Hvem har ansvaret for at møller leveres med fejl?

Hvem har ansvaret for at møller leveres med fejl?

Torgny Møller Nyheder

En møllekøber må i dag kunne stole på, at møllefabrikanten har certifikater og lovgivning omkring møllen i orden, når den sælges. Ellers ville det svare til, at en bilkøber har ansvaret for bilens typegodkendelse, som normalt er fabrikanten eller importørens ansvar, siger konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Poul Kr. Madsen.

Han har været teknisk bisidder for en mølleejer, som måtte se sin mølle holde stille i halvandet år, efter at der var konstateret en revne i svejsningen på topflangen af tårnet. Reparationen blev forsinket af, at møllens tårn og typegodkendelse ikke stemte overens, da fabrikanten 15 år tidligere leverede den. Han ønsker sit indtægtstab erstattet. Siemens Gamesa afviser det.

Siemens beklager fejlen

Mølleejeren, Andreas Hansen, købte sin 1,3 MW Bonus-mølle i 1999, og den kørte indtil januar 2016, da en en  reparation i navet skulle foretages. Dagen efter reparationen afslørede halvårs-service på møllen en revne i tårnflangen.

I 2016 modtog Andres Hansen fra Siemens Gamesa, som i 2004 havde overtaget Bonus, et tilbud på reparation af denne skade, som dog dagen efter blev fulgt af et brev om, at reparationen ikke var godkendt af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller (EGV). Det tog derefter et halvt år at få godkendt den nødvendige reparation.

Da godkendelsen af reparationsløsningen forelå, viste det sig, at tårnet, som møllen var leveret med, ikke var godkendt til mølletypen. Derfor skulle der foretages nye beregninger, før reparationen kunne EGV-godkendes. Det tog endnu et år. Det er indtægtstabet for denne periode, Andreas Hansen kræver dækket.

Hans advokat, Stephan Ravn Berg, har overfor Siemens Gamesa opsummeret begrundelsen således: Årsagen til tabet var den forsinkede reparation, som skyldtes, at møllen ikke var leveret med den lovpligtige typegodkendelse, men med et fejlagtigt certifikat. At det forholder sig sådan, har de involverede parter siden bekræftet. Siemens Gamesa har beklaget fejlen.

Direktør Christian Kjær, Danmarks Vindmølleforening, har denne kommentar: ”Siemens Gamesa anser det tilsyneladende for helt normal forretningspraksis at sælge vindmøller uden lovpligtig typegodkendelse til deres kunder, efterlade regningen til kunderne når produktet senere bryder sammen, for til sidst at påstå at det er kundens ansvar, at typegodkendelserne på Siemens Gamesas produkter opfylder loven. Ikke engang brugtvognsforhandlere driver forretning på den måde.”

Andreas Hansen har med bistand fra Danmarks Vindmølleforening fået beregnet sit indtægtstab til 582.755 kr.

”Men ansvaret er mølleejerens”

Kravet, som også er forelagt Siemens Gamesa på et møde med bistand fra Danmarks Vindmølleforening, har Siemens Gamesa afvist med henvisning til, at møllen inklusive tårnet blev leveret med et typegodkendelses-certifikat, som ganske vist var forkert, men det havde ingen af parterne bemærket. Og i øvrigt er det mølleejeren, der har det juridiske ansvar for, at møllen har de korrekte certifikater, som Siemens Gamesas advokat Lars Borup udtrykker det.

Siemens Gamesas advokat påpeger også, at møllen har kørt i 15 år uden væsentlige problemer, før tårnrevnen blev opdaget. Han afviser, at Andreas Hansen har krav på erstatning, dels fordi der efter hans opfattelse ikke foreligger noget ansvarsgrundlag, dels fordi Siemens Gamesa i kontrakten har fraskrevet sig ansvar for mølleejerens eventuelle produktionstab og endelig fordi erstatningskravet er forældet.

Lars Borup tilføjer, at Siemens Gamesa ikke desto mindre kulancemæssigt har udført service på møllen gennem en længere periode. Den udlægning er Andreas Hansen ikke enig i: Han gør opmærksom på, at Siemens Gamesa forlangte betaling for at udføre service på møllen i den periode, den stod stille. Han tilføjer, at møllefirmaet desuden har sendt ham fejlagtige servicerapporter, hvor bestemte ting var afkrydset som efterset, men hvor det viste sig, at dette ikke var tilfældet på andre tilsvarende servicerapporter. Da han bad om en forklaring, fik han at vide, at det var en fejl, som han blot blev bedt om bare at se bort fra, siger han.

”Sagsforløbet under al kritik”

Før fejlen på Andreas Hansens mølle blev opdaget i januar 2016 havde Uhre Vindmøllelaug sidst i december 2015 fået konstateret en revne i tårnflangen på en 1,3 MW mølle. Den tilbød Siemens Gamesa at reparere, men også her gik der et halvt år eller langt længere tid, end de få uger, som reparationen først var oplyst at ville vare, siger Per Bjerke Hansen, Uhre Vindmøllelaug.

Desuden måtte der forhandlinger mellem møllelauget og Siemens Gamesa til, før prisen på reparationen blev sat ned til 220.000 kr. – en pris som Andreas Hansen også blev tilbudt. Erstatning for det halve års manglende strømsalg, mens Uhre-møllen stod stille, var der ikke tale om, tilføjer Per Bjerke Hansen, som kalder sagen meget utilfredsstillende og sagsforløbet med Siemens Gamesa under al kritik.

”Reelt et forsøg på afpresning”

Begge mølleejere har anlagt sag mod forsikringsselskabet Codan, som har forsikret de nævnte møller. Ejernes krav er, at forsikringen skal dække reparation, driftstab, omkostninger og renter. Sagerne føres hver for sig. Andreas Hansens sag er som den første kommet for retten. Her er erstatningskravet 414.000 kr., mens Uhre Windpower kræver 603.000 kr.

Ifølge forsikringens normale betingelser kræver dækning, at skaden er pludselig, men ifølge Andreas Hansen rummer policen en undtagelsesbestemmelse, nemlig hvor skaden opstår indefra, som mølleejerne mener, det er sket i dette tilfælde.

Sagerne griber ind i hinanden. F. eks har Siemens Gamesas advokat, Lars Borup krævet, at Andres Hansen frafalder sine krav mod Siemens Gamesa, hvis møllefirmaet skal være behjælpelig med at fremskaffe dokumenter til brug for retssagen mod Codan.

Den fremgangsmåde betegner Andreas Hansens advokat Stephan Ravn Berg som ”reelt et forsøg på afpresning”. Han tilføjer i en mail til Andreas Hansen, at det må have bred interesse ved fremtidige valg af møller, hvorledes Siemens forholder sig overfor en mølleejer, når Siemens reelt er årsagen til det periodiske indtægtstab, han har lidt.

”Siemens Gamesa forlanger, at Andreas Hansen skal frafalde sine krav mod den tysk-spanske kæmpe, som modydelse for at levere dokumentation til det danske retssystem. Det er muligvis praksis på Sicilien, men bør ikke finde sted på det danske marked for vindmøller,” siger Christian Kjær.

Advokat Elvir Mesanovic, Advokatkompagniet, tilføjer i en kommentar, at parterne i en handel udmærket kan aftale næsten hvad de vil, herunder også, at køberen af en mølle  selv skal stå for at indhente typegodkendelse på en mølle. Det sker eksempelvis ved mølleejeres import af brugte møller, som skal godkendes i Danmark, hvis de skal opstilles her. Derimod kan man ikke gennem private aftaler ophæve dansk lovgivning, understreger han.

Umuligt for ejeren at kontrollere

Danmarks Vindmølleforening har bistået Andreas Hansen i forhandlinger med Siemens Gamesa uden at det er lykkedes at nå til enighed om en løsning. Vindmølleforeningens tekniske konsulent Poul Kr. Madsen mener, at det er direkte amoralsk af Siemens Gamesa at afvise Andreas Hansens anmodning med henvisning til, at købere af vindmøller juridisk har pligten til at sikre sig, at certificeringen af en af verdens største virksomheders produkter er udført korrekt. Hvis det skulle være dansk retspraksis, har vi et problem, siger Poul Kr. Madsen. Det ville jo slet ikke have været muligt for Andres Hansen at kontrollere.

Han medgiver, at Siemens Gamesa måske har juraen på sin side, når man henviser til forældelse: ”Men moralsk synes jeg, at man må have en dårlig smag i munden, når man afviser følgerne af et problem, som jeg ved, også gælder tre andre møller, selvom der heldigvis ikke er forekommet skader på dem”, siger konsulenten.

Siemens ”følger lovgivningen”

På spørgsmålet om, hvorvidt møllefirmaet har en dårlig smag i munden, henviser Siemens Gamesas advokat Lars Borup til møllefirmaets pressemedarbejder Rasmus Windfeld, som oplyser, at Siemens Gamesa ikke kommenterer enkeltsager i medierne.

”Men vi vil naturligvis helst have tilfredse kunder,” siger han. ”Når det gælder de nævnte uenigheder, har vi imidlertid en god lovgivning, som regulerer dem. Og den agter vi også at følge i dette tilfælde.”