Årsberetningen 2010 fra Danmarks Vindmølleforening
giver dig overblik over årets vigtigste vindkraft begivenheder. Som
sædvanlig supplerer vi med flere informationer om foreningens arbejde og den
energipolitiske udvikling ved den senere mundtlige beretning ved årsmødet i
Vingsted den 12. marts.
I løbet af 2010 blev der foruden
Klimakommissionens længe ventede rapport også udgivet en række andre
rapporter og fremskrivninger fra forskellige aktører i energisektoren. Alle
understreger vindkraftens store betydning i et nyt og anderledes grønt
energiforsyningssystem. Regeringen havde stillet i udsigt at man i efteråret
2010 ville fremlægge sin reaktion på Klimakommissionens anbefalinger. I
skrivende stund forlyder det at Regeringens bud på hvordan vi skal gøre os
uafhængige af fossile brændsler måske kommer "først i det nye år". Vi venter
stadig på nødvendige beslutninger om hvad der skal ske de næste 10 år.
Tålmodigheden i forhold til de smukke – men politisk ganske gratis -
ambitiøse visioner om hvad der skal ske om mange år er brugt op.
Men på en række enkeltområder skete der noget i
2010.
Vi fik idriftsat endnu en havmøllepark, denne gang
Rødsand II ved Lolland og forberedt opførelsen af den tidligere besluttede
400 MW havmøllepark ved Anholt. I lighed med 2009 blev der også i det
forløbne år rejst nye landbaserede vindmøller svarende til knap 100 MW.
Foreningens økonomirådgivere og konsulenter har haft travlt med at rådgive
en række af de nye projekter, som er på vej.
Et nyt forsøgscenter ved Østerild i Nordjylland er
ligeledes på vej trods politisk uro og en lidt haltende statslig
planlægning. Derimod synes mange kommuner at være godt i gang med
planlægningen af nye vindmølleområder og langt om længe blev de mange
skrøner om lavfrekvent støj manet totalt i jorden af den afsluttende rapport
om lavfrekvent støj fra store vindmøller.
Danmarks Vindmølleforening har igen i 2010 presset
på med gode argumenter hos lovgiverne på en lang række områder. På en række
delområder har vi fået konkrete resultater til gavn for medlemmerne og
blandt andet er bundfradraget for vindmølleandele i den skematiske ordning
hævet fra 3.000 til 7.000 kr. Vi redegør for resultaterne af foreningens
arbejde i det følgende.
Alt i alt har der været meget positiv vind i 2010.
Dog med lidt malurt i bægeret da Vestas sidst på året som led i en større
international omstrukturering fyrede omkring 2000 danske medarbejdere. Hos
ansvarlige politiske beslutningstagere burde dette opfattes som endnu en
opfordring til at få fingeren flyttet over på startknappen til en aktiv og
ambitiøst vindkraftpolitik. Dog ser det nu ud til at det først er efter et
folketingsvalg, at en ny energipolitisk aftale kan blive etableret.
Læs mere i det følgende om små og store
begivenheder, både internt i foreningen og i den danske energisektor.
Lille stigning i elpriserne, men dårligt vindår
I løbet af året har elpriserne bevæget sig fra et
niveau omkring 30 øre/kWh i Vestdanmark ved årets start til over 35 i anden
halvdel af året endog med yderligere stigning i slutning af året bl.a.
foranlediget af det kolde vejr. Derimod har vinden ikke været så kraftig.
Meget tyder på at vinden i 2010 - ligesom året før – kommer til at ligge
under det normale. På nær et par sommermåneder, så har det gennemsnitlige
vindindeks for årets første 10 måneder ligget under normalen og ligeledes
under eller på linje med sidste års vindindeks, hvor det samlede vindindeks
for året 2009 endte på 87,6 mod normalen på 100.
Den rigtige vindkraftpolitik
I foråret havde Danmarks Vindmølleforening (DV)
foretræde for både Folketingets Energipolitiske Udvalg og Miljø- og
Planlægningsudvalget og fremlagde her beregninger og anbefalinger til en
fornuftig udbygningsplan.
DV har også senere i 2010 utålmodigt efterlyst en
mere aktiv og langsigtet energipolitik hos politikerne. Da det efter
Klimakommissionens rapport stod klart, at regeringen alligevel ikke havde
tænkt sig umiddelbart at reagere på anbefalingerne fra sin egen kommission,
fremlagde DV en række konkrete politiske forslag – Den rigtige
vindkraftpolitik - som input til en ny energipolitisk aftale. DV foreslår:
- Konkrete og langsigtede måltal
- Stabile afregningsforhold efter 2011
- Udnyt potentialet på land suppleret med havmølleparker
- Udvikling af fremtidens energisystem med indpasning af vindkraften
- Modernisering af afgiftssystemet
- Nedsættelse af diskonteringsrenten i samfundsøkonomiske
projektvurderinger
- Større udbredelse af lokalt ejerskab via køberetsordningen
- Afskaffelse af værditabsordningen
- Øget pulje til garantiordningen
- Udvidelse af den grønne ordning
- Nyt planlægningsudvalg for placeringer på land.
I slutningen af 2010 stod det klart, at der
allerede var så meget valgkamp i luften, at det ikke var realistisk at
forvente en ny bred og langsigtet energiaftale før efter næste valg til
Folketinget.
Vindmølleforeningen har derfor arbejdet målrettet
på at få hurtige beslutninger på to områder, der ikke kan vente et år eller
to. Det ene er det tidligere nævnte udvalg, der skal se på nye rammer for
kommunernes vindmølleplanlægning. Det andet er en omgående udmelding fra
regeringen vedr. pristillæg efter 1. januar 2012. Ganske vist ophører
VE-lovens bestemmelse om pristillæg ikke før der tages en ny politisk
beslutning. Men da den kun er garanteret gennem en politisk aftale frem til
udgangen af 2011, er der allerede nu brug for sikkerhed for en lidt længere
periode, således at der ikke skabes usikkerhed omkring økonomien i
igangværende projekter.
Vi har mødt forståelse for problemet både i
regeringen og oppositionen. Det er derfor vores forventning at regeringen
meget snart kommer med en klar melding om spørgsmålet.
Redegørelse om Energiforsyningssikkerhed
I februar 2010 fremlagde den nyudnævnte klima- og
energiminister Lykke Friis en redegørelse om forsyningssikkerhed og de
fremtidige udfordringer med at sikre uafhængighed, både af importerede og af
fossile brændsler. Endnu har Danmark stadig en relativ høj
forsyningssikkerhed, men klimaproblematikken, og stigende energipriser
sætter forsyningssikkerheden under pres. Både forsyningssikkerhedsmæssigt og
økonomisk er det nødvendigt, at vi gør os uafhængige af fossile brændsler.
Når importen af kul til Danmark sammenholdes med de svindende olie- og
gasressourcer i den danske Nordsø, så vil Danmark i 2013 skifte fra
nettoeksport af fossile brændsler til at være importør. Og på købers marked
for fossile brændsler vil der i de kommende år være trangt og dyrt at
opholde sig.
Det var glædeligt at regeringen med den nye
redegørelse, pegede på det store potentiale for vindkraft i Danmark og at
vindkraft er en del af løsningen. Men desværre udmærkede redegørelsen sig
også negativt med en stærkt misvisende sammenblanding af en helt teoretisk
og uhyre stor potentialeopgørelse for havvind overfor en meget konkret men
langt lavere potentialeopgørelse for landbaseret vindkraft.
Land og hav
Siden redegørelsen i februar har regeringen
desværre flere gange ignoreret potentialet for flere landbaserede vindmøller
og samtidig undladt at fortælle om den 40-50 % højere produktionspris på
havet i forhold til landmøllerne. Det blæser godt på havet, men ikke så
meget at det opvejer, at det er meget dyrt at rejse vindmøller på havet.
Faktisk er det dobbelt så dyrt at etablere vindkraft på havet som på land.
Og prisforskellen bliver endnu større for de næste, store havmølleparker.
Med de placeringer, der allerede er taget i brug (Horns Rev og Rødsand) -
eller planlagt (Anholt og Kriegers Flak), er de lavest hængende frugter
allerede plukket. Prisen stiger, når vi skal på dybere vand og have en
vanskeligere nettilslutning.
Lykke Friis forsøgte sig i nogle måneder med et
tunnelsyn på vindkraften, som om vindmøller ikke længere kan stå på jorden,
men kun i vandet. Det har man desværre forstået lidt for bogstaveligt et par
steder hos partifæller i kommunerne. I Ringsted gik det så galt at kommunen
først udlagde vindmølleområder i kommuneplanen. Interesserede bed på krogen,
startede projekter og en kostbar VVM-undersøgelse blev gennemført.
Miljøundersøgelsen var uden anmærkninger og gjorde banen helt klar til et
nyt vindmølleprojekt, men så skiftede stemningen bogstaveligt fra den ene
dag til den anden. Nu ville byrådets flertal alligevel ikke have vindmøller
og initiativtagerne stod med en begmand og en tabt millioninvestering.
Cepos rapport afvist af dansk forskergruppe
Den såkaldte tænketank Cepos forsøgte med en
stærkt fejlbehæftet rapport finansieret af den amerikanske olie- og kullobby
at blande sig i den danske debat om vindkraftens økonomi. Forsøget
mislykkedes totalt, rapporten blev afvist og lykkeligvis har den danske
offentlighed og energidebat indtil videre været forskånet for lignende
talentløsheder fra Cepos.
Rapporten blev lanceret tilbage i efteråret 2009 i
USA og skulle bruges som skyts mod præsident Obama inden klimatopmødet i
København. Postulatet var fejlagtigt at vindmøller er en meget dyr løsning
til CO2 fortrængning og at hovedparten af den danske vindmøllestrøm ikke
bruges i Danmark. Begge dele blev afvist af en tværinstitutionel dansk
forskergruppe i begyndelsen af året 2010.
Fortsat global udbygning med vindkraft, men
Danmark er nede på 7. pladsen i vindkapacitet i EU
Trods en fortsat økonomisk afmatning efter
finanskrisen i 2008/09 fortsætter udbygningen med vindkraft, særligt i Kina
og USA og i et vist omfang også i EU-landene. Klimatopmødet i København i
december 2009 gav ikke den ønskede opbakning til en internationalt
velkoordineret politisk indsats – og det var heller ikke tilfældet ved det
næste klimatopmøde i 2010 i Mexico - men alligevel fortsætter udbygningen
med vedvarende energikilder.
Den europæiske vindkraftorganisation (EWEA) har
vurderet at den samlede vindkraftkapacitet i EU i 2010 vil nå op på 85 GW.
Til sammenligning opstillede EU-Kommissionen tilbage i 2007 et mål for den
samlede vindkraft kapacitet i EU i 2010 på 40 GW. Dette mål blev nået
allerede i 2005. Vindkraft var i 2008 og 2009 den teknologi, der bidrog mest
til nyinstalleret elproduktion i EU. Dette ser også ud til at blive den
generelle tendens i årene frem mod 2020. I mange lande går det langt
hurtigere end i Danmark og målt i total installeret kapacitet er Danmark nu
nede på 7. pladsen i EU efter Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig, UK og
Portugal.
Samarbejde på tværs
DV fortsatte i 2010 det gode samarbejde med bl.a.
Vindmølleindustrien, KL og Danmarks Naturfredningsforening og DV samarbejder
i øvrigt bredt med en række andre aktører i energisektoren. Den efterhånden
brede anerkendelse af vindkraftens vigtige rolle i fremtidens
energiforsyning betyder at nye samarbejdspartnere er dukket op både politisk
og i forhold til foreningens rådgivningsarbejde. Således har DV i årets løb
udbygget samarbejdet med flere landbrugsorganisationer om rådgivning til
lodsejere og landmænd o. a. i forbindelse med opstart af nye
vindmølleprojekter.
Fælles henvendelse med DFF
Danmarks Vindmølleforening og Dansk Fjernvarme
skrev i april måned et fælles brev til klima- og energiminister Lykke Friis
med en opfordring til at sikre en dynamisk indpasning af vindkraft via en
modernisering af afgiftssystemet og en bred og helhedsorienteret planlægning
af både el og varme. Foreningerne pegede på behovet for udvikling af store
varmelagre og et fleksibelt fjernvarmesystem, der kan aftage el, når det
blæser - og producere el, når det er vindstille.
Fælles henvendelse med Landbrug og Fødevarer om
nyt planlægningsudvalg
DV har sammen med Landbrug og Fødevarer foreslået,
at der nedsættes et nyt udvalg om planlægning og placeringer af landmøller.
Ministeren har svaret positivt, at der i begyndelsen af 2011 kan nedsættes
et sådant udvalg. Der er behov for at opdatere planlægningsgrundlaget og
regelværket, både pga. den almindelige udvikling i det fysiske landskab og
fordi udbygningen med vedvarende energi er kommet endnu højere op på den
politiske dagsorden.
Udvalget bør bl.a. vurdere gældende afstands- og
støjkrav og prioriteringer i forhold til naturinteresser og kystområder,
afstand til skove og placeringsmuligheder i eller ved visse skovområder.
Desuden bør der foretages en systematisk kortlægning og vurdering af egnede
"tekniske landskaber", militære øvelsesarealer og andre statslige områder
samt egnede landbrugsområder. Endvidere bør også muligheder for fremtidige
vindmølleplaceringer på arealer med ubeboede ejendomme vurderes nærmere evt.
i sammenhæng med opkøb af spredt beboelse i egnede landskaber.
Anholt
Efter en lang udbudsrunde, revisorundersøgelser og
politisk tovtrækkeri kom beslutningen om den 400 MW store
Anholt-havmøllepark endelig på plads lige før sommerferien. Det viste sig at
DONG som eneste budgiver kun ville gå i kast med den store møllepark med en
udbudspris langt over de seneste budrunder på Horns Rev og Rødsand. Flere af
energiordførerne på Christiansborg blev overraskede over at flaskehalse på
off-shore markedet og et krav over en meget hurtig driftsstart allerede
inden 2013 kunne presse budprisen så højt som til 1,05 kr./kWh. Både
Energistyrelsens og revisionsfirmaet Ernest & Youngs analyser viste at DONGs
pris var rimelig i lyset af den stigende efterspørgsel efter havvindmøller.
Det er ikke urealistisk på langt sigt at forvente
en fortsat forbedring af off-shore teknologien og dermed en nedbringelsen af
produktionsomkostninger pr. kWh. På den anden side så er de mest kystnære og
lavvandede områder allerede brugt og fremtidige mølleparker skal ligge
længere og længere til havs. Det trækker omkostningerne den anden vej. Det
bliver spændende at følge den fremtidige politiske vilje til reelt at betale
de nødvendige pristillæg.
Netop prisen og de samfundsøkonomiske omkostninger
var anledningen til at DV i forbindelse med diskussionen om Anholt gentog
anbefalingen: Udnyt først og fremmest potentialet på land og suppler
derefter med nye havmølleparker – det vil være den samfundsøkonomiske
fornuftige prioritering! Det er meget billigere også for elforbrugerne.
Vindmøller på land leverer i dag strøm, der ikke bare er billigere end el
fra havvindmøller, men billigere end alle andre elproduktionsteknologier
incl. kulkraftværkerne.
National handlingsplan til EU
Sommeren 2010 var også tidspunktet hvor
Energistyrelsen offentliggjorde den danske handlingsplan for udbygning med
vedvarende energi frem til 2020. Det er en handlingsplan som alle EU
medlemslande ifølge EU direktivet om VE er forpligtet til at sende til EU
Kommissionen. Den danske plan udmærkede sig på negativ vis ved at opstille
et urealistisk lavt niveau for vindkraftudbygningen. En beskeden udbygning
på havet og stort set status quo med hensyn til kapaciteten på land i 2020 i
forhold til dag, udtrykte et skuffende lavt ambitionsniveau hos regeringen.
Tallene i handlingsplanen var da også ude af trit med de antal MW som var
under planlægning i kommunerne og hos energiselskaber, projektudviklere og
lokale initiativgrupper.
Heldigvis blev dette uambitiøse signal overdøvet
af nye scenarier og fremskrivningsrapporter fra andre aktører i den danske
energiverden.
Energi- og klimaudspil fra oppositionen, Dansk
Energi og Energinet.dk
Et fælles udspil fra Socialdemokraterne, SF, Det
radikale venstre og Enhedslisten med titlen "KlimaDanmark 2050 – en
energivision" blev lanceret i maj måned med en anderledes langsigtet og
ambitiøs tilgang til vindkraftudbygningen. Udspillet sigter på 50 % dækning
af elforbruget i 2020 med vindmøller og betoner vigtigheden af konkrete
langsigtede målsætninger.
Lidt senere på forsommeren kom der fra Dansk
Energi 41 konkrete forslag til fremtidens energipolitik - "Energi til mere"
– med betoning af vindkraftens store rolle i et intelligent samspil mellem
el og fjernvarme
Senere på året og umiddelbart før Klimakommissions
rapport i september fremlagde Energinet.dk en række scenarier for en
fossilfri eller CO2 neutral energiforsyning, "Energi 2050 – udviklingsspor
for energisystemet". Fælles for alle udviklingsspor er at vindkraften udgør
minimum 50 % af elproduktionen i fremtiden.
Klimakommissionen
I september oprandt endelig dagen hvor
Klimakommissionen fremlagde anbefalinger til hvordan Danmark gør sig
uafhængig af fossile brændsler. Ved Folketingets åbning nogle dage senere
bekendtgjorde statsministeren, at det skal være inden år 2050. Men så skete
det heller ikke mere. Der ventes fortsat på regeringens reaktion på
regeringens klimakommission. Der er ellers nok at tage fat på i
kommissionens "Grøn Energi" og dens 40 anbefalinger til straks at igangsætte
en grøn omstilling. Det bliver kun dyrere hvis man venter.
Klimakommissionen peger på vindkraft som rygraden
i fremtidens grønne energisystem. 60-80 pct. af elforbruget skal dækkes af
vind i 2050. Dermed er der brug for 10.000 MW – 18.500 MW vindkraft ifølge
Klimakommissionens beregninger, heraf 4000 MW på land. Sammen med en årlig
udbygning med 200 MW havvind om året skal biomasse ind som brændstof i
transportsektoren og som "backup" for vindenergien, når produktionen
svinger.
Klimakommissionen lægger i rapporten vægt på, at
vindkraft ser ud til at være den billigste form for vedvarende energi til
elproduktion, da biomasse er en knap ressource og dermed bliver dyrere, hvis
også andre lande efterspørger mere af biomassen.
Energieffektiviseringer, et intelligent forbrug af
el og flere varmepumper og elbiler, er vigtige elementer i de 40
anbefalinger. En ny afgift på fossile brændsler skal sikre, at kraftige
økonomiske incitamenter driver udviklingen den rette vej sammen med klare
målsætninger og en langsigtet strategi for energiinfrastrukturen.
Kommunernes planlægning
I modsætning til de manglende centrale udspil så
ser det ud til at mange kommuner er kommet godt i gang med udpegning af nye
områder til vindmølleopstilling. En optælling pr. august måned fra By –
Landskabsstyrelsen og KL og med bidrag fra DV viste, at kommunerne i de nye
kommuneplaner og temaplaner for vindkraft foreløbig har udpeget arealer, der
kan rumme op til nye 1063 MW og der er allerede vedtaget lokalplaner for 378
MW af dem. Hertil kommer at omkring 15 kommuner på optællingstidspunktet var
på vej med nye planer, som kan forøge de nævnte 1063 MW. Den gryende
optimisme og fornemmelse af, at nye projekter er på vej bekræftes af tal fra
Energinet.dk, hvor op mod 300 MW nye landbaserede projekter er så langt i
planlægningen, at de nu er indrulleret i Energinet.dks sagsbehandling af
køberet og erstatningsordninger under den nye VE-lov.
Lavfrekvent støj er ikke et problem
Nogle steder i landet har lokale protester mod nye
vindmølleprojekter især været baseret på bekymring for lavfrekvent støj. Men
naboer, kommuner og vindmølleopstillere kan glæde sig over at den
afsluttende rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller konkluderede,
at store vindmøller ikke udgør et særligt problem hos naboer til vindmøller.
Det kunne man læse i akustikfirmaet Deltas rapport, som i slutningen af
november afsluttede en stor undersøgelse af lavfrekvent støj fra vindmøller.
Undersøgelsen blev sat i gang i 2006 på grund af
bekymring for, om store nye vindmøller skulle påvirke omgivelserne med
betydeligt mere lavfrekvent støj end de mindre vindmøller. Det er ikke
tilfældet.
På baggrund af de foreløbige konklusioner
undervejs i projektet vurderede Miljøstyrelsen, at når vindmøller overholder
de almindelige støjgrænser, er der ikke et særligt problem med lavfrekvent
støj. Det er også tilfældet efter den endelige konklusion.
Støjmålinger fra 14 nye, store vindmøller og en
lyttetest udført af eksperter fra et engelsk universitet har afsluttet
projektet, som også fortæller at forskellene i støjudsendelse mellem små og
store vindmøller er langt mindre end de forskelle, der kan være mellem
møllerne afhængig af de forskellige mølletyper og modeller. Projektet viser,
at der ikke er forskelle i eventuelle genevirkninger mellem små og store
vindmøller, og myterne om lavfrekvent støj er dermed endeligt afkræftet.
Afstande til veje ændret til 1,7 x møllehøjde –
og kommer måske længere ned
I første omgang blev et revideret
planlægningscirkulære for vindmøller med tilhørende vejledning udsendt i
2009 med et afstandskrav i forhold til overordnede veje på 4 gange møllens
totalhøjde. Danmarks Vindmølleforening tog fat i sagen og fik
Vejdirektoratet overbevist om, at der ikke er nogen fornuftig begrundelse
for at kopiere afstand til nabobeboelse over på et afstandskrav til veje og
jernbaner.
Vejdirektoratet har nu ændret kravet til 1,7 x
møllens totalhøjde, dog mindst 250 m, når der er tale om møller med over 80
m totalhøjde. Formelt set mangler der stadig en egentlig ændring af
cirkulæret, men planlægningspraksis er blevet ændret og i efteråret 2010 har
et nyt udvalgsarbejde hos By - og Landskabsstyrelsen arbejdet med en
eventuel yderligere nedsættelse af afstandskravet. Det er nemlig stadig ret
løst begrundet. I mange nabolande bruges et afstandskrav på 1 x møllens
totalhøjde, hvilket også er DVs anbefaling, som vil blive forfulgt i forhold
til det nye udvalgsarbejde.
Forhøjelse af bundfradrag
Ændringen af bundfradraget fra 3.000 til 7.000 kr.
i den skematiske ordning for vindmølleandele blev efter et langt forarbejde
og forslag fra Danmarks Vindmølleforening besluttet som en del af den
energipolitiske aftale i begyndelsen af 2008. Efter den skematiske ordning
for opgørelse af vindmølleindkomst medregnes 60 pct. af den del af
bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., (nu 7.000)
til den skattepligtige indkomst.
Foreningen måtte følge op på sagen kontinuerligt
og i november 2010 blev lovforslaget om forhøjelse af bundfradraget endelig
fremsat af Skatteministeren. Den nye lov blev vedtaget kort før jul og
forhøjer bunddraget fra 3.000 kr. til 7.000 kr. og samtidig udvides den
skematiske ordning til alle former for vedvarende energi.
Forhøjelsen af bundfradraget er et vigtigt
incitament til fremme af investeringen i vindkraft for mindre investorer og
ændringen har virkning for hele året 2010 og fremefter.
Nye projekter og VE-loven
DVs konsulenter har haft travlt med rådgivning til
opstart af nye projekter. Tal fra Energinet.dk.s sagsbehandling af køberet
og værditabsordninger viser at der umiddelbart er nye landbaserede
vindmølleprojekter på vej i størrelsesordenen ca. 300 MW.
Selvom der nu foreligger over 100 afgørelser fra
den såkaldte taksationsmyndighed i den kontroversielle værditabsordning, er
det meget vanskeligt at konkludere noget om det generelle erstatningsniveau.
Afgørelserne er meget forskelligartede. Uigennemskuelige og overraskende
afgørelser om bl.a. formodede forringelser af jagtoplevelser på de
involverede jorder tyder desværre på at det tynde lovgrundlag resulterer i
en vis portion "hammerslag", når de påståede værditab skal opgøres.
Modtagelsen af den nye køberetsordning har været
meget forskellig fra sted til sted og de foreløbige erfaringer tyder på at,
det nogle steder er relativt få personer som køber relativt mange andele.
Det generelle kendskab til køberetsordningen hos kommunerne og vindmøllernes
nye naboer er meget begrænset og VE-loven stiller ikke krav om god
information.
Der er således nok at tage fat på i den evaluering
af VE-loven som klima- og energiministeriet skal gennemføre i 2011.
Udbud af statsligt område ved Sønder Omme
Tilbage i regeringsgrundlaget fra 2007 kunne man
læse: "Regeringen vil udpege statsarealer, der er egnede til
vindmølleplacering senest medio 2008 og samtidig fremlægge oplæg til,
hvordan disse placeringer kan anvendes gennem forsøgsvise udbud". Tre år
senere sker der noget. Energistyrelsen og Kriminalforsorgen offentliggjorde
i oktober et offentligt udbud af et statsligt areal til opstilling af
vindmøller. Det handler om et område ved statsfængslet i Sønder Omme i
Billund Kommune, hvor der kan opstilles vindmøller svarende til minimum 20
MW. Fristen for udbuddet var d. 7. januar 2011.
Østerild
Den 4. juni blev loven om det nationale testcenter
for vindmøller ved Østerild i Thy endelig vedtaget af Folketinget. Forud var
gået en intens debat om skovrydning, alternative testpladser, ekspropriation
og naturfredning og debatten fortsætter tilsyneladende pga. en "smutter" i
Miljøministeriets sagsbehandling om anvendelsen af de forskellige
støjgrænser.
Vindmølleindustrien har i flere år ønsket et nyt
og større testcenter og i elvte time indså regeringen alvoren i behovet for
et testcenter og konsekvenserne for fortsat teknologi- og industriudvikling,
arbejdspladser og eksportindtægter. Måske kunne regeringen med lidt mere
rettidig omhu og omhyggelighed i planlægningen have sparet alle for en masse
undersøgelser af alternative testpladser og en lang debat om dårlig
planlægning. Sagen endte med at Østerild alligevel blev udpeget til et nyt
testcenter og siden hen viste det sig at der ikke skal fældes nær så meget
skov som det oprindeligt var forudset.
Sideløbende med arbejdet med det store testcenter
er en tværministeriel arbejdsgruppe i samarbejde med de involverede kommuner
i gang med at vurdere en række andre og mindre lokaliteter til brug for test
af prototypemøller. De omkring fem pladser, man nu leder efter og som
formentlig er udpeget i begyndelsen af 2011, skal kun have minimum to møller
pr. plads – i Østerild er der syv på stribe. De nye pladser vil fylde ned
til 54 hektar, mens det nationale center er på 450 hektar.
Det er desuden politisk aftalt at der inden næste
sommer skal findes plads til yderligere et antal serie-0 møller, således at
der bliver mulighed for at teste fremtidens vindmølleteknologi i Danmark.
Husstands- og minimøller
I løbet af det seneste års tid er flere nye
husstands- og minimøller blevet anmeldt eller godkendt hos Energistyrelsens
Godkendelsessekretariat ved Risø. I forhold til tidligere er
godkendelsesreglerne for vindmøller op til 25 kW blevet forenklet og de helt
små møller op til et rotorareal på max. 1 m2 skal blot anmeldes til
Godkendelsessekretariatet.
Den stigende interesse for de små møller har
baggrund i en generelt voksende klima- og energibevidsthed. Forventede
prisstigninger og forsyningsusikkerhed i forhold til fossile brændsler
spiller også ind. Endelig betyder det noget for interessen for de helt små
møller, at afregningsreglerne fra 1. juli 2010 er blevet forbedret. Hvis
vindmøllen er tilsluttet elinstallationen i boligen, gælder det at
afregningen opgøres efter en årlig nettoafregning. Tidligere var denne
nettoafregning kun gældende for solceller, men er med virkning fra 1. juli
2010 udvidet til at gælde for alle VE-anlæg med en effekt op til 6 kW.
DV anbefaler fortsat at man meget nøje vurderer
økonomien i en investering i en husstands- eller minimølle. Det er således
afgørende, at møllen kan opstilles på en god vindmæssig placering og at man
har et relativt stort elforbrug og kan opnå en stor grad af selvforsyning
fra vindmøllen. Jo større andel af produktionen, der kan erstatte indkøb af
el, jo bedre forrentning af investeringen.
I lighed med 2009 afholdt DV et velbesøgt
orienteringsmøde om de små møller, denne gang i september 2010 i Fredericia.
Bekendtgørelse om nettilslutning
Der blev skrevet historie, da en ny bekendtgørelse
om nettilslutning af vindmøller trådte i kraft d. 15. september. Nu er der
endelig klare regler for at netselskaberne kun kan opkræve
abonnementsbetaling på grundlag af faktiske og dokumenterede omkostninger.
Den såkaldte "abonnementssag" har kørt i årevis og krævet et utal af møder
og kontakter med myndigheder og elselskaber. Tidligere har en række
netselskaber forsøgt at opkræve relativt høje og ofte udokumenterede
abonnementsbetalinger, men Danmarks Vindmølleforenings vedholdenhed og
insisteren på en rimelig løsning har – sagt i al ubeskedenhed – sparet
foreningens medlemmer for mange udgifter. Abonnementsbetalingen er af flere
omgange presset ned og bliver det nu yderligere. Efter den nye
bekendtgørelse kan omkostninger til nettilslutning kun opkræves på grundlag
af dokumenterede omkostninger og Energitilsynet har også fået bedre mulighed
for at gribe ind hvis der opkræves udokumenterede eller meget høje beløb.
Økonomirådgiver Jørn Larsen har på foreningens
vegne gennem mange år holdt godt fast i sagen.
Forsinkelser i netudbygning
Udbygningen af de lokale 150 kV-net har i nogle
tilfælde skabt usikkerhed om det konkrete tidspunkt for en mulig
nettilslutning. Flere steder i Ringkøbing-Skjern området har der således
været store forsinkelser i driftsstarten for de nye møller. Store
investeringsbeslutninger hos netselskaber og en langsommelig procedure og
koordinering mellem forskellige myndigheder har været medvirkende til
forsinkelserne. Dette var baggrunden for at DV i begyndelsen af året rettede
henvendelse til ministeren. Problemerne kan risikere at opstår igen, men nu
er der taget initiativ til en hurtigere sagsbehandling hos myndighederne og
netselskaberne. DV holder fortsat øje med problematikken.
Storebæltskablet
Der var fint besøg ved den elektriske
Storebæltsforbindelse, da Dronning Margrethe i september indviede 600
megawatt kablet mellem Øst- og Vestdanmark. Kablet indgår som en del af den
generelle udbygning af elmarkedet og forstærkning af
transmissionsforbindelserne i og omkring Danmark. På forhånd var det
forudset at kablet ville kunne lette tilgangen af billig vindenergi fra vest
og samtidig mindske den østdanske afhængighed af elforsyninger fra Sverige.
De første måneders erfaringer viser på, at strømmen som ventet primært
bevæger sig fra vest mod øst og at kablet har medvirket til at lette presset
en smule på elpriserne i Østdanmark.
Stor eksport af vindmølleteknologi trods fyringer
hos Vestas
Det var en meget ærgerlig tirsdag for dansk
vindkraft da Vestas tirsdag den 26. oktober annoncerede at ca. 2.000 danske
medarbejdere skulle fyres i forbindelse med en større strategisk omlægning
af virksomhedens produktion. Den økonomiske afmatning har til en vis grad
også ramt vindmøllerne, de globale markeder er flyttet væk fra det danske
nærområde og det har fået en trist konsekvens for mange danske medarbejdere
i vindmøllebranchen. Vindmølleindustrien er mere og mere blevet en industri,
der opererer på globale vilkår. Når finanskrisen medfører et generelt fald i
efterspørgselen, og et europæisk vindmøllemarked der indtil videre kun er
kommet svagt i gang igen, så får det konsekvenser for dansk produktion og
dermed arbejdspladser. Dog er der for vindmølleindustrien som branche,
fortsat udsigt til vækst, både på land og på hav. Vindmølleindustriens
eksport i 2009 udgjorde 8,5 % af Danmarks samlede eksport og der vil fortsat
være en kraftig efterspørgsel på energi også i Europa. Udbygningen af
fremtidens energiforsyning skal være grøn og skal derfor bl.a. baseres på
vindmøller.
Teknisk afdeling
Igen i år har foreningens tekniske konsulenter
haft mange og skiftende opgaver. Heldigvis har mange medlemmer fokus på god
og rettidig eftersyn af møllerne og har således fulgt de tekniske
konsulenters opfordring til at holde øje med fx. oliefilterprøver og til at
indgå udvidede konsulentaftaler, UKA. Konsulenterne har også flere gange
været i udlandet på store opgaver med eftersyn af nye vindmøller.
Medio marts blev Poul Kr. Stenvad Madsen ansat som
teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening. Vi er glade for atter at
have fire konsulenter i teknisk afdeling, så vi bl.a. kan imødekomme det
stadigt stigende behov hos mølleejerne for et årligt uvildigt tilsyn med
møllerne på et højt teknisk niveau. Poul Kr. blev valgt blandt mange
velkvalificerede ansøgere. Han har en udvidet maskinmestermestereksamen og
flere års erfaring i vindmøllebranchen bl.a. hos KK-Electronic og Siemens
Wind Power.
I marts måned blev kvalitetsstyringssystemet i
Danmarks Vindmølleforenings tekniske afdeling certificeret efter ISO 9001 af
Bureau Veritas Certification.
Teknisk afdeling har igennem flere år haft et
kvalitetsstyringssystem, som sikrer at vores arbejde bliver udført på en
forsvarlig og ensartet måde. Der er ingen krav til, at en organisation som
Danmarks Vindmølleforening skal være certificeret, men vi har valgt at lade
vores kvalitetsstyringssystem certificere på samme måde som
servicefirmaerne.
Det blev ved bekendtgørelsen, der trådte i kraft
1. juli 2008, et krav for servicefirmaerne at være certificeret efter ISO
9001. DV har været stærke fortalere for, at servicefirmaerne skulle være
certificerede, og vi finder det derfor naturligt, at DV også selv har denne
certificering. Certificeringen har medført en del især administrative
ændringer i vores eksisterende system. Det er ændringer som sikrer, at
kvaliteten af vores arbejde altid er i fokus og har højeste prioritet.
Hvor længe kan vi få reservedele?
Danmarks Vindmølleforening har i 2010 taget
kontakt til Vestas, Siemens og Nordex for at få afklaret firmaernes politik
og praktisk formåen m.h.t. til stadighed at være leveringsdygtige i
reservedele til de maskiner, de har solgt.
Det er spørgsmål, der ikke kun har betydning for
ejere af ældre vindmøller, men også for dem, der i dag står foran valg af
vindmølle. Vil – og kan – firmaerne også fremover levere reservedele til
leverede møller? Også efter møllen evt. er taget ud af produktion? Og
hvordan med leveringstid og prissætning?
Dette arbejde med kortlægning af
reservedels-markedet blev beskrevet i Naturlig Energi i april 2010. Vi er nu
tæt på afslutningen af undersøgelsen og forventer at kunne fremlægge
resultatet før årsmødet.
Informationsarbejde
Heldigvis er vore medlemmer flittige til at ringe
og maile for et godt råd. Emnerne spænder vidt fra spørgsmål om
afregningsregler, overgangsordninger, abonnementsbetaling og prissætning til
spåner i olien eller mobilmaster i møllerne. Hertil kommer mange nye
medlemmer, der overvejer vindmølleprojekter – fra de store parker til de små
husstandsmøller. Heldigvis har alle medarbejdere både en bred basis og mange
års erfaring. Og hvis den ikke rækker, kan der henvises til den rette
kollega med den dybe og faglige ekspertise.
Det er også denne faglige ekspertviden, der kommer
til nytte, når foreningens faktablade skal revideres. Foreløbig er 35
vindkraftrelaterede emner beskrevet med nøgterne fakta og nøgletal, så man
altid har mulighed for, hurtigt at orientere sig om et emne. Alle faktablade
kan findes på
