Erfa-dag hos LORC på Lindø

Torgny Møller Arrangementer, Nyheder

 

Deltagerne i Erfadagen hos Port of Odense på Lindø fik en grundig introduktion til blandt andet de muligheder, virksomhederne har for at få prøvet deres emner hos LORC. Foto: Stine Leth-Nissen

 

 

Bør mølleejere tegne lange eller korte serviceaftaler? Og hvad stiller man op med skader på vinger, som med årene  har vist sig ikke blot at være en af vindmøllens dyreste komponenter men også en af de mest sårbare?

Det var emner, som dels blev belyst af mølleejere med  erfaringer, som også blev udvekslet i fabrikatgrupperne på Danmarks Vindmølleforenings årlige erfadag for foreningens mølleejere. Den fandt i år sted på det tidligere Lindøværft, som nu hedder Lindø Offshore Renewables Center, i daglig tale kaldet LORC. Værftet på Nordfyn har fået nyt liv som hjemsted og ikke mindst test-facilitet for 110 firmaer i og udenfor vindkraftbranchen.

Serviceaftaler til 3-6 øre/kWh

Morten Thorsgaard, der er operation manager hos Eurowind, lagde ud. Eurowind er ejer eller medejer af 173 vindmøller og passer i alt 429 nye og gamle møller i ind- og udland. Det gør ifølge Morten Thorsgaard firmaet til Danmarks største administrator af vindmøller. Erfaringerne med lange serviceaftaler er hos Eurowind, at der er skarp konkurrence, og det har medført store prisfald på service. For nye møller koster 20 års serviceaftaler, som han generelt anbefalede, i dag 3-6 øre pr. produceret kWh. Det er vigtigt, at forhandle prisen, før man køber møllen, tilføjede Morten Thorsgaard.

Forebyggende vedligeholdelse anbefalede han stærkt: Det er altid billigst at skifte eller reparere komponenter, før der sker er nedbrud. I den forbindelse advarede han om at undgå dobbeltdækning i forsikring og serviceaftaler.

Ældre møller på mellem otte og 15 år kan også godt dækkes med 20-årige fuldservice-aftaler, mente han, men prisen og møllen geografiske placering i Danmark eller Tyskland, er afgørende.

Når det drejer sig om møller ældre end 16 år anbefalede Morten Thorsgaard generelt ikke lange aftaler, men sagde at valget af servicefirma og serviceaftaler først og fremmest er et spørgsmål om tillid og troværdighed. Her bør det også spille ind, om servicefirmaet har reservedele på lager, fordi nogle komponenter på ældre møller kan være svære eller tidskrævende at finde. Det kan koste produktion på møllen.

Forsikring af ældre møller kan efter hans mening byde  på det problem, at det er sværere at få dækket skader, da flere og flere skader med møllens alder kan henføres til slid, som ikke er forsikringsdækket.

Når olien driver ned ad tårnet…

Morten Vanggaard, der både er maskiningeniør og mølleejer, tilsluttede sig anbefalingen af forebyggende vedligeholdelse, som han fandt ligeså vigtig på vindmøller som på landbrugsmaskiner, og som kan forhindre at problemerne udvikler sig.

Han pegede også på vigtigheden af at kontrollere helt nye møller. Selv havde han oplevet behov for fire reparationer på vingerne til en ny mølle, før den overhovedet var stillet op.

Fuldservice-aftaler omfatter ikke alt, tilføjede Morten Vanggaard, som kunne berette om snavs og olie, der drev ned ad en mølle med fuld service. Men fuld service-aftalen overlod den slags problemer til mølleejeren selv. Se Morten Vanggaards pdf-oplæg her.

Mølleservice generelt på pænt niveau

DV-konsulent Strange Skriver præsenterede årets forbrugerundersøgelse af servicefirmaer (bragt i Naturlig Energi september/oktober 2018), som affødte grundig debat om undersøgelsens resultater. Den viser, at service på vindmøller af landets mølleejere, som ikke nødvendigvis er medlemmer af Danmarks Vindmølleforening, samlet set bedømmes til at ligge på et pænt niveau, nemlig mellem 3,5 og 4,4, dvs. mellem ”tilfredsstillende” og ”fremragende” for samtlige deltagende firmaer.

Diskussionen drejede sig desuden om forskellige muligheder for forbedringer af den årlige undersøgelse. Der blev også spurgt, hvad vindmølleforeningens tekniske konsulenter egentlig selv mener om servicefirmaerne?  Spørgsmålet er ikke nyt, men er i alle årene blev besvaret med, at DV’s teknikere som uvildige konsulenter nødvendigvis skal være upartiske og derfor ikke kan svare på netop det. Men det blev dog afsløret, at mølleejernes generelt positive bedømmelse af kvaliteten hos servicefirmaerne svarer meget godt til DV-konsulenterne opfattelse af serviceniveauet i dag.

Se resultatet af undersøgelsen her.

De traditionelle V47-vingeproblemer

I fabrikatgrupperne, som traditionelt samles på erfa-dagen, mødtes i år ejere af Vestas, Siemens Gamesa og NEG Micon-møller.

I Vestas-gruppen samledes næsten lige så traditionelt diskussionen sig om V47 vingeproblemet, hvor Vestas har anbefalet en scannings-procedure for de møller, der endnu ikke har fået ombyttet eller udskiftet vinger.

Diskussionen handlede bl. a. om hvorvidt mølleejerne kunne lade være med at følge den procedure, som Vestas har foreslået. DV-konsulent Steen Andersen anbefalede stærkt, at man følger proceduren om bestemte scannings-intervaller, dels fordi mølleejeren er den juridisk ansvarlige, dels fordi man kan risikere forsikringsmæssige problemer ved skader, hvor forsikringsselskabet kan afvise dækning, hvis fabrikantens anvisninger ikke har været fulgt.

Kan 600-750’ere udskiftes med hollandske møller?

I NEG Micon-gruppen drejede diskussionen sig, bl. a. om muligheden for udskiftning af de mange 600-750 kW-møller. Det er møllestørrelser, som ikke udbydes længere af danske fabrikanter. Vestas, som formelt har overtaget NEG Micon, har ifølge firmaet, der deltog i mødet, kun en mølle med en tiphøjde på 125 møller. Derfor drøftede man, om hollandske 900 kW EWT-møller, som for nylig er opstillet på Tåsinge, kunne være en udskiftningsmulighed.

Udskiftning af vingewirer sker lettest – og især billigst – hvis det kan ske før nedbrud, og vingerne ikke skal nedtages. Hvis vingetipperne ikke trækkes helt tilbage, når de har været ude, kan et være tegn på, at udskiftning haster.

Endelig blev også reparation af vingeforkanter drøftet, og forskellige løsningsmodeller præsenteret.

Vingebeskyttelse og knækkede bolte

I Siemens Gamesa-gruppen blev drøftet den såkaldte LEP-løsning til beskyttelse netop af vingeforkanter. Den bløde plast-beskyttelse kan monteres på både nye og ældre store møller. Mindre møllers vingeforkanter kan beskyttes med maling.

Revner i tårnflangen på nogle 1,3 MW-møller blev diskuteret, og Siemens, som var til stede på mødet, oplyste, at tre-fire møller med disse revner i tårnet er blevet repareret.

Endelig har man  oplevet, at vingebolte på Siemens-møller i nogle tilfælde knækker. Derfor bør der holdes øje med dem, og de skal måske efterspændes.

Læs også...