Bogen om 40 års vindmølle-historie

240,00DKK

Historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser er blevet kaldt et vindmølleeventyr.

Et lille land, der historisk set ikke har spillet en markant rolle i den teknologiske, industrielle og energipolitiske udvikling, tog på vindkraftområdet førertrøjen og beholdt den etape efter etape i bestræbelserne på at nå en bæredygtig energiproduktion.

Hvorfor skete det lige i Danmark?

Hvem tog initiativer og hvem skabte de politiske rammer?

Hvordan har samspillet været mellem private initiativtagere, de folkelige bevægelser, virksomhederne og Folketinget?

De sidste 40 års vindmøllehistorie i Danmark er en spændende historie, som på mange måder indeholder brede samfundsmæssige problemstillinger vedr. demokrati, bæredygtighed, erhvervsudvikling, teknologi versus mennesker osv. Der er skrevet en række bøger om dele af historien, bl.a. industrihistorien. Men der findes ikke en samlet beskrivelse. Det får vi nu.

Sammen med Energimuseet har Danmarks Vindmølleforening taget initiativ til at få udarbejdet et historisk studie, der giver et samlet overblik over de sidste 40 års vindkrafthistorie i Danmark. 40 år er valgt, fordi det var fra 1978 udviklingen af den mølletype, der blev til den moderne danske elproducerende vindmølle for alvor tog fart.

Når det har kunnet lade sig gøre at gennemføre dette projekt, skyldes det stor velvilje fra en lang række interesserede sponsorer. En stor tak til dem alle.

Historikeren Flemming Petersen har kunnet bruge hele 2017 på historieskrivningen og vi kan nu udgive en bog med resultatet. Flemming Petersen, har i mange år som en af de få blandt danske historikere beskæftiget sig med energihistorie. Både som museumsinspektør på Energimuseet og som forfatter til flere bøger.

Den nye bog bygger bl.a. på hidtil ubrugt kildemateriale og en række interviews med personer, der har spillet en central rolle i vindmøllehistorien. Det er blevet til en spændende beretning, der beskriver og forklarer udviklingen fra 1978-2018. Gennem hele bogen sammenkobles energipolitik, teknologi, elsektor, energidebatten, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser. Forfatteren viser, hvordan alle disse faktorer har spillet en rolle. Vindkraftens fremtrædende position i Danmark er ikke sket uden sværdslag. Bogen viser, hvilke interesser og kræfter der var i spil.

Vindmøllehistorien spejler sig således i den brede Danmarkshistorie, men er samtidig et vigtigt bidrag til samme.

Historikeren har naturligvis haft helt frie hænder til at skrive bogen.

Bogens forord er skrevet af formand for Concito, tidligere minister og EU-kommissær Connie Hedegaard.

Glæd jer til at få den i hånden. Det bliver ”bogen” om vindkrafthistorien. Det er ikke et eventyr, men en virkelig historie. Og det er en god historie.

Om forfatteren

Historier Flemming Petersen er forfatter til Danmarks Vindmølleforenings bog "Da Danmark fik vinger" om 40 års vindmøllehistorie.Flemming Petersen har været museumsinspektør på Energimuseet i 1985-2017. Er uddannet som historiker ved Odense Universitet i 1985 og fik i 2016 en ph.d. godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen. Har i forlængelse af sit arbejde som museumsinspektør forsket i energiens historie. Har således bl.a. skrevet om elforsyningens historie, forsøget på at indføre atomkraft i Danmark, Risøs historie og vindmøllernes historie.

Flemming Petersen giver os i denne bog den første samlede fremstilling af de sidste 40 års vindkrafthistorie i Danmark.

Se mere om Flemming Petersen her.

På lager

Varekategori:

Beskrivelse

Historikeren Flemming Petersen har skrevet en ny bog om de sidste 40 års vindmøllehistorie, der giver et samlet overblik over de sidste 40 års vindkrafthistorie i Danmark.

Historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser er blevet kaldt et vindmølleeventyr.

Et lille land, der historisk set ikke har spillet en markant rolle i den teknologiske, industrielle og energipolitiske udvikling, tog på vindkraftområdet førertrøjen og beholdt den etape efter etape i bestræbelserne på at nå en bæredygtig energiproduktion.

Bogens forord er skrevet af Connie Hedegaard.

Det er ikke et eventyr, men en virkelig historie. Og det er en god historie.