Vi klarer det kun med folkelig bevidsthed – og de nødvendige rammevilkår

Stine Leth-Nissen Nyheder

Af Knud Vilby

Miljø- og ulandsjournalisten, der også er forfatter og tidligere chefredaktør, advarer om, at vindmøller er nødvendige, også selv om vi ikke altid synes, det er noget kønt syn. Og omvendt skal politikerne ikke sætte den folkelige bevidsthed over styr. Foto: Knud Vilby

Vindenergieventyret blev skabt af folkelig bevidsthed. Folkelig bevidsthed må ikke bremse det

Klimakrisen bliver stadig mere påtrængende. Det går alt for langsomt med at gennemføre de nødvendige ændringer i den måde, vi producerer og forbruger på. Der er en voksende risiko, ikke blot for at gennemsnitstemperaturerne stiger mere end 1,5 eller 2 grader, men også for at udviklingen kommer helt ud af kontrol. Afsmeltning af is, optøning af tundraen, stærkt stigende havvandstande og flere ubeboelige områder på kloden.

Dommedagsprofetier hjælper ikke. Vi skal turde tro på, at det er muligt at gennemføre den nødvendige omstilling tidsnok. Men det fører så til diskussion om, hvor ansvaret – især – ligger, og hvem der – især – skal gå foran.

Fly og kød

”Flyskam” er eksempelvis et nyt svensk ord. Folk begynder at skamme sig over at flyve, fordi flyvning påviseligt skader klimaet voldsomt. Det begynder også at være flovt at spise kød, især det røde, fordi en animalsk diæt belaster klimaet, og fordi det røde oksekød er særligt problematisk. Der er med andre ord stadig flere appeller om en anden individuel levevis. Hvis vi hver især som enkeltpersoner reducerer vores miljø- og klimabelastning, vil det måske hjælpe.

Overfor står argumentet om, at individuelle handlinger formentlig vil ”forslå som en skrædder i helvede”. Det er de store, samfundsmæssige strukturer, det forældede vækstbegreb, og det bestandige krav om merproduktion, der skaber problemet og gør det næsten uløseligt. Hvis ikke man griber ind med omfattende international og national politisk-økonomisk regulering og styring, nytter det ikke meget, hvad den enkelte går.

Sandheden ligger i kombinationen

Sandheden ligger et sted midt i mellem, eller rettere i en kombination af de to. Omfattende national og international regulering, som tilskynder til en ændret måde at producere og forbruge på. Men denne regulering kommer kun, hvis der er en voksende bevidsthed om, at vi hver især må ændre levevis. Den bevidsthed skal være med til at tvinge fodslæbende beslutningstagere i politik og erhvervsliv til at ændre opfattelse.

De nødvendige rammevilkår

I erhvervslivet taler man om behovet for klare rammevilkår. Hvis erhvervslivet får klare krav om ændrede produktionsmetoder, og hvis de har tillid til, at disse krav fastholdes over en lang periode, er det ret fantastisk, hvad de er i stand til.

Et af de positive eksempler var udfasningen af brugen af freon som kølemiddel, fordi det er ekstremt klimaskadeligt. Det lod sig gøre i løbet af få år.

Det, vi står overfor med den samlede klimatrussel, er langt mere komplekst, men der er på samme måde krav om klare retningslinjer, som en nødvendig forudsætning for, at man for alvor kan ændre på strukturerne – også i produktionen

Skrig og skrål – og resultater

Hvis man ved, at brugen af fossil energi skal være udfaset inden 25 år, og brugen af transportmidler baseret på fossil energi ligeså, så vil der være en masse skrig og skrål fra producenterne, men tror de på, at beslutningen fastholdes, vil der også kunne opnås meget store resultater ret hurtigt.

Hvis tilstrækkelig mange mennesker har tilstrækkelig stor bevidsthed om, at forandringen er nødvendig, kan de skabe det pres, som gør, at beslutningstagere tør tage de nødvendige beslutninger. Og med de rigtige rammevilkår kan man sikre, at ændringerne også kommer til at omfatte de mange, der ikke er bevidste om nødvendigheden.

Folkeligt pres nedefra giver med andre orde mulighed for, at de rigtige beslutninger kan træffes på samfundsplan.

Vindenergi trods bagstræb

Så langt for at nå frem til den vedvarende energi, vindenergien, vindmøllerne på land og i vand.

Den vedvarende vindenergi blev ikke en central faktor i dansk energipolitik, fordi fremsynede politikere tænkte langsigtet og bæredygtigt. Tvært i mod. Vindenergi var græsrodsenergi, baseret på ildsjæles energi, og ofte modarbejdet politisk, blandt andet af de store energiselskaber. Uffe Geertsen har beskrevet det i sin bog om ”Vindkrafteventyret og de globale kriser”.

I dag elsker selv bagstræberiske politikere, at Danmark er nået langt med vindenergi teknologisk og energiforsyningsmæssigt, men ideerne og stædigheden og viljen til forandring var ikke deres fortjeneste.

Bedre rammevilkår

I kraft af succesen for ildsjælene og for de mange lokale, fællesejede initiativer blev det imidlertid muligt at gå længere. Stadig ikke nær så langt, som det kunne have været muligt, men dog nu også med en overordnet politisk vilje til at understøtte en fortsat udvikling.  Der blev skabt et grundlag for at etablere bedre rammevilkår. Offentlige myndigheder skulle ikke længere kun godkende lokale initiativer. De skulle også være proaktive i beslutninger, som kan sikre fortsat udbygning med stadig større og bedre møller.

For så vidt en klassisk udviklingsmodel. Nogle få ildsjæle fik følgeskab af mange flere mennesker, der kunne se behovet og mulighederne. Det udviklede sig til et eventyr, og da politikerne kunne læse, at det var et godt eventyr, ville de gerne have plads i det og koblede sig på med videre planlægning. Stadig ofte lidt for bagstræberisk, men dog.

Vores levevis vil blive forandret

Men nu ser vi så en ny form for individuel bevidsthed, der søger at bremse udviklingen nedefra. Møller er store, og nogle synes, de er for store. Møller støjer, og en del mener, at især den lavfrekvente støj er meget generende. Møller kan tage udsigt, og en del mennesker mener, at de mister herlighedsværdi, når møllerne ændrer deres udsigt.

Hvad stiller man op?

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at klimakampen er så omfattende og så vanskelig, at den vil kræve ændringer i levevis for hver enkelt af os. Det kan godt være, at mange sætter sig tilbage og siger, at det må politikerne klare for os. Men når eller hvis politikerne begynder at prøve at klare det, vil det immervæk være på en måde, vi kan mærke, og vi vil ikke altid føle, at der er tale om forbedringer. Mindre flyvning, mindre animalsk mad, mindre affald, mindre forbrug etcetera. Gener fra vindmøller er i den sammenhæng en mindre ting.

Bliver man spurgt?

Men jeg har også – blandt andet i et interview i Politiken – sagt, at store investeringer i infrastruktur og energiproduktion til alle tider har givet store gener for mennesker, og normalt uden at de er blevet spurgt. Titusinder af mennesker både på landet og i byerne er ”ofre” for voksende luft- og støjforurening fra trafikken, uden at de nogensinde har fået mulighed for at vælge det fra.

Jeg har selv med min familie boet i 50 år ved siden af Københavns Lufthavn i Kastrup, mens trafikken er vokset og vokset. Ingen bliver spurgt, om de er tilfredse med lyd- og luftforureningen, for ingen kunne drømme om at ændre udviklingen på grund af store miljøgener. Desværre.

Miljøkrav til vindmøller

I forhold til nye vindmølleparker er der – trods alt – mere reelle høringsrunder. Og bygges møllerne, er der også absolutte miljømæssige krav, blandt andet til støj.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt at undgå, at folkelige protester sænker tempoet i den nødvendige udbygning af vindenergien.

Efter at jeg har blandt mig i denne debat, er jeg så blevet præsenteret for eksempler på, at myndigheder tilsyneladende ikke har taget deres job tilstrækkelig alvorligt. At forarbejderne ikke har været gode nok, før man præsenterede nye mølleideer. At de protesterende havde ret i indsigelser, som sagde, at det kan gøres bedre og mere bæredygtigt.

Nødvendigheden

Derfor er det naturligvis vigtigt at understrege, at myndighederne har et meget stort ansvar for at være med til at sikre, at den folkelige bevidsthed om den vedvarende energis nødvendighed ikke undermineres af dårligt planlagte løsninger.

Men tilbage står nødvendigheden. Og gener undgås næppe. Man må så glæde sig over, at udfasningen af fossil energi vil forbedre miljøet på mangfoldige andre måder.

The American Way of Life”

Det var en amerikansk præsident, der tidligt i miljø- og klimadebatten sagde, at USA ikke vil acceptere noget som helst, som vil ændre ”the American Way of Life”. Det var temmelig dumt sagt. For skal vi sikre en bæredygtig fremtid, skal vi på mangfoldige områder ændre vores måde at leve på, vores ”way of life”.

Det vil vi kunne mærke og føle, og hvis det går godt, vil vores oldebørn med forundring se tilbage på vores stupiditet, der bevirkede at det tog alt for mange kritiske år, før ændringerne fandt sted.

Støj fra og udsigt til vindmøller vil være en meget lille del af de nødvendige ændringer.