Vindmøllelaug

Møllelaug er et særligt, dansk fænomen, som man kommer fra hele verden for at lære af. Først i 80’erne begyndte etableringen af møllelav og fra 1984 til 1994 blev de fleste vindmøller rejst af vindmøllelaug. Vindmøllerne og dermed også investeringen blev større. Med udgangspunkt i andelsbevægelsens erfaringer gik flere familier sammen om en vindmølle, hvor de typisk købte ejerandele i forhold til deres elforbrug.

Da møllelaugene toppede, var op mod 100.000 danskere medejer af en vindmølle.

Lovgivningen for privat ejerskab af vindmøller har indeholdt forskellige rammer for, hvor mange andele af en vindmølle hver person eller husstand måtte eje. Ligeledes har der været skiftende bestemmelser om lokal tilknytning. Ideen hermed har været at skabe sammenhæng mellem glæderne eller generne ved den enkelte mølle og møllens ejere ved at sikre, at det var lokale beboere, der ejede møllen.

Der er i dag ingen bestemmelser om lokal tilknytning eller begrænsning af privat ejerskab.

I takt med at vindmøllerne blev større og dyrere, etableredes færre traditionelle møllelaug. Nu er der imidlertid fokus på atter at styrke det lokale engagement, bl.a. ved hjælp af en garantifond på 10 mio. kr., hvor møllelaug kan søge garantidækning af omkostninger til forundersøgelser.

Køberetsordningen betyder, at 20 % af et vindmølleprojekt skal tilbydes lokalområdet til kostpriser. Såfremt samtlige 20 % sælges, vil resultatet typisk blive et vindmøllelaug i stil med de traditionelle vindmøllelaug.

Start selv et mølleprojekt og/eller møllelav

Det er muligt selv at lave et vindmølleprojekt og også at stifte et vindmøllelaug.

Danmarks Vindmølleforenings konsulenter kan hjælpe med enkeltopgaver eller støtte i hele forløbet.