Paradoksal lov om loft for landmøller

Christian Kjær Nyheder, Pressemeddelse

© LM Wind Power

Ordning, der skal begrænse antallet af vindmøller på land, kommer til at spænde ben for nedtagningen af møller. Men alternativet havde været værre…

Kort før sommerferien indgik samtlige partier i Folketinget en ny Energiaftale. Der er fuld enighed om et mål for vedvarende energi på godt 55 pct. og en andel af vedvarende energi i elforbruget på over 100 pct. inden 2030. Det er en bemærkelsesværdig bedrift, og Folketingets partier fortjener ros for et enstemmigt og flot kompromis.

Der sneg sig dog en enkelt torn ind i aftalen. Under forhandlingerne stillede Dansk Folkeparti krav om et fuldstændig stop for opførelse af nye vindmøller på land. Forslaget blev fejet af bordet af de øvrige partier, men et kompromis, der sætter et loft for antallet af vindmøller på land, blev i hast strikket sammen, inden Folketinget gik på sommerferie.

Loftet betyder, at antallet af vindmøller på land i Danmark skal reduceres fra de nuværende 4.300 til højst 1.850 i 2030. Energistyrelsen skal udarbejde en plan for en gradvis reduktion. Hvis man rammer mod loftet, ophører udbud af ny landvind, indtil der er taget vindmøller nok ned.

Loftet begrænser brugen herhjemme af en af landets største eksportartikler og Danmarks absolut billigste teknologi til elproduktion. Derfor vil loftet fordyre den grønne omstilling unødvendigt. Derudover risikerer ordningen paradoksalt nok at bremse den reduktion af landmøllerne, som forslaget netop skulle accelerere. Endelig undergraver ordningen det grundlæggende princip om teknologineutrale udbud for vedvarende energi, fordi solcellerne får banen for sig selv når/hvis loftet rammes.

Dobbelt så meget strøm med 1.700 færre vindmøller

Antallet af vindmøller på land i Danmark toppede i 2001 med over 6.000 vindmøller. Siden da er antallet af vindmøller faldet med knap 30 pct. til under 4.300. I samme periode er elproduktionen mere end fordoblet, så landmøllerne i dag dækker 28 pct. af danskernes forbrug af elektricitet.

Den reduktion i antallet af vindmøller i Danmark, som politikkerne nu vil til at regulere, sker med andre ord helt naturligt og helt af sig selv. Den teknologiske udvikling sikrer, at vi også fremover vil kunne producere mere grøn energi med færre og færre landmøller. Loftet er derfor i bedste fald unødvendigt. I værste fald stopper det den naturlige afgang af landmøller, som allerede foregår. Det er selvfølgelig ikke til at sige præcist, om man ville lande på det politisk ønskede antal på 1850 landmøller i 2030, i 2027 eller i 2033, såfremt man undlod at regulere. Men det er ubestrideligt, at den gradvise reduktion i antallet af vindmøller på land, som vi har været vidne til i mere end 15 år, ville fortsætte – også uden en ordning.

Danmarks Vindmølleforening har beregnet, at såfremt vindmøllerne i gennemsnit bliver 29 år gamle, som tidligere vurderet af Energinet, vil der kunne opstilles godt 70 vindmøller om året frem mod 2030. Det svarer til 250 MW årligt, hvis det konservativt antages, at møllerne fremover har samme gennemsnitlige størrelse på 3,6 MW, som de landmøller der blev stillet op sidste år.

Dyrt at fraskrive sig den billigste energiteknologi

Er 250 MW nok til at nå regeringens ambition om 55 pct. vedvarende energi i 2030? Regeringen forudsætter selv, at der skal bygges 215 MW landvind, sol og kystnære havmøller årligt i den 5-årige periode 2020-2024 (regnet i landvindækvivalenter). Det svarer nogenlunde til den gennemsnitlige årlige opstilling af landmøller siden 2009.

Klimarådet mener, at der fra 2023 skal bygges 400 MW landvind årligt for at nå regeringens mål om 55% vedvarende energi i 2030 på den billigste måde for samfundet. Men i udgangspunktet kan der ske en rimelig om end ikke prangende udbygning med landmøller indenfor loftet på 1.850 landmøller i 2030, samtidig med at antallet af vindmøller fortsat nedbringes gradvist.

Men hvorfor er loftet på 1.850 vindmøller så et problem for den grønne omstilling? Det er det, fordi det er dyrt at afskrive sig Danmarks billigste energiteknologi, som påpeget af blandt andre energiprofessor ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiassen:

”Der er ingen logik i det [loftet, red.]. Det er en politisk prioritering, at man gerne vil have, at den grønne omstilling bliver dyrere. Det er konsekvensen,” udtalte han til Ingeniøren 1. august.

Lov modarbejder sin egen hensigt

Samtidig risikerer loftet paradoksalt nok at bremse den nedtagning af landvindmøller, som forslaget er sat i verden for at fremme.

Det hænger sammen med, at langt de fleste landmøller bliver taget ned i forbindelse med opstillingen af nye projekter. Når der opstilles nye vindmøller i Danmark, skal projektudviklerne tage højde for eksisterende vindmøller i en afstand af knap 3 km (helt præcis 28 gange vindmøllernes navhøjde) og foretage en særskilt vurdering af de landskabelige effekter af det nye projekt. Derfor bliver ældre vindmøller typisk nedtaget i forbindelse med etableringen af nye projekter, og i enkelte tilfælde er det et direkte krav fra kommunens side.

Såfremt man rammer ind i loftet, og derfor i henhold til Energiaftalen standser udbud af nye landmøller, stopper nedtagningen af ældre vindmøller. Der er derfor stor risiko for, at de kommende regler, der har til formål at nedbringe antallet af landmøller, direkte standser den reduktion i antallet af vindmøller, som allerede foregår naturligt i forbindelse med nye projekter.

Folketinget har vedtaget en lov, der direkte modarbejder sin egen hensigt; fordyrer den grønne omstilling og paradoksalt nok forlænger levetiden på de mindre vindmøller på land, som man gerne så reduceret.

Alternativet havde været at opfylde Dansk Folkepartis ønske om et fuldt stop for nye landmøller i Danmark. I det lys er kompromiset så afgjort at foretrække. Men kønt er det ikke.

 

Artiklen har tidligere været bragt i GridTech

Læs også...