt på, at der forekommer problemstillinger,
herunder i forhold til klima, hvor gevinsterne ved
investeringer i dag først viser sig efter en længere årrække,
men til gengæld er vedvarende, og at sådanne gevinster
"forsvinder", hvis der anvendes en forholdsvis høj
diskonteringsrente."
Både embedsmænd og i hvert fald nogle politikere er således
udmærket klar over problemstillingen, men har åbenbart ikke
travlt med at gøre noget ved det. I mens kan vi i verden
omkring os iagttage den grønne omstilling.
Allerede for et par år siden opfordrede Det Internationale
Energiagentur til en "energirevolution", og for nylig har den
europæiske vindkraftorganisation EWEA meldt om fortsat
fremgang i vindmølleudbygningen trods finanskrise. I Danmark
holder vi ommerferie og venter stadig på, at
kortsigtet klimaskepsis afløses af konkret grøn omstilling.
God sommer!