Ny vindmøllepark i Nordsøen

Stine Leth-Nissen Nyheder

Folketingets partier er enige om en rekordstor havvindmøllepark i Nordsøen

En ny havvindmøllepark, der bliver Danmarks største, skal senest i 2027 levere 800 megawatt strøm svarende til 800.000 husstandes forbrug.

Parken, der får navnet Thor, skal ligge 20 kilometer ude i Nordsøen ud for Nissum Fjord, som ligger nordvest for Ringkøbing. Allerede i år skal parken sendes i udbud.

Vindmølleparken er et resultat af den energiaftale, der blev indgået sidste sommer.