Landvind på historisk lav pris

Stine Leth-Nissen Nyheder, Pressemeddelse

Landvind blev den store vinder ved det teknologineutrale udbud, som netop er blevet afgjort af Energistyrelsen.
Udbuddet er det første af sin art i Danmark, og de lave vinderpriser betyder, at tilskuddet til landvind er faldet med 84 procent i forhold til den tidligere tilskudsordning 

Tre projekter med landvindmøller og tre solprojekter løb med sejren i det netop afgjorte udbud i Danmark.

Vinden vil udgøre 83 procent af elproduktionen fra udbudsrunden, da en megawatt vind producerer cirka tre gange så meget el som en megawatt sol.

“I dag skriver vi energihistorie i Danmark,” siger Jan Hylleberg, der er administrerende direktør for Vindmølleindustrien.

Og Henrik Vinther, direktør for Danmarks Vindmølleforening, påpeger, at Danmark med disse prisfald endnu en gang fastslår sin position som et foregangsland for vindenergi.

“Dette prisfald giver danskerne markant mere grøn energi for pengene,” fastslår Henrik Vinther.

Han understreger, at det er vigtigt, at både sol og vind får en andel i udbuddet:

“Et energisystem baseret udelukkende på grøn energi har brug for både vind og sol, og derfor er det glædeligt, at både sol og vind er blandt vinderne.”

 

Læs hele pressemeddelelsen Landvind når historisk lav pris i Danmark

 

Læs også...