Høringssvar til Analyseforudsætninger til Energinet 2018

Landvind kan udbygges mere

Søren Klinge Høringssvar

Danmarks Vindmølleforening har sammen med Vindmølleindustrien kommenteret det forslag til forudsætninger for fremtidens energiplan, som Energistyrelsen har udsendt. Her fortæller de om forudsætningerne for fremtidens udvikling, på land og på vand. Og ifølge de to organisationer har Energistyrelsen blandt andet fastlagt et potentiale for udbygning, som er lavere end de mellem 6,8 og 8,5 GW, som  styrelsens egne beregninger af frentidens mulige udbygning kalder på. 

Danmarks Vindmølleforening har sammen med Vindmølleindustrien indsendt et høringssvar til Energistyrelsen. Her kritiserer de blandt andet nogle af de forudsætninger for fremtidens opbygning af på land, som styrelsen lægger frem i sine forudsætninger.

“Vi finder det problematisk, at en landvindkapacitet på omkring 5 GW i udkast til analyseforudsætninger præsenteres som om mulig udbygning, med henvisning til en analyse om mulig udbygning af landvind,” hedder det i høringssvaret, hvor man nævner, at forudsætningerne bygger på en intern analyse i Energistyrelsen. Her fandt man en teoretisk mulighed ud fra et kig på geografien på mellem  12,7 og 16,6 GW.

Hvis man indregner den hidtidige udnyttelse af områderne, er potentialet på mellem 6,8 og 8,5 GW, fordi man indregner de eksisterende møller, der er opstillet efter 2005, og som forventes at være i drift i 2030.

Dobbelttælling

Det betyder, at organisationerne opfordrer til større “ydmyghed”i myndighedernes analyseforudsætninger. “Om kommunerne så vælger at realisere dette potentiale, er det afgørende spørgsmål, som ingen kender svaret på, hvorfor det kalder på langt mere ydmyghed i fremstillingen som må estimere en forventet udvikling der kan lægges til grund i myndighedernes analyseforudsætninger,” anfører Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

Problemet er, at Energistyrelsen i virkeligheden tæller kommunernes mulige modstand mod at give tilladelser hele to gange.  Og dette finder organisationerne “både uhensigtsmæssigt, misvisende og ubegrundet”.

Udnyttelsesgraden er en variabel størrelse

Det er ikke helt ligetil at fastlægge et begreb som udnyttelsesgrad. I høringssvaret påpeger man, at det både kan handle om projektøkonomiske forhold, om investorer, priser – og om forventninger til udviklingen i elpriserne.  Begrebet må vel antages at være udtryk for på den ene side projektøkonomiske forhold så som ejer- og investorkonstellation og prisudvikling, der kan sætte grænser for projekters størrelse og realisering. Og på den anden side ser vi nogle historiske, politiske forhold såsom de skiftende kommunalbestyrelsers velvillighed til at godkende specifikke projekter.

Derfor kritiserer høringssvaret, at Energistyrelsen dels ikke vil ind på årsagerne til forskellene mellem de enkelte kommuner, og at den på den anden side regner forudsætninger ind hele to gange.

Energinet ser større potentiale

Energinet anslog i 2015 det maksimale potentiale for landvind til 12 GW i 2030 med færre og større møller end de eksisterende.[1] Og i den vurdering medregnede man også nabogener og omkostninger til opkøb af naboejendomme. Konklusionen fra Energinet’s analyse var et potentiale på mindst 12 GW til en samfundsøkonomisk omkostning lavere end for havvind. 

Vi er enige i at det er vigtigt at have et realistisk estimat af det samlede danske landvindpotentiale, fastslår Danmarks Vindmølleforening og Vindindustrien i sit høringssvar, hvor man blandt andet opfordrer til, at Energistyrelsen tænker den forventede, teknologiske udvikling med i sine beregninger. 

Teknologien udvikler sig

Høringssvaret kritiserer dette:

“At man helt udelader at forsøge at tage hensyn til en forventet udvikling i teknologien i perioden 2020-2030 er uhensigtsmæssigt, og medfører, at vurderingen er baseret på antagelser som allerede i dag er forældede.” Her mener de to foreninger, at man i de kommende år kan forvente en betyderlig udvikling i teknologien for

Det bør overvejes om det er rimeligt at vurdere potentialet ud fra dagens økonomiske faktorer, da der indenfor de kommende år kan forventes at ske en betydelig udvikling i teknologien for landvindmøller, som vil få betydning for møllepriser og energiproduktionen.

Havvind

Hvad angår havmølleparkerne, kritiserer høringssvaret både antagelserne om, hvor store parkerne skal være, og de tidsplaner, der forudses. Organisationerne antager, at parkerne skal være større end forudset og mindst på tre gange 900 MW, som forudsat i energiaftalen.

De planlagte datacentre i Danmark forudses at have et elforbrug på 7,5 TWh og 11,8 TWh i 2040. IT-giganterne bag disse datacentre antages at ville dække deres elforbrug med additionel grøn strøm. I høringssvaret påpeger vindmølleforeningerne at det er muligt at sikre, at den markedsdrene udbygning foregår i Danmark , hvis man skaber attraktive rammevilkår for de nye parker. “En del af elforbruget vil formentligt kunne dækkes af danske sol og landvindprojekter, men det forekommer næppe urimeligt at antage en datacenterdrevet etablering af mindst 1 GW havvind i perioden efter 2025,” skriver organisationerne.

Elbiler

Høringssvaret gør også opmærksom på, at regeringens ønske om at øge antallet af nul-udledningsbiler frem mod 2030 og samtidig forbyde salg af nye diesel- og benzinbiler også skal tænkes med, når man fremskriver elforbruget i 2030.

Læs mere her:

Hent høringssvar som PDF