Årsberetningen 2010 fra Danmarks
Vindmølleforening giver dig overblik over årets vigtigste
vindkraft begivenheder. Som sædvanlig supplerer vi med flere
informationer om foreningens arbejde og den energipolitiske
udvikling ved den senere mundtlige beretning ved årsmødet i
Vingsted den 12. marts.
I løbet af 2010 blev der foruden
Klimakommissionens længe ventede rapport også udgivet en række
andre rapporter og fremskrivninger fra forskellige aktører i
energisektoren. Alle understreger vindkraftens store betydning
i et nyt og anderledes grønt energiforsyningssystem.
Regeringen havde stillet i udsigt at man i efteråret 2010
ville fremlægge sin reaktion på Klimakommissionens
anbefalinger. I skrivende stund forlyder det at Regeringens
bud på hvordan vi skal gøre os uafhængige af fossile brændsler
måske kommer "først i det nye år". Vi venter stadig på
nødvendige beslutninger om hvad der skal ske de næste 10 år.
Tålmodigheden i forhold til de smukke – men politisk ganske
gratis - ambitiøse visioner om hvad der skal ske om mange år
er brugt op.
Men på en række enkeltområder skete
der noget i 2010.
Vi fik idriftsat endnu en
havmøllepark, denne gang Rødsand II ved Lolland og forberedt
opførelsen af den tidligere besluttede 400 MW havmøllepark ved
Anholt. I lighed med 2009 blev der også i det forløbne år
rejst nye landbaserede vindmøller svarende til knap 100 MW.
Foreningens økonomirådgivere og konsulenter har haft travlt
med at rådgive en række af de nye projekter, som er på vej.
Et nyt forsøgscenter ved Østerild i
Nordjylland er ligeledes på vej trods politisk uro og en lidt
haltende statslig planlægning. Derimod synes mange kommuner at
være godt i gang med planlægningen af nye vindmølleområder og
langt om længe blev de mange skrøner om lavfrekvent støj manet
totalt i jorden af den afsluttende rapport om lavfrekvent støj
fra store vindmøller.
Danmarks Vindmølleforening har igen
i 2010 presset på med gode argumenter hos lovgiverne på en
lang række områder. På en række delområder har vi fået
konkrete resultater til gavn for medlemmerne og blandt andet
er bundfradraget for vindmølleandele i den skematiske ordning
hævet fra 3.000 til 7.000 kr. Vi redegør for resultaterne af
foreningens arbejde i det følgende.
Alt i alt har der været meget
positiv vind i 2010. Dog med lidt malurt i bægeret da Vestas
sidst på året som led i en større international
omstrukturering fyrede omkring 2000 danske medarbejdere. Hos
ansvarlige politiske beslutningstagere burde dette opfattes
som endnu en opfordring til at få fingeren flyttet over på
startknappen til en aktiv og ambitiøst vindkraftpolitik. Dog
ser det nu ud til at det først er efter et folketingsvalg, at
en ny energipolitisk aftale kan blive etableret.
Læs mere i det følgende om små og
store begivenheder, både internt i foreningen og i den danske
energisektor.
Lille stigning i elpriserne, men
dårligt vindår
I løbet af året har elpriserne
bevæget sig fra et niveau omkring 30 øre/kWh i Vestdanmark ved
årets start til over 35 i anden halvdel af året endog med
yderligere stigning i slutning af året bl.a. foranlediget af
det kolde vejr. Derimod har vinden ikke været så kraftig.
Meget tyder på at vinden i 2010 - ligesom året før – kommer
til at ligge under det normale. På nær et par sommermåneder,
så har det gennemsnitlige vindindeks for årets første 10
måneder ligget under normalen og ligeledes under eller på
linje med sidste års vindindeks, hvor det samlede vindindeks
for året 2009 endte på 87,6 mod normalen på 100.
Den rigtige vindkraftpolitik
I foråret havde Danmarks
Vindmølleforening (DV) foretræde for både Folketingets
Energipolitiske Udvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget og
fremlagde her beregninger og anbefalinger til en fornuftig
udbygningsplan.
DV har også senere i 2010 utålmodigt
efterlyst en mere aktiv og langsigtet energipolitik hos
politikerne. Da det efter Klimakommissionens rapport stod
klart, at regeringen alligevel ikke havde tænkt sig
umiddelbart at reagere på anbefalingerne fra sin egen
kommission, fremlagde DV en række konkrete politiske forslag –
Den rigtige vindkraftpolitik - som input til en ny
energipolitisk aftale. DV foreslår:
- Konkrete og langsigtede måltal
- Stabile afregningsforhold efter 2011
- Udnyt potentialet på land suppleret med havmølleparker
- Udvikling af fremtidens energisystem med indpasning af
vindkraften
- Modernisering af afgiftssystemet
- Nedsættelse af diskonteringsrenten i samfundsøkonomiske
projektvurderinger
- Større udbredelse af lokalt ejerskab via
køberetsordningen
- Afskaffelse af værditabsordningen
- Øget pulje til garantiordningen
- Udvidelse af den grønne ordning
- Nyt planlægningsudvalg for placeringer på land.
I slutningen af 2010 stod det klart,
at der allerede var så meget valgkamp i luften, at det ikke
var realistisk at forvente en ny bred og langsigtet
energiaftale før efter næste valg til Folketinget.
Vindmølleforeningen har derfor
arbejdet målrettet på at få hurtige beslutninger på to
områder, der ikke kan vente et år eller to. Det ene er det
tidligere nævnte udvalg, der skal se på nye rammer for
kommunernes vindmølleplanlægning. Det andet er en omgående
udmelding fra regeringen vedr. pristillæg efter 1. januar
2012. Ganske vist ophører VE-lovens bestemmelse om pristillæg
ikke før der tages en ny politisk beslutning. Men da den kun
er garanteret gennem en politisk aftale frem til udgangen af
2011, er der allerede nu brug for sikkerhed for en lidt
længere periode, således at der ikke skabes usikkerhed omkring
økonomien i igangværende projekter.
Vi har mødt forståelse for problemet
både i regeringen og oppositionen. Det er derfor vores
forventning at regeringen meget snart kommer med en klar
melding om spørgsmålet.
Redegørelse om
Energiforsyningssikkerhed
I februar 2010 fremlagde den
nyudnævnte klima- og energiminister Lykke Friis en redegørelse
om forsyningssikkerhed og de fremtidige udfordringer med at
sikre uafhængighed, både af importerede og af fossile
brændsler. Endnu har Danmark stadig en relativ høj
forsyningssikkerhed, men klimaproblematikken, og stigende
energipriser sætter forsyningssikkerheden under pres. Både
forsyningssikkerhedsmæssigt og økonomisk er det nødvendigt, at
vi gør os uafhængige af fossile brændsler. Når importen af kul
til Danmark sammenholdes med de svindende olie- og
gasressourcer i den danske Nordsø, så vil Danmark i 2013
skifte fra nettoeksport af fossile brændsler til at være
importør. Og på købers marked for fossile brændsler vil der i
de kommende år være trangt og dyrt at opholde sig.
Det var glædeligt at regeringen med
den nye redegørelse, pegede på det store potentiale for
vindkraft i Danmark og at vindkraft er en del af løsningen.
Men desværre udmærkede redegørelsen sig også negativt med en
stærkt misvisende sammenblanding af en helt teoretisk og uhyre
stor potentialeopgørelse for havvind overfor en meget konkret
men langt lavere potentialeopgørelse for landbaseret
vindkraft.
Land og hav
Siden redegørelsen i februar har
regeringen desværre flere gange ignoreret potentialet for
flere landbaserede vindmøller og samtidig undladt at fortælle
om den 40-50 % højere produktionspris på havet i forhold til
landmøllerne. Det blæser godt på havet, men ikke så meget at
det opvejer, at det er meget dyrt at rejse vindmøller på
havet. Faktisk er det dobbelt så dyrt at etablere vindkraft på
havet som på land. Og prisforskellen bliver endnu større for
de næste, store havmølleparker. Med de placeringer, der
allerede er taget i brug (Horns Rev og Rødsand) - eller
planlagt (Anholt og Kriegers Flak), er de lavest hængende
frugter allerede plukket. Prisen stiger, når vi skal på dybere
vand og have en vanskeligere nettilslutning.
Lykke Friis forsøgte sig i nogle
måneder med et tunnelsyn på vindkraften, som om vindmøller
ikke længere kan stå på jorden, men kun i vandet. Det har man
desværre forstået lidt for bogstaveligt et par steder hos
partifæller i kommunerne. I Ringsted gik det så galt at
kommunen først udlagde vindmølleområder i kommuneplanen.
Interesserede bed på krogen, startede projekter og en kostbar
VVM-undersøgelse blev gennemført. Miljøundersøgelsen var uden
anmærkninger og gjorde banen helt klar til et nyt
vindmølleprojekt, men så skiftede stemningen bogstaveligt fra
den ene dag til den anden. Nu ville byrådets flertal alligevel
ikke have vindmøller og initiativtagerne stod med en begmand
og en tabt millioninvestering.
Cepos rapport afvist af dansk
forskergruppe
Den såkaldte tænketank Cepos
forsøgte med en stærkt fejlbehæftet rapport finansieret af den
amerikanske olie- og kullobby at blande sig i den danske debat
om vindkraftens økonomi. Forsøget mislykkedes totalt,
rapporten blev afvist og lykkeligvis har den danske
offentlighed og energidebat indtil videre været forskånet for
lignende talentløsheder fra Cepos.
Rapporten blev lanceret tilbage i
efteråret 2009 i USA og skulle bruges som skyts mod præsident
Obama inden klimatopmødet i København. Postulatet var
fejlagtigt at vindmøller er en meget dyr løsning til CO2
fortrængning og at hovedparten af den danske vindmøllestrøm
ikke bruges i Danmark. Begge dele blev afvist af en
tværinstitutionel dansk forskergruppe i begyndelsen af året
2010.
Fortsat global udbygning med
vindkraft, men Danmark er nede på 7. pladsen i vindkapacitet i
EU
Trods en fortsat økonomisk afmatning
efter finanskrisen i 2008/09 fortsætter udbygningen med
vindkraft, særligt i Kina og USA og i et vist omfang også i
EU-landene. Klimatopmødet i København i december 2009 gav ikke
den ønskede opbakning til en internationalt velkoordineret
politisk indsats – og det var heller ikke tilfældet ved det
næste klimatopmøde i 2010 i Mexico - men alligevel fortsætter
udbygningen med vedvarende energikilder.
Den europæiske vindkraftorganisation
(EWEA) har vurderet at den samlede vindkraftkapacitet i EU i
2010 vil nå op på 85 GW. Til sammenligning opstillede
EU-Kommissionen tilbage i 2007 et mål for den samlede
vindkraft kapacitet i EU i 2010 på 40 GW. Dette mål blev nået
allerede i 2005. Vindkraft var i 2008 og 2009 den teknologi,
der bidrog mest til nyinstalleret elproduktion i EU. Dette ser
også ud til at blive den generelle tendens i årene frem mod
2020. I mange lande går det langt hurtigere end i Danmark og
målt i total installeret kapacitet er Danmark nu nede på 7.
pladsen i EU efter Tyskland, Spanien, Italien, Frankrig, UK og
Portugal.
Samarbejde på tværs
DV fortsatte i 2010 det gode
samarbejde med bl.a. Vindmølleindustrien, KL og Danmarks
Naturfredningsforening og DV samarbejder i øvrigt bredt med en
række andre aktører i energisektoren. Den efterhånden brede
anerkendelse af vindkraftens vigtige rolle i fremtidens
energiforsyning betyder at nye samarbejdspartnere er dukket op
både politisk og i forhold til foreningens rådgivningsarbejde.
Således har DV i årets løb udbygget samarbejdet med flere
landbrugsorganisationer om rådgivning til lodsejere og
landmænd o. a. i forbindelse med opstart af nye
vindmølleprojekter.
Fælles henvendelse med DFF
Danmarks Vindmølleforening og Dansk
Fjernvarme skrev i april måned et fælles brev til klima- og
energiminister Lykke Friis med en opfordring til at sikre en
dynamisk indpasning af vindkraft via en modernisering af
afgiftssystemet og en bred og helhedsorienteret planlægning af
både el og varme. Foreningerne pegede på behovet for udvikling
af store varmelagre og et fleksibelt fjernvarmesystem, der kan
aftage el, når det blæser - og producere el, når det er
vindstille.
Fælles henvendelse med Landbrug og
Fødevarer om nyt planlægningsudvalg
DV har sammen med Landbrug og
Fødevarer foreslået, at der nedsættes et nyt udvalg om
planlægning og placeringer af landmøller. Ministeren har
svaret positivt, at der i begyndelsen af 2011 kan nedsættes et
sådant udvalg. Der er behov for at opdatere
planlægningsgrundlaget og regelværket, både pga. den
almindelige udvikling i det fysiske landskab og fordi
udbygningen med vedvarende energi er kommet endnu højere op på
den politiske dagsorden.
Udvalget bør bl.a. vurdere gældende
afstands- og støjkrav og prioriteringer i forhold til
naturinteresser og kystområder, afstand til skove og
placeringsmuligheder i eller ved visse skovområder. Desuden
bør der foretages en systematisk kortlægning og vurdering af
egnede "tekniske landskaber", militære øvelsesarealer og andre
statslige områder samt egnede landbrugsområder. Endvidere bør
også muligheder for fremtidige vindmølleplaceringer på arealer
med ubeboede ejendomme vurderes nærmere evt. i sammenhæng med
opkøb af spredt beboelse i egnede landskaber.
Anholt
Efter en lang udbudsrunde,
revisorundersøgelser og politisk tovtrækkeri kom beslutningen
om den 400 MW store Anholt-havmøllepark endelig på plads lige
før sommerferien. Det viste sig at DONG som eneste budgiver
kun ville gå i kast med den store møllepark med en udbudspris
langt over de seneste budrunder på Horns Rev og Rødsand. Flere
af energiordførerne på Christiansborg blev overraskede over at
flaskehalse på off-shore markedet og et krav over en meget
hurtig driftsstart allerede inden 2013 kunne presse budprisen
så højt som til 1,05 kr./kWh. Både Energistyrelsens og
revisionsfirmaet Ernest & Youngs analyser viste at DONGs pris
var rimelig i lyset af den stigende efterspørgsel efter
havvindmøller.
Det er ikke urealistisk på langt
sigt at forvente en fortsat forbedring af off-shore
teknologien og dermed en nedbringelsen af
produktionsomkostninger pr. kWh. På den anden side så er de
mest kystnære og lavvandede områder allerede brugt og
fremtidige mølleparker skal ligge længere og længere til havs.
Det trækker omkostningerne den anden vej. Det bliver spændende
at følge den fremtidige politiske vilje til reelt at betale de
nødvendige pristillæg.
Netop prisen og de
samfundsøkonomiske omkostninger var anledningen til at DV i
forbindelse med diskussionen om Anholt gentog anbefalingen:
Udnyt først og fremmest potentialet på land og suppler
derefter med nye havmølleparker – det vil være den
samfundsøkonomiske fornuftige prioritering! Det er meget
billigere også for elforbrugerne. Vindmøller på land leverer i
dag strøm, der ikke bare er billigere end el fra havvindmøller,
men billigere end alle andre elproduktionsteknologier incl.
kulkraftværkerne.
National handlingsplan til EU
Sommeren 2010 var også tidspunktet
hvor Energistyrelsen offentliggjorde den danske handlingsplan
for udbygning med vedvarende energi frem til 2020. Det er en
handlingsplan som alle EU medlemslande ifølge EU direktivet om
VE er forpligtet til at sende til EU Kommissionen. Den danske
plan udmærkede sig på negativ vis ved at opstille et
urealistisk lavt niveau for vindkraftudbygningen. En beskeden
udbygning på havet og stort set status quo med hensyn til
kapaciteten på land i 2020 i forhold til dag, udtrykte et
skuffende lavt ambitionsniveau hos regeringen. Tallene i
handlingsplanen var da også ude af trit med de antal MW som
var under planlægning i kommunerne og hos energiselskaber,
projektudviklere og lokale initiativgrupper.
Heldigvis blev dette uambitiøse
signal overdøvet af nye scenarier og fremskrivningsrapporter
fra andre aktører i den danske energiverden.
Energi- og klimaudspil fra
oppositionen, Dansk Energi og Energinet.dk
Et fælles udspil fra
Socialdemokraterne, SF, Det radikale venstre og Enhedslisten
med titlen "KlimaDanmark 2050 – en energivision" blev lanceret
i maj måned med en anderledes langsigtet og ambitiøs tilgang
til vindkraftudbygningen. Udspillet sigter på 50 % dækning af
elforbruget i 2020 med vindmøller og betoner vigtigheden af
konkrete langsigtede målsætninger.
Lidt senere på forsommeren kom der
fra Dansk Energi 41 konkrete forslag til fremtidens
energipolitik - "Energi til mere" – med betoning af
vindkraftens store rolle i et intelligent samspil mellem el og
fjernvarme
Senere på året og umiddelbart før
Klimakommissions rapport i september fremlagde Energinet.dk en
række scenarier for en fossilfri eller CO2 neutral
energiforsyning, "Energi 2050 – udviklingsspor for
energisystemet". Fælles for alle udviklingsspor er at
vindkraften udgør minimum 50 % af elproduktionen i fremtiden.
Klimakommissionen
I september oprandt endelig dagen
hvor Klimakommissionen fremlagde anbefalinger til hvordan
Danmark gør sig uafhængig af fossile brændsler. Ved
Folketingets åbning nogle dage senere bekendtgjorde
statsministeren, at det skal være inden år 2050. Men så skete
det heller ikke mere. Der ventes fortsat på regeringens
reaktion på regeringens klimakommission. Der er ellers nok at
tage fat på i kommissionens "Grøn Energi" og dens 40
anbefalinger til straks at igangsætte en grøn omstilling. Det
bliver kun dyrere hvis man venter.
Klimakommissionen peger på vindkraft
som rygraden i fremtidens grønne energisystem. 60-80 pct. af
elforbruget skal dækkes af vind i 2050. Dermed er der brug for
10.000 MW – 18.500 MW vindkraft ifølge Klimakommissionens
beregninger, heraf 4000 MW på land. Sammen med en årlig
udbygning med 200 MW havvind om året skal biomasse ind som
brændstof i transportsektoren og som "backup" for
vindenergien, når produktionen svinger.
Klimakommissionen lægger i rapporten
vægt på, at vindkraft ser ud til at være den billigste form
for vedvarende energi til elproduktion, da biomasse er en knap
ressource og dermed bliver dyrere, hvis også andre lande
efterspørger mere af biomassen.
Energieffektiviseringer, et
intelligent forbrug af el og flere varmepumper og elbiler, er
vigtige elementer i de 40 anbefalinger. En ny afgift på
fossile brændsler skal sikre, at kraftige økonomiske
incitamenter driver udviklingen den rette vej sammen med klare
målsætninger og en langsigtet strategi for
energiinfrastrukturen.
Kommunernes planlægning
I modsætning til de manglende
centrale udspil så ser det ud til at mange kommuner er kommet
godt i gang med udpegning af nye områder til
vindmølleopstilling. En optælling pr. august måned fra By –
Landskabsstyrelsen og KL og med bidrag fra DV viste, at
kommunerne i de nye kommuneplaner og temaplaner for vindkraft
foreløbig har udpeget arealer, der kan rumme op til nye 1063
MW og der er allerede vedtaget lokalplaner for 378 MW af dem.
Hertil kommer at omkring 15 kommuner på optællingstidspunktet
var på vej med nye planer, som kan forøge de nævnte 1063 MW.
Den gryende optimisme og fornemmelse af, at nye projekter er
på vej bekræftes af tal fra Energinet.dk, hvor op mod 300 MW
nye landbaserede projekter er så langt i planlægningen, at de
nu er indrulleret i Energinet.dks sagsbehandling af køberet og
erstatningsordninger under den nye VE-lov.
Lavfrekvent støj er ikke et problem
Nogle steder i landet har lokale
protester mod nye vindmølleprojekter især været baseret på
bekymring for lavfrekvent støj. Men naboer, kommuner og
vindmølleopstillere kan glæde sig over at den afsluttende
rapport om lavfrekvent støj fra store vindmøller konkluderede,
at store vindmøller ikke udgør et særligt problem hos naboer
til vindmøller. Det kunne man læse i akustikfirmaet Deltas
rapport, som i slutningen af november afsluttede en stor
undersøgelse af lavfrekvent støj fra vindmøller.
Undersøgelsen blev sat i gang i 2006
på grund af bekymring for, om store nye vindmøller skulle
påvirke omgivelserne med betydeligt mere lavfrekvent støj end
de mindre vindmøller. Det er ikke tilfældet.
På baggrund af de foreløbige
konklusioner undervejs i projektet vurderede Miljøstyrelsen,
at når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser, er
der ikke et særligt problem med lavfrekvent støj. Det er også
tilfældet efter den endelige konklusion.
Støjmålinger fra 14 nye, store
vindmøller og en lyttetest udført af eksperter fra et engelsk
universitet har afsluttet projektet, som også fortæller at
forskellene i støjudsendelse mellem små og store vindmøller er
langt mindre end de forskelle, der kan være mellem møllerne
afhængig af de forskellige mølletyper og modeller. Projektet
viser, at der ikke er forskelle i eventuelle genevirkninger
mellem små og store vindmøller, og myterne om lavfrekvent støj
er dermed endeligt afkræftet.
Afstande til veje ændret til 1,7 x
møllehøjde – og kommer måske længere ned
I første omgang blev et revideret
planlægningscirkulære for vindmøller med tilhørende vejledning
udsendt i 2009 med et afstandskrav i forhold til overordnede
veje på 4 gange møllens totalhøjde. Danmarks Vindmølleforening
tog fat i sagen og fik Vejdirektoratet overbevist om, at der
ikke er nogen fornuftig begrundelse for at kopiere afstand til
nabobeboelse over på et afstandskrav til veje og jernbaner.
Vejdirektoratet har nu ændret kravet
til 1,7 x møllens totalhøjde, dog mindst 250 m, når der er
tale om møller med over 80 m totalhøjde. Formelt set mangler
der stadig en egentlig ændring af cirkulæret, men
planlægningspraksis er blevet ændret og i efteråret 2010 har
et nyt udvalgsarbejde hos By - og Landskabsstyrelsen arbejdet
med en eventuel yderligere nedsættelse af afstandskravet. Det
er nemlig stadig ret løst begrundet. I mange nabolande bruges
et afstandskrav på 1 x møllens totalhøjde, hvilket også er DVs
anbefaling, som vil blive forfulgt i forhold til det nye
udvalgsarbejde.
Forhøjelse af bundfradrag
Ændringen af bundfradraget fra 3.000
til 7.000 kr. i den skematiske ordning for vindmølleandele
blev efter et langt forarbejde og forslag fra Danmarks
Vindmølleforening besluttet som en del af den energipolitiske
aftale i begyndelsen af 2008. Efter den skematiske ordning for
opgørelse af vindmølleindkomst medregnes 60 pct. af den del af
bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000
kr., (nu 7.000) til den skattepligtige indkomst.
Foreningen måtte følge op på sagen
kontinuerligt og i november 2010 blev lovforslaget om
forhøjelse af bundfradraget endelig fremsat af
Skatteministeren. Den nye lov blev vedtaget kort før jul og
forhøjer bunddraget fra 3.000 kr. til 7.000 kr. og samtidig
udvides den skematiske ordning til alle former for vedvarende
energi.
Forhøjelsen af bundfradraget er et
vigtigt incitament til fremme af investeringen i vindkraft for
mindre investorer og ændringen har virkning for hele året 2010
og fremefter.
Nye projekter og VE-loven
DVs konsulenter har haft travlt med
rådgivning til opstart af nye projekter. Tal fra
Energinet.dk.s sagsbehandling af køberet og værditabsordninger
viser at der umiddelbart er nye landbaserede
vindmølleprojekter på vej i størrelsesordenen ca. 300 MW.
Selvom der nu foreligger over 100
afgørelser fra den såkaldte taksationsmyndighed i den
kontroversielle værditabsordning, er det meget vanskeligt at
konkludere noget om det generelle erstatningsniveau.
Afgørelserne er meget forskelligartede. Uigennemskuelige og
overraskende afgørelser om bl.a. formodede forringelser af
jagtoplevelser på de involverede jorder tyder desværre på at
det tynde lovgrundlag resulterer i en vis portion
"hammerslag", når de påståede værditab skal opgøres.
Modtagelsen af den nye
køberetsordning har været meget forskellig fra sted til sted
og de foreløbige erfaringer tyder på at, det nogle steder er
relativt få personer som køber relativt mange andele. Det
generelle kendskab til køberetsordningen hos kommunerne og
vindmøllernes nye naboer er meget begrænset og VE-loven
stiller ikke krav om god information.
Der er således nok at tage fat på i
den evaluering af VE-loven som klima- og energiministeriet
skal gennemføre i 2011.
Udbud af statsligt område ved
Sønder Omme
Tilbage i regeringsgrundlaget fra
2007 kunne man læse: "Regeringen vil udpege statsarealer, der
er egnede til vindmølleplacering senest medio 2008 og samtidig
fremlægge oplæg til, hvordan disse placeringer kan anvendes
gennem forsøgsvise udbud". Tre år senere sker der noget.
Energistyrelsen og Kriminalforsorgen offentliggjorde i oktober
et offentligt udbud af et statsligt areal til opstilling af
vindmøller. Det handler om et område ved statsfængslet i
Sønder Omme i Billund Kommune, hvor der kan opstilles
vindmøller svarende til minimum 20 MW. Fristen for udbuddet
var d. 7. januar 2011.
Østerild
Den 4. juni blev loven om det
nationale testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy endelig
vedtaget af Folketinget. Forud var gået en intens debat om
skovrydning, alternative testpladser, ekspropriation og
naturfredning og debatten fortsætter tilsyneladende pga. en
"smutter" i Miljøministeriets sagsbehandling om anvendelsen af
de forskellige støjgrænser.
Vindmølleindustrien har i flere år
ønsket et nyt og større testcenter og i elvte time indså
regeringen alvoren i behovet for et testcenter og
konsekvenserne for fortsat teknologi- og industriudvikling,
arbejdspladser og eksportindtægter. Måske kunne regeringen med
lidt mere rettidig omhu og omhyggelighed i planlægningen have
sparet alle for en masse undersøgelser af alternative
testpladser og en lang debat om dårlig planlægning. Sagen
endte med at Østerild alligevel blev udpeget til et nyt
testcenter og siden hen viste det sig at der ikke skal fældes
nær så meget skov som det oprindeligt var forudset.
Sideløbende med arbejdet med det
store testcenter er en tværministeriel arbejdsgruppe i
samarbejde med de involverede kommuner i gang med at vurdere
en række andre og mindre lokaliteter til brug for test af
prototypemøller. De omkring fem pladser, man nu leder efter og
som formentlig er udpeget i begyndelsen af 2011, skal kun have
minimum to møller pr. plads – i Østerild er der syv på stribe.
De nye pladser vil fylde ned til 54 hektar, mens det nationale
center er på 450 hektar.
Det er desuden politisk aftalt at
der inden næste sommer skal findes plads til yderligere et
antal serie-0 møller, således at der bliver mulighed for at
teste fremtidens vindmølleteknologi i Danmark.
Husstands- og minimøller
I løbet af det seneste års tid er
flere nye husstands- og minimøller blevet anmeldt eller
godkendt hos Energistyrelsens Godkendelsessekretariat ved
Risø. I forhold til tidligere er godkendelsesreglerne for
vindmøller op til 25 kW blevet forenklet og de helt små møller
op til et rotorareal på max. 1 m2 skal blot anmeldes til
Godkendelsessekretariatet.
Den stigende interesse for de små
møller har baggrund i en generelt voksende klima- og
energibevidsthed. Forventede prisstigninger og
forsyningsusikkerhed i forhold til fossile brændsler spiller
også ind. Endelig betyder det noget for interessen for de helt
små møller, at afregningsreglerne fra 1. juli 2010 er blevet
forbedret. Hvis vindmøllen er tilsluttet elinstallationen i
boligen, gælder det at afregningen opgøres efter en årlig
nettoafregning. Tidligere var denne nettoafregning kun
gældende for solceller, men er med virkning fra 1. juli 2010
udvidet til at gælde for alle VE-anlæg med en effekt op til 6
kW.
DV anbefaler fortsat at man meget
nøje vurderer økonomien i en investering i en husstands- eller
minimølle. Det er således afgørende, at møllen kan opstilles
på en god vindmæssig placering og at man har et relativt stort
elforbrug og kan opnå en stor grad af selvforsyning fra
vindmøllen. Jo større andel af produktionen, der kan erstatte
indkøb af el, jo bedre forrentning af investeringen.
I lighed med 2009 afholdt DV et
velbesøgt orienteringsmøde om de små møller, denne gang i
september 2010 i Fredericia.
Bekendtgørelse om nettilslutning
Der blev skrevet historie, da en ny
bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller trådte i kraft
d. 15. september. Nu er der endelig klare regler for at
netselskaberne kun kan opkræve abonnementsbetaling på grundlag
af faktiske og dokumenterede omkostninger. Den såkaldte
"abonnementssag" har kørt i årevis og krævet et utal af møder
og kontakter med myndigheder og elselskaber. Tidligere har en
række netselskaber forsøgt at opkræve relativt høje og ofte
udokumenterede abonnementsbetalinger, men Danmarks
Vindmølleforenings vedholdenhed og insisteren på en rimelig
løsning har – sagt i al ubeskedenhed – sparet foreningens
medlemmer for mange udgifter. Abonnementsbetalingen er af
flere omgange presset ned og bliver det nu yderligere. Efter
den nye bekendtgørelse kan omkostninger til nettilslutning kun
opkræves på grundlag af dokumenterede omkostninger og
Energitilsynet har også fået bedre mulighed for at gribe ind
hvis der opkræves udokumenterede eller meget høje beløb.
Økonomirådgiver Jørn Larsen har på
foreningens vegne gennem mange år holdt godt fast i sagen.
Forsinkelser i netudbygning
Udbygningen af de lokale 150 kV-net
har i nogle tilfælde skabt usikkerhed om det konkrete
tidspunkt for en mulig nettilslutning. Flere steder i
Ringkøbing-Skjern området har der således været store
forsinkelser i driftsstarten for de nye møller. Store
investeringsbeslutninger hos netselskaber og en langsommelig
procedure og koordinering mellem forskellige myndigheder har
været medvirkende til forsinkelserne. Dette var baggrunden for
at DV i begyndelsen af året rettede henvendelse til
ministeren. Problemerne kan risikere at opstår igen, men nu er
der taget initiativ til en hurtigere sagsbehandling hos
myndighederne og netselskaberne. DV holder fortsat øje med
problematikken.
Storebæltskablet
Der var fint besøg ved den
elektriske Storebæltsforbindelse, da Dronning Margrethe i
september indviede 600 megawatt kablet mellem Øst- og
Vestdanmark. Kablet indgår som en del af den generelle
udbygning af elmarkedet og forstærkning af
transmissionsforbindelserne i og omkring Danmark. På forhånd
var det forudset at kablet ville kunne lette tilgangen af
billig vindenergi fra vest og samtidig mindske den østdanske
afhængighed af elforsyninger fra Sverige. De første måneders
erfaringer viser på, at strømmen som ventet primært bevæger
sig fra vest mod øst og at kablet har medvirket til at lette
presset en smule på elpriserne i Østdanmark.
Stor eksport af vindmølleteknologi
trods fyringer hos Vestas
Det var en meget ærgerlig tirsdag
for dansk vindkraft da Vestas tirsdag den 26. oktober
annoncerede at ca. 2.000 danske medarbejdere skulle fyres i
forbindelse med en større strategisk omlægning af
virksomhedens produktion. Den økonomiske afmatning har til en
vis grad også ramt vindmøllerne, de globale markeder er
flyttet væk fra det danske nærområde og det har fået en trist
konsekvens for mange danske medarbejdere i vindmøllebranchen.
Vindmølleindustrien er mere og mere blevet en industri, der
opererer på globale vilkår. Når finanskrisen medfører et
generelt fald i efterspørgselen, og et europæisk
vindmøllemarked der indtil videre kun er kommet svagt i gang
igen, så får det konsekvenser for dansk produktion og dermed
arbejdspladser. Dog er der for vindmølleindustrien som
branche, fortsat udsigt til vækst, både på land og på hav.
Vindmølleindustriens eksport i 2009 udgjorde 8,5 % af
Danmarks samlede eksport og der vil fortsat være en kraftig
efterspørgsel på energi også i Europa. Udbygningen af
fremtidens energiforsyning skal være grøn og skal derfor bl.a.
baseres på vindmøller.
Teknisk afdeling
Igen i år har foreningens tekniske
konsulenter haft mange og skiftende opgaver. Heldigvis har
mange medlemmer fokus på god og rettidig eftersyn af møllerne
og har således fulgt de tekniske konsulenters opfordring til
at holde øje med fx. oliefilterprøver og til at indgå udvidede
konsulentaftaler, UKA. Konsulenterne har også flere gange
været i udlandet på store opgaver med eftersyn af nye
vindmøller.
Medio marts blev Poul Kr. Stenvad
Madsen ansat som teknisk konsulent i Danmarks
Vindmølleforening. Vi er glade for atter at have fire
konsulenter i teknisk afdeling, så vi bl.a. kan imødekomme det
stadigt stigende behov hos mølleejerne for et årligt uvildigt
tilsyn med møllerne på et højt teknisk niveau. Poul Kr. blev
valgt blandt mange velkvalificerede ansøgere. Han har en
udvidet maskinmestermestereksamen og flere års erfaring i
vindmøllebranchen bl.a. hos KK-Electronic og Siemens Wind
Power.
I marts måned blev
kvalitetsstyringssystemet i Danmarks Vindmølleforenings
tekniske afdeling certificeret efter ISO 9001 af Bureau
Veritas Certification.
Teknisk afdeling har igennem flere
år haft et kvalitetsstyringssystem, som sikrer at vores
arbejde bliver udført på en forsvarlig og ensartet måde. Der
er ingen krav til, at en organisation som Danmarks
Vindmølleforening skal være certificeret, men vi har valgt at
lade vores kvalitetsstyringssystem certificere på samme måde
som servicefirmaerne.
Det blev ved bekendtgørelsen, der
trådte i kraft 1. juli 2008, et krav for servicefirmaerne at
være certificeret efter ISO 9001. DV har været stærke
fortalere for, at servicefirmaerne skulle være certificerede,
og vi finder det derfor naturligt, at DV også selv har denne
certificering. Certificeringen har medført en del især
administrative ændringer i vores eksisterende system. Det er
ændringer som sikrer, at kvaliteten af vores arbejde altid er
i fokus og har højeste prioritet.
Hvor længe kan vi få reservedele?
Danmarks Vindmølleforening har i
2010 taget kontakt til Vestas, Siemens og Nordex for at få
afklaret firmaernes politik og praktisk formåen m.h.t. til
stadighed at være leveringsdygtige i reservedele til de
maskiner, de har solgt.
Det er spørgsmål, der ikke kun har
betydning for ejere af ældre vindmøller, men også for dem, der
i dag står foran valg af vindmølle. Vil – og kan – firmaerne
også fremover levere reservedele til leverede møller? Også
efter møllen evt. er taget ud af produktion? Og hvordan med
leveringstid og prissætning?
Dette arbejde med kortlægning af
reservedels-markedet blev beskrevet i Naturlig Energi i april
2010. Vi er nu tæt på afslutningen af undersøgelsen og
forventer at kunne fremlægge resultatet før årsmødet.
Informationsarbejde
Heldigvis er vore medlemmer flittige
til at ringe og maile for et godt råd. Emnerne spænder vidt
fra spørgsmål om afregningsregler, overgangsordninger,
abonnementsbetaling og prissætning til spåner i olien eller
mobilmaster i møllerne. Hertil kommer mange nye medlemmer, der
overvejer vindmølleprojekter – fra de store parker til de små
husstandsmøller. Heldigvis har alle medarbejdere både en bred
basis og mange års erfaring. Og hvis den ikke rækker, kan der
henvises til den rette kollega med den dybe og faglige
ekspertise.
Det er også denne faglige
ekspertviden, der kommer til nytte, når foreningens faktablade
skal revideres. Foreløbig er 35 vindkraftrelaterede emner
beskrevet med nøgterne fakta og nøgletal, så man altid har
mulighed for, hurtigt at orientere sig om et emne. Alle
faktablade kan findes på