2018 blev et godt år for dansk vindenergi

Stine Leth-Nissen Nyheder, Pressemeddelse

Med en vindandel på 41 % af elforbruget i 2018 og højere priser fastslog vindkraften sin rolle som den vigtigste energi i dansk elforsyning

En blæsende afslutning på året 2018 kunne ikke lave om på, at mange måneders roligt vejr betød, at vindenergi ikke helt kunne nå sidste års højder.

Men stigende elpriser medførte, at afregningsprisen for de danske vindmøller steg betydeligt. Derfor blev det samlet et rigtig godt år for de danske vindmøller.

41 procent af elforbruget

Vindenergiens andel af forbruget i 2018 blev 41 %, hvilket er et mindre fald siden 2017, hvor vindenergiens andel af forbruget var 43 %.  Den samlede produktion af el fra de danske vindmøller blev 13,8 TWh mod 14,7 TWh sidste år, og faldet skete på trods af, at den samlede kapacitet for vindenergien steg med omkring 200 MW.   

”Vindenergiens andel af forbruget på 41 % er stadig helt i top set i et europæisk perspektiv, og det er specielt det solrige vejr i foråret, som er årsagen til årets lidt lavere produktion sammenlignet med sidste år,” siger Søren Klinge, seniorøkonom i Danmarks Vindmølleforening.

Stor prisstigning

Den gennemsnitlige afregningspris for vindenergien steg dog med næsten 50 % til i gennemsnit 30 øre/kWh, hvor den gennemsnitlige afregningspris sidste år var kun 20 øre/kWh. Til sammenligning var den gennemsnitlige elmarkedspris i 2018 33,4 øre/kWh (forbrugsvægtet).       

”Selvom den samlede vindenergiproduktion faldt med 6 % siden sidste år, så opvejede prisstigningen i elmarkedet faldet i produktionen, så 2018 var samlet set et godt år for de danske vindmøller,” fastslår Søren Klinge.

“Prisstigningen i elmarkedet skyldes flere faktorer som den stigende pris på CO2-kvoter, lav vandstand i de nordiske vandmagasiner og stigende priser på brændsel for konventionelle termiske kraftværker,” vurderer Søren Klinge. 

Se herunder en række beregninger for 2018



Vindenergiens andel af forbruget på 41 %
er stadig helt i top set i et europæisk perspektiv

Seniorøkonom Søren Klinge